Salme 66:1 (DA1871)
Til Sangmesteren; en Psalmesang. Raaber med Glæde for Gud al Jorden!

Salme 66:2 (DA1871)
Synger Psalmer til hans Navns Ære; giver ham Ære til hans Pris.

Salme 66:3 (DA1871)
Siger til Gud: Hvor forfærdelige ere dine Gerninger! for din store Magts Skyld skulle dine Fjender smigre for dig.

Salme 66:4 (DA1871)
Al Jorden skal tilbede dig og lovsynge dig; de skulle lovsynge dit Navn. Sela.

Salme 66:5 (DA1871)
Gaar hen og ser Guds Værk; han er forfærdelig i Gerning imod Menneskens Børn.

Salme 66:6 (DA1871)
Han omvendte Havet til det tørre, de gik til Fods over Floden; der glædede vi os i ham.

Salme 66:7 (DA1871)
Han hersker med sin Magt evindelig, hans Øjne vare paa Hedningerne; de genstridige ophøje sig ikke. Sela.

Salme 66:8 (DA1871)
I Folkefærd! lover vor Gud og lader Røsten høres til hans Pris!

Salme 66:9 (DA1871)
Han holder vor Sjæl i Live og lader ikke vor Fod snuble.

Salme 66:10 (DA1871)
Thi du har prøvet os, o Gud! du har lutret os, ligesom Sølv bliver lutret.

Salme 66:11 (DA1871)
Du har ført os i Garnet, du lagde et Tryk paa vore Lænder.

Salme 66:12 (DA1871)
Du lod Mennesker fare over vort Hoved; vi ere komne i Ild og i Vand, men du udførte os til at vederkvæges.

Salme 66:13 (DA1871)
Jeg vil gaa ind i dit Hus med Brændofre, jeg vil betale dig mine Løfter

Salme 66:14 (DA1871)
dem, som mine Læber oplode sig med, og min Mund talte, da jeg var i Angest.

Salme 66:15 (DA1871)
Jeg vil ofre dig Brændoffer af fedt Kvæg og Duften af Vædre; jeg vil tillave Øksne og Bukke. Sela.

Salme 66:16 (DA1871)
Kommer hid, hører til, alle I, som frygte Gud, saa vil jeg fortælle, hvad han har gjort ved min Sjæl.

Salme 66:17 (DA1871)
Til ham raabte jeg med min Mund, og hans Pris kom paa min Tunge.

Salme 66:18 (DA1871)
Dersom jeg havde set Uret i mit Hjerte, da vilde Herren ikke have hørt mig.

Salme 66:19 (DA1871)
Dog har Gud hørt; han gav Agt paa min Bøns Røst.

Salme 66:20 (DA1871)
Lovet være Gud, som ikke forskød min Bøn eller vendte sin Miskundhed fra mig!
Previous Chapter
« Salme 65
Next Chapter
Salme 67 »

DA1871 Book Selection List