Salme 62:1 (DA1871)
Til Sangmesteren; for Jeduthun; en Psalme af David.

Salme 62:2 (DA1871)
Kun for Gud er min Sjæl stille, fra ham kommer min Frelse.

Salme 62:3 (DA1871)
Kun han er min Klippe og min Frelse, min Befæstning; jeg skal ikke rokkes meget.

Salme 62:4 (DA1871)
Hvor længe storme I imod en Mand, alle tilsammen for at myrde ham, der er som en Væg, der hælder, som en Mur, der har faaet Stød?

Salme 62:5 (DA1871)
Kun om at nedstøde ham fra hans Højhed raadslaa de, de have Behag i Løgn; de velsigne med deres Mund, og de forbande i deres Inderste. Sela.

Salme 62:6 (DA1871)
Kun for Gud vær stille min Sjæl; thi af ham er min Forventning.

Salme 62:7 (DA1871)
Kun han er min Klippe og min Frelse, min Befæstning; jeg skal ikke rokkes.

Salme 62:8 (DA1871)
Hos Gud er min Frelse og min Ære, min Styrkes Klippe, min Tilflugt er i Gud.

Salme 62:9 (DA1871)
Forlader eder paa ham til hver Tid, I Folk! udøser eders Hjerte for hans Ansigt; Gud er vor Tilflugt. Sela.

Salme 62:10 (DA1871)
Kun Forfængelighed ere Menneskens Børn, Falskhed ere Menneskene; lægges de i Vægtskaalen, stige de til Vejrs, de ere Forfængelighed til Hobe.

Salme 62:11 (DA1871)
Forlader eder ikke paa Vold og sætter ikke forfængeligt Haab til røvet Gods; falder Rigdom eder til, da sætter ikke Hjertet dertil!

Salme 62:12 (DA1871)
Een Gang har Gud talt, ja, to Gange, hvad jeg har hørt: At Styrke hører Gud til.
Previous Chapter
« Salme 61
Next Chapter
Salme 63 »

DA1871 Book Selection List