Salme 104:1 (DA1871)
Min Sjæl, lov Herren; Herre, min Gud! du er saare stor, du har iført dig Majestæt og Herlighed.

Salme 104:2 (DA1871)
Han ifører sig Lys som et Klædebon, han udbreder Himmelen som et Telt.

Salme 104:3 (DA1871)
Han hvælver sine Sale i Vandene; han gør Skyerne til sin Vogn, han vandrer paa Vejrets Vinger.

Salme 104:4 (DA1871)
Han gør Vindene til sine Engle, gloende Ild til sine Tjenere.

Salme 104:5 (DA1871)
Han grundfæstede Jorden paa dens Grundvold, den skal ikke rokkes i al Evighed.

Salme 104:6 (DA1871)
Du havde skjult den med Havet som med et Klæde, Vandene stode over Bjergene.

Salme 104:7 (DA1871)
De flyede for din Trusel, de fore hastelig bort for din Tordens Røst.

Salme 104:8 (DA1871)
Bjergene fore op, Dalene fore ned til det Sted, som du grundfæstede for dem.

Salme 104:9 (DA1871)
Du satte en Grænse, hvorover de ikke skulde gaa; de skulde ikke skjule Jorden igen.

Salme 104:10 (DA1871)
Han lader Kilder opvælde i Dalene; de rinde imellem Bjergene.

Salme 104:11 (DA1871)
De give alle Markens Dyr at drikke, Vildæsler slukke deres Tørst.

Salme 104:12 (DA1871)
Over dem bo Himmelens Fugle; ud fra Grenene lade de deres Røst høre.

Salme 104:13 (DA1871)
Han vander Bjergene fra sine høje Sale; Jorden mættes af dine Gerningers Frugt.

Salme 104:14 (DA1871)
Han lader Græs gro for Kvæget og Urter til Menneskens Tjeneste for at fremføre Brød af Jorden.

Salme 104:15 (DA1871)
Og Vin glæder et Menneskes Hjerte, hans Ansigt bliver frydefuldt af Olie, og Brød vederkvæger et Menneskes Hjerte.

Salme 104:16 (DA1871)
Herrens Træer mættes af Væde, Libanons Cedre, som han har plantet

Salme 104:17 (DA1871)
der hvor Fuglene bygge Rede; Storkens Bo er paa Fyrretræerne.

Salme 104:18 (DA1871)
De høje Bjerge ere for Stengederne, Klipperne ere en Tilflugt for Kaninerne.

Salme 104:19 (DA1871)
Han gjorde Maanen til at bestemme Tiderne, Solen ved sin Nedgang.

Salme 104:20 (DA1871)
Du gør Mørke, og der bliver Nat, i den krybe alle Skovens Dyr frem.

Salme 104:21 (DA1871)
De unge Løver brøle efter Rov og komme for at kræve deres Føde af Gud.

Salme 104:22 (DA1871)
Solen gaar op, saa trække de sig tilbage og lægge sig i deres Huler.

Salme 104:23 (DA1871)
Da gaar Mennesket ud til sin Gerning og til sit Arbejde indtil Aftenen.

Salme 104:24 (DA1871)
Hvor mange ere dine Gerninger, Herre! du gjorde dem alle viselig; Jorden er fuld af dine Ejendomme.

Salme 104:25 (DA1871)
Her er Havet stort og vidt til begge Sider; der er Vrimmel uden Tal, der er Dyr, de smaa med de store.

Salme 104:26 (DA1871)
Der gaa Skibene; der er Leviathan, som du dannede til at lege derudi.

Salme 104:27 (DA1871)
De vente alle paa dig, at du skal give dem deres Føde i rette Tid.

Salme 104:28 (DA1871)
Giver du dem, da sanke de; oplader du din Haand, da mættes de med godt.

Salme 104:29 (DA1871)
Skjuler du dit Ansigt, da forfærdes de; tager du Aanden tilbage fra dem, da dø de og vende tilbage til deres Støv.

Salme 104:30 (DA1871)
Udsender du din Aand, skabes de, og du fornyer Jordens Skikkelse.

Salme 104:31 (DA1871)
Herrens Ære blive evindelig, Herren glæde sig over sine Gerninger!

Salme 104:32 (DA1871)
Han ser til Jorden, og den bæver; han rører ved Bjergene, og de ryge.

Salme 104:33 (DA1871)
Jeg vil synge for Herren, medens jeg lever, jeg vil lovsynge min Gud, medens jeg er til.

Salme 104:34 (DA1871)
Maatte min Tale behage ham; jeg vil glædes i Herren.

Salme 104:35 (DA1871)
Maatte dog Syndere udryddes af Jorden, og ugudelige ikke være ydermere! Min Sjæl, lov Herren! Halleluja.
Previous Chapter
« Salme 103
Next Chapter
Salme 105 »

DA1871 Book Selection List