Salme 94:1 (DA1871)
Herre! Gud, hvem Hævnen hører til, Gud, hvem Hævnen hører til, aabenbar dig herligt!

Salme 94:2 (DA1871)
Rejs dig, du Jordens Dommer! bring Gengældelse over de hovmodige.

Salme 94:3 (DA1871)
Herre! hvor længe skulle de ugudelige, hvor længe skulle de ugudelige fryde sig?

Salme 94:4 (DA1871)
De udgyde en Strøm af Ord, de føre fræk Tale; de rose sig selv, alle de, som øve Uret.

Salme 94:5 (DA1871)
Herre! de knuse dit Folk og plage din Arv.

Salme 94:6 (DA1871)
De ihjelslaa Enken og den fremmede og myrde de faderløse.

Salme 94:7 (DA1871)
Og de sagde: Herren ser det ikke, og Jakobs Gud mærker det ikke.

Salme 94:8 (DA1871)
Giver dog Agt, I ufornuftige iblandt Folket! og I Daarer! naar ville I blive kloge?

Salme 94:9 (DA1871)
Mon han, som plantede Øret, ikke skulde høre? eller mon han, som dannede Øjet, ikke skulde se?

Salme 94:10 (DA1871)
Mon han, som advarer Hedningerne, ikke skulde straffe? han, som lærer et Menneske Kundskab!

Salme 94:11 (DA1871)
Herren kender Menneskenes Tanker, thi de ere Forfængelighed.

Salme 94:12 (DA1871)
Salig er den Mand, som du, Herre! advarer, og den, du underviser ud af din Lov

Salme 94:13 (DA1871)
for at skaffe ham Hvile fra de onde Dage, indtil der bliver gravet en Grav for den ugudelige.

Salme 94:14 (DA1871)
Thi Herren skal ikke opgive sit Folk og ej forlade sin Arv.

Salme 94:15 (DA1871)
Thi Retten skal vende tilbage til Retfærdighed, og alle de oprigtige af Hjertet skulle efterfølge den.

Salme 94:16 (DA1871)
Hvo staar hos mig imod de onde? hvo stiller sig hos mig imod dem, som gøre Uret?

Salme 94:17 (DA1871)
Dersom Herren ikke havde været min Hjælp, da havde min Sjæl paa lidet nær boet i det stille.

Salme 94:18 (DA1871)
Der jeg sagde: Min Fod snublede, da opholdt, o Herre! din Miskundhed mig.

Salme 94:19 (DA1871)
Der jeg havde mange Bekymringer i mit Inderste, da forlystede din Trøst min Sjæl.

Salme 94:20 (DA1871)
Skulde Ondskabens Trone have Samkvem med dig? den, som gør Uret tvært imod, hvad Ret er?

Salme 94:21 (DA1871)
De slaa sig sammen skarevis imod en retfærdigs Sjæl, og de fordømme uskyldigt Blod.

Salme 94:22 (DA1871)
Men Herren blev mig en Befæstning, og min Gud blev mig en Tilflugts Klippe.

Salme 94:23 (DA1871)
Og han har ladet deres Uret falde tilbage over dem og skal udrydde dem for deres Ondskab; Herren vor Gud skal udrydde dem.
Previous Chapter
« Salme 93
Next Chapter
Salme 95 »

DA1871 Book Selection List