Salme 9:1 (DA1871)
Til Sangmesteren; til Muth-Labben ; en Psalme af David.

Salme 9:2 (DA1871)
Jeg vil takke Herren af mit ganske Hjerte, jeg vil fortælle alle dine underfulde Gerninger.

Salme 9:3 (DA1871)
Jeg vil glæde og fryde mig i dig, jeg vil lovsynge dit Navn, du Højeste!

Salme 9:4 (DA1871)
Naar mine Fjender vige tilbage, da skulle de støde an og omkomme for dig.

Salme 9:5 (DA1871)
Thi du har udført min Ret og min Sag; du har sat dig paa Tronen, du, som dømmer Retfærdighed.

Salme 9:6 (DA1871)
Du truede Hedningerne, du tilintetgjorde den ugudelige, du udslettede deres Navn evindelig og altid.

Salme 9:7 (DA1871)
Fjenderne ere ikke mere, de ere ødelagte evindelig; og du har nedbrudt Stæderne, deres Ihukommelse er forsvunden med dem.

Salme 9:8 (DA1871)
Men Herren skal blive evindelig; han har beredt sin Trone til Dom.

Salme 9:9 (DA1871)
Og han skal dømme Verden med Retfærdighed; han skal afsige Dom over Folkene med Retvished.

Salme 9:10 (DA1871)
Og Herren være den ringe en Ophøjelse, ja en Ophøjelse i Nødens Tider!

Salme 9:11 (DA1871)
Og de, som kendte dit Navn, skulle forlade sig paa dig; thi du har ikke forladt dem, som søge dig, Herre!

Salme 9:12 (DA1871)
Lovsynger Herren, som bor paa Zion, kundgører iblandt Folkene hans Gerninger!

Salme 9:13 (DA1871)
Thi han, som hævner Blod, kommer dem i Hu, han har ikke glemt de elendiges Skrig.

Salme 9:14 (DA1871)
Herre, vær mig naadig, se, hvad jeg maa taale af dem, som hade mig, du som ophøjer mig fra Dødens Porte

Salme 9:15 (DA1871)
paa det jeg kan fortælle al din Lov i Zions Datters Porte, at jeg maa fryde mig i din Frelse.

Salme 9:16 (DA1871)
Hedningerne ere sunkne i Graven, som de gjorde; deres Fod er greben i Garnet, som de skjulte.

Salme 9:17 (DA1871)
Herren er bleven kendt, han har gjort Ret; den ugudelige er besnæret i sine Hænders Gerning. Higgajon, Sela!

Salme 9:18 (DA1871)
Lad de ugudelige vende om til Dødsriget, ja, alle Hedninger, som glemme Gud.

Salme 9:19 (DA1871)
Thi en fattig skal ikke glemmes evindelig, de elendiges Forventning ikke altid skuffes.

Salme 9:20 (DA1871)
Herre! staa op, lad ikke et Menneske blive mægtigt; lad Hedningerne dømmes for dit Ansigt!
Previous Chapter
« Salme 8
Next Chapter
Salme 10 »

DA1871 Book Selection List