Salme 68:1 (DA1871)
Til Sangmesteren, af David; en Psalme, en Sang.

Salme 68:2 (DA1871)
Gud staar op, hans Fjender adspredes, og de, som hade ham, fly for hans Ansigt.

Salme 68:3 (DA1871)
Som Røg driver bort, vil du bortdrive dem; som Voks smelter for Ild, skulle de ugudelige omkomme for Guds Ansigt.

Salme 68:4 (DA1871)
Men de retfærdige skulle glædes, de skulle fryde sig for Guds Ansigt og juble med Glæde.

Salme 68:5 (DA1871)
Synger for Gud, lovsynger hans Navn, baner Vej for ham, som farer frem igennem Ørkenen; Herren er hans Navn, og fryder eder for hans Ansigt.

Salme 68:6 (DA1871)
Faderløses Fader og Enkers Dommer er Gud i sin hellige Bolig.

Salme 68:7 (DA1871)
Gud lader de enlige bo i Huse, han udfører de bundne i Frihed; kun de genstridige bo i det fortørrede Land.

Salme 68:8 (DA1871)
Gud! da du drog ud foran dit Folk, da du skred frem gennem Ørkenen (Sela)

Salme 68:9 (DA1871)
Da bævede Jorden, og Himlene dryppede for Guds Ansigt, hint Sinaj! for Guds, Israels Guds Ansigt.

Salme 68:10 (DA1871)
En Regn af Gaver lod du strømme ned, o Gud! din Arv, som var træt, styrkede du.

Salme 68:11 (DA1871)
Din Hjord bosatte sig i Landet; du beredte det, Gud! for den elendige ved din Godhed.

Salme 68:12 (DA1871)
Herren lader Ordet udgaa; de Kvinder, som bringe glad Budskab, ere en stor Hær.

Salme 68:13 (DA1871)
Hærskarernes Konger fly, de fly; og hun, som bor i Huset, uddeler Bytte.

Salme 68:14 (DA1871)
Naar I ligge mellem Foldene, er det som en Dues Vinger, skjulte med Sølv, og hvis Vingefjedre ere indsprængte med Guldets gyldengrønne Glans .

Salme 68:15 (DA1871)
Naar den Almægtige spreder Konger derudi, da falder der Sne paa Zalmon.

Salme 68:16 (DA1871)
Et Guds Bjerg er Basans Bjerg, et Bjerg med mange Tinder er Basans Bjerg.

Salme 68:17 (DA1871)
Hvorfor se I Bjerge med de mange Tinder med Avind til det Bjerg, som Gud havde Lyst at bo paa? ja, Herren vil bo derpaa evindelig.

Salme 68:18 (DA1871)
Guds Vogne ere to Gange ti Tusinde, tusinde Gange tusinde; Herren er iblandt dem som paa Sinaj i Hellighed.

Salme 68:19 (DA1871)
Du opfor i Højheden, du bortførte Fanger, du annammede Gaver iblandt Mennesker, ja, endog iblandt de genstridige, at du maa blive boende, o Herre, o Gud!

Salme 68:20 (DA1871)
Lovet være Herren fra Dag til Dag! lægger han os en Byrde paa, saa er Gud dog vor Frelse. Sela.

Salme 68:21 (DA1871)
Vi have en Gud, som er en Gud til Frelse, og hos den Herre, Herre ere Udgange fra Døden.

Salme 68:22 (DA1871)
Men Gud skal knuse sine Fjenders Hoved, dens haarrige Isse, som vandrer frem i sin Skyld.

Salme 68:23 (DA1871)
Herren sagde: Jeg vil føre dem tilbage fra Basan, jeg vil føre dem tilbage fra Havets Dybheder

Salme 68:24 (DA1871)
paa det din Fod maa vade i Blod, og dine Hundes Tunge faa sin Del af Fjenderne.

Salme 68:25 (DA1871)
Gud! de saa dine Tog, min Guds, min Konges Tog i Hellighed.

Salme 68:26 (DA1871)
Foran gik Sangerne, bagefter de, som legede paa Strengeleg, midt imellem Pigerne, som sloge paa Tromme.

Salme 68:27 (DA1871)
Lover Gud i Forsamlingerne; lover Herren, I, som ere af Israels Kilde!

Salme 68:28 (DA1871)
Der er Benjamin, den lille, der herskede over dem, Judas Fyrster, som stenede dem, Sebulons Fyrster, Nafthalis Fyrster.

Salme 68:29 (DA1871)
Din Gud har befalet dig at være stærk; styrk, o Gud! det, du har gjort os.

Salme 68:30 (DA1871)
Fra dit Tempel i Jerusalem skulle Konger fremføre dig Gave.

Salme 68:31 (DA1871)
Skæld paa Dyret iblandt Rørene, de stærke Øksnes Hob med Folkekalvene , som nedkaste sig med Sølvstykker; han adspredte Folkene, som have Lyst til Strid.

Salme 68:32 (DA1871)
Fyrster skulle komme fra Ægypten; Morland skal hastelig udstrække sine Hænder til Gud.

Salme 68:33 (DA1871)
I Riger paa Jorden! synger for Gud, lovsynger Herren (Sela)

Salme 68:34 (DA1871)
ham, som farer i Himlenes Himle, som ere fra fordums Tid, se, han udgiver sin Røst, den mægtige Røst.

Salme 68:35 (DA1871)
Giver Gud Magten; hans Højhed er over Israel og hans Magt i Skyerne.
Previous Chapter
« Salme 67
Next Chapter
Salme 69 »

DA1871 Book Selection List