Salme 39:1 (DA1871)
Til Sangmesteren; til Jeduthun; en Psalme af David.

Salme 39:2 (DA1871)
Jeg sagde: Jeg vil vare paa mine Veje, at jeg ikke skal synde med min Tunge; jeg vil vare paa min Mund, at den holdes lukket, da den ugudelige endnu er for mig.

Salme 39:3 (DA1871)
Jeg var stum i Tavshed, jeg tav, uden at det blev godt; og min Smerte blev oprørt.

Salme 39:4 (DA1871)
Mit Hjerte blev hedt inden i mig, under min Betænkning optændtes en Ild; jeg talte med min Tunge.

Salme 39:5 (DA1871)
Herre! lad mig kende mit Endeligt og mine Dages Maal, hvilket det monne være; maatte jeg kende, hvor snart jeg skal bort.

Salme 39:6 (DA1871)
Se, du har sat mine Dage som en Haandbred og mit Livs Tid er som intet for dig; hvert Menneske er kun idel Forfængelighed, hvor fast han end staar. Sela.

Salme 39:7 (DA1871)
Mennesket vandrer kun som et Skyggebillede, de gøre sig kun Uro forgæves; han samler og kan ikke vide, hvo der skal sanke det hjem.

Salme 39:8 (DA1871)
Og nu, Herre! hvad har jeg biet efter? Min Forventning er til dig.

Salme 39:9 (DA1871)
Fri mig fra alle mine Overtrædelser, sæt mig ikke til Spot for Daaren!

Salme 39:10 (DA1871)
Jeg var stum, jeg vilde ikke oplade min Mund; thi du har gjort det.

Salme 39:11 (DA1871)
Borttag din Plage fra mig; jeg er forgaaet ved din Haands Slag.

Salme 39:12 (DA1871)
Tugter du nogen med megen Straf for Misgerning, da bringer du hans Herlighed til at hensmuldre ligesom Møl; alle Mennesker ere kun Forfængelighed. Sela.

Salme 39:13 (DA1871)
Herre! hør min Bøn og vend dine Øren til mit Raab, ti ikke til min Graad; thi jeg er en fremmed hos dig, en Gæst som alle mine Fædre.
Previous Chapter
« Salme 38
Next Chapter
Salme 40 »

DA1871 Book Selection List