Salme 137:1 (DA1871)
Ved Babylons Floder, der sad vi, og vi græd, naar vi kom Zion i Hu.

Salme 137:2 (DA1871)
Paa Vidierne i Landet havde vi hængt vore Harper.

Salme 137:3 (DA1871)
Thi der begærede de, som holdt os fangne, at vi skulde synge; og de, som plagede os, begærede, at vi skulde være glade: „Synger for os af Zions Sange!‟

Salme 137:4 (DA1871)
Hvorledes skulde vi synge Herrens Sang i et fremmed Land?

Salme 137:5 (DA1871)
Dersom jeg glemmer dig, Jerusalem, da glemme mig min højre Haand!

Salme 137:6 (DA1871)
Min Tunge hænge ved min Gane, hvis jeg ikke kommer dig i Hu, hvis jeg ikke ophøjer Jerusalem over min højeste Glæde.

Salme 137:7 (DA1871)
Herre! kom Edoms Børn i Hu efter, hvad de gjorde paa Jerusalems Dag, da de sagde: „Gører bart, gører bart indtil Grundvolden i den.‟

Salme 137:8 (DA1871)
Babels Datter, du ødelagte! lyksalig den, som betaler dig din Løn for, hvad du lønnede os med.

Salme 137:9 (DA1871)
Lyksalig den, som griber og knuser dine spæde Børn imod Klippen.
Previous Chapter
« Salme 136
Next Chapter
Salme 138 »

DA1871 Book Selection List