Salme 57:1 (DA1871)
Til Sangmesteren; „fordærv ikke‟; af David; „et gyldent Smykke‟; der han flyede fra Sauls Ansigt i Hulen.

Salme 57:2 (DA1871)
Gud! vær mig naadig, vær mig naadig; thi min Sjæl forlader sig paa dig, og under dine Vingers Skygge søger jeg Ly, indtil al Ulykken er gaaet over.

Salme 57:3 (DA1871)
Jeg vil raabe til Gud, den Højeste, til den Gud, som udfører min Sag.

Salme 57:4 (DA1871)
Han skal sende fra Himmelen og frelse mig; den, som vilde opsluge mig, haaner. Sela. Gud skal sende sin Miskundhed og sin Sandhed.

Salme 57:5 (DA1871)
Min Sjæl er iblandt Løver, jeg maa ligge imellem dem, som sprude Ild, Menneskens Børn, hvis Tænder ere Spyd og Pile, og hvis Tunge er et skarpt Sværd.

Salme 57:6 (DA1871)
Gud! ophøj dig over Himlene, din Ære være over al Jorden!

Salme 57:7 (DA1871)
De stillede Garn for mine Trin, min Sjæl nedbøjede sig; de grove en Grav for mit Ansigt, de faldt selv midt i den. Sela.

Salme 57:8 (DA1871)
Gud! mit Hjerte er trøstigt, mit Hjerte er trøstigt; jeg vil synge og lege paa Harpe.

Salme 57:9 (DA1871)
Vaagn op, min Ære! vaagn op, Psalter og Harpe! jeg vil vække Morgenrøden.

Salme 57:10 (DA1871)
Herre! jeg vil takke dig iblandt Folkene; jeg vil lege paa Harpe for dig iblandt Folkestammer.

Salme 57:11 (DA1871)
Thi din Miskundhed er stor indtil Himlene og din Sandhed indtil Skyerne.
Previous Chapter
« Salme 56
Next Chapter
Salme 58 »

DA1871 Book Selection List