Salme 31:1 (DA1871)
Til Sangmesteren; en Psalme af David.

Salme 31:2 (DA1871)
Herre! jeg tror paa dig, lad mig ikke beskæmmes evindelig; udfri mig ved din Retfærdighed.

Salme 31:3 (DA1871)
Bøj dit Øre til mig, red mig hastelig; vær mig en fast Klippe, en sikker Borg til at frelse mig.

Salme 31:4 (DA1871)
Thi du er min Klippe og min Befæstning, og for dit Navns Skyld vil du lede mig og føre mig.

Salme 31:5 (DA1871)
Du vil udføre mig af Garnet, som de have skjult for mig; thi du er min Styrke.

Salme 31:6 (DA1871)
I din Haand befaler jeg min Aand; du forløste mig, Herre, du sande Gud!

Salme 31:7 (DA1871)
Jeg hader dem, som tage Vare paa Løgnens Gøglebilleder; men paa Herren forlader jeg mig.

Salme 31:8 (DA1871)
Jeg vil fryde mig og være glad ved din Miskundhed; thi du har set min Elendighed, du har kendt min Sjæleangest.

Salme 31:9 (DA1871)
Du overantvordede mig ikke i Fjendens Haand; du lod mine Fødder staa paa et vidt Rum.

Salme 31:10 (DA1871)
Herre! vær mig naadig, thi jeg er angest; hentæret af Sorg er mit Øje, min Sjæl og min Krop.

Salme 31:11 (DA1871)
Thi mit Liv er svundet hen i Bedrøvelse og mine Aar i Suk; min Kraft er brudt for min Misgernings Skyld, og mine Ben ere hentørrede.

Salme 31:12 (DA1871)
Ved alle mine Fjender er jeg bleven til Spot, og det i rigt Maal for mine Naboer og til Forskrækkelse for mine Kyndinge; de, som saa mig udenfor, flyede fra mig.

Salme 31:13 (DA1871)
Jeg blev glemt, ude af Sinde som en død, jeg var som et Kar, der gaar tabt.

Salme 31:14 (DA1871)
Thi jeg hørte manges Bagtalelse, der var Rædsel trindt omkring; idet de raadsloge sammen over mig, tænkte de at tage Livet af mig.

Salme 31:15 (DA1871)
Men jeg forlader mig paa dig, Herre! jeg sagde: Du er min Gud.

Salme 31:16 (DA1871)
Mine Tider ere i din Haand; red mig fra mine Fjenders Haand og fra dem, som forfølge mig.

Salme 31:17 (DA1871)
Lad dit Ansigt lyse over din Tjener; frels mig ved din Miskundhed.

Salme 31:18 (DA1871)
Herre! lad mig ikke beskæmmes, thi jeg har kaldt paa dig; lad de ugudelige beskæmmes, lad dem tie i Dødsriget.

Salme 31:19 (DA1871)
Lad de falske Læber blive stumme, som tale frækt i Hovmod og Foragt imod den retfærdige.

Salme 31:20 (DA1871)
Hvor stor er din Godhed, som du har gemt for dem, som dig frygte, hvilken du har udvist imod dem, som tro paa dig, for Menneskens Børn.

Salme 31:21 (DA1871)
Du vil skjule dem i dit Ansigts Skjul for Menneskers Sammensværgelser; du vil gemme dem i en Hytte for Tungers Kiv.

Salme 31:22 (DA1871)
Lovet være Herren! thi han har underligt bevist sin Miskundhed imod mig i en fast Stad.

Salme 31:23 (DA1871)
Og jeg sagde, der jeg var forfærdet: Jeg er udryddet fra dine Øjne; men du hørte mine ydmyge Begæringers Røst, da jeg raabte til dig.

Salme 31:24 (DA1871)
Elsker Herren, alle hans hellige! Herren bevarer de trofaste og betaler i Overmaal ham, som øver Hovmod.
Previous Chapter
« Salme 30
Next Chapter
Salme 32 »

DA1871 Book Selection List