Salme 69:1 (DA1871)
Til Sangmesteren; til „Lillierne‟; af David.

Salme 69:2 (DA1871)
Gud frels mig; thi Vandene ere komne indtil Sjælen.

Salme 69:3 (DA1871)
Jeg er sunken i Dybets Dynd, hvor man ej kan fæste Fod; jeg er kommen i Vandenes Dyb, og Strømmen overskyller mig.

Salme 69:4 (DA1871)
Jeg er bleven træt af det, jeg har raabt, min Strube er hæs; mine Øjne ere fortærede, idet jeg venter paa min Gud.

Salme 69:5 (DA1871)
Flere end Haar paa mit Hoved ere de, som hade mig uden Aarsag; mægtige ere de, som søge at udrydde mig, mine Fjender uden Skel; jeg maa gengive det, jeg ikke har røvet.

Salme 69:6 (DA1871)
Gud! du ved min Daarlighed, og min Skyld er ikke dulgt for dig.

Salme 69:7 (DA1871)
Lad ikke dem, som bie efter dig, Herre, Herre Zebaoth! beskæmmes ved mig; lad ikke dem, som søge dig, Israels Gud, blive forhaanede ved mig.

Salme 69:8 (DA1871)
Thi jeg bærer Forhaanelse for din Skyld; Skændsel har skjult mit Ansigt.

Salme 69:9 (DA1871)
Jeg er bleven fremmed for mine Brødre og en Udlænding for min Moders Børn.

Salme 69:10 (DA1871)
Thi Nidkærhed for dit Hus har fortæret mig, og deres Forhaanelser, som dig forhaane, ere faldne paa mig.

Salme 69:11 (DA1871)
Og jeg græd min Sjæl ud under Faste; men det blev mig til Forhaanelser.

Salme 69:12 (DA1871)
Og jeg brugte Sæk til mit Klædebon, og jeg blev dem til et Ordsprog.

Salme 69:13 (DA1871)
De, som sidde i Porten, snakke om mig, og de, som drikke stærk Drik, synge Viser om mig.

Salme 69:14 (DA1871)
Men jeg henflyr med min Bøn til dig, Herre! i Naadens Tid, o Gud! efter din megen Miskundhed: Bønhør mig for din Frelses Sandheds Skyld!

Salme 69:15 (DA1871)
Frels mig af Dyndet, at jeg ikke synker; lad mig frelses fra mine Avindsmænd og fra Vandenes Dyb!

Salme 69:16 (DA1871)
Lad Vandstrømmene ikke overskylle mig, ej heller Dybet sluge mig; lad og ikke Hulen lukke sin Mund over mig!

Salme 69:17 (DA1871)
Bønhør mig, Herre! thi din Miskundhed er god; vend dit Ansigt til mig efter din store Barmhjertighed!

Salme 69:18 (DA1871)
Og skjul ikke dit Ansigt for din Tjener; thi jeg er angest, skynd dig, bønhør mig!

Salme 69:19 (DA1871)
Hold dig nær til min Sjæl, genløs den, udfri mig for mine Fjenders Skyld!

Salme 69:20 (DA1871)
Du kender min Forhaanelse og min Skam og min Skændsel; alle mine Modstandere ere aabenbare for dig.

Salme 69:21 (DA1871)
Forhaanelse har brudt mit Hjerte, og jeg blev svag; og jeg ventede paa Medynk, men der var ingen, og paa Trøstere; men jeg fandt ikke nogen.

Salme 69:22 (DA1871)
Og de gave mig Galde at æde og Eddike at drikke i min Tørst.

Salme 69:23 (DA1871)
Deres Bord blive foran dem til en Strikke og til en Snare, naar de ere trygge.

Salme 69:24 (DA1871)
Lad deres Øjne formørkes, at de ikke se, og lad deres Lænder altid rave!

Salme 69:25 (DA1871)
Udøs din Harme over dem, og lad din brændende Vrede gribe dem!

Salme 69:26 (DA1871)
Deres Bolig vorde øde; ingen være, som bor i deres Telte.

Salme 69:27 (DA1871)
Thi de forfølge den, som du har slaget, og de fortælle om deres Pine, som du har saaret.

Salme 69:28 (DA1871)
Læg Skyld til deres Skyld, og lad dem ikke komme til din Retfærdighed!

Salme 69:29 (DA1871)
Lad dem udslettes af de levendes Bog, og lad dem ikke opskrives med de retfærdige!

Salme 69:30 (DA1871)
Dog, jeg er elendig og har Smerte; Gud! lad din Frelse ophøje mig.

Salme 69:31 (DA1871)
Jeg vil love Guds Navn med Sang, og jeg vil storlig ære ham med Taksigelse.

Salme 69:32 (DA1871)
Og det skal bedre behage Herren end en ung Okse med Horn og Klove.

Salme 69:33 (DA1871)
De sagtmodige have set det, de skulle glæde sig; I, som søge Gud — og eders Hjerte leve op!

Salme 69:34 (DA1871)
Thi Herren hører de fattige og foragter ikke sin bundne.

Salme 69:35 (DA1871)
Himmel og Jord skulle love ham, Havet og alt det, som vrimler derudi!

Salme 69:36 (DA1871)
Thi Gud skal frelse Zion og bygge Judas Stæder, og man skal bo der og eje det.
Previous Chapter
« Salme 68
Next Chapter
Salme 70 »

DA1871 Book Selection List