Ordsprogene 6:1 (DA1871)
Min Søn! dersom du er gaaet i Borgen hos din Næste, har givet Haandslag til den fremmede

Ordsprogene 6:2 (DA1871)
har du bundet dig ved din Munds Ord, ladet dig fange ved din Mands Ord

Ordsprogene 6:3 (DA1871)
Saa gør dog dette, min Søn! og red dig, fordi du er kommen i din Næstes Haand: Gak, nedkast dig for hans Fødder, og træng ind paa din Næste!

Ordsprogene 6:4 (DA1871)
Tilsted ikke dine Øjne at sove eller dine Øjenlaage at slumre.

Ordsprogene 6:5 (DA1871)
Fri dig som en Raa af Jægerens Haand og som en Fugl af Fuglefængerens Haand.

Ordsprogene 6:6 (DA1871)
Du lade! gak til Myren, se dens Veje, og bliv viis.

Ordsprogene 6:7 (DA1871)
Skønt den ikke har nogen Fyrste, Foged eller Hersker

Ordsprogene 6:8 (DA1871)
bereder den om Sommeren sin Mad, den samler om Høsten sin Spise.

Ordsprogene 6:9 (DA1871)
Du lade! hvor længe vil du ligge? naar vil du staa op af din Søvn?

Ordsprogene 6:10 (DA1871)
Sov lidt endnu, blund lidt, fold Hænderne lidt for at hvile

Ordsprogene 6:11 (DA1871)
Saa skal din Armod komme som en Landstryger og din Trang som skjoldvæbnet Mand.

Ordsprogene 6:12 (DA1871)
Et nedrigt Menneske, en uretfærdig Mand er den, som gaar med en vanartig Mund

Ordsprogene 6:13 (DA1871)
den, som giver Vink med sine Øjne, gør Tegn med sine Fødder, peger med sine Fingre

Ordsprogene 6:14 (DA1871)
den, som har forvendte Ting i sit Hjerte og optænker ondt til hver Tid og kommer Trætter af Sted.

Ordsprogene 6:15 (DA1871)
Derfor skal hans Ulykke komme hastelig, han skal snart sønderknuses, og der skal ingen Lægedom være.

Ordsprogene 6:16 (DA1871)
Disse seks Stykker hader Herren, og de syv ere en Vederstyggelighed for hans Sjæl

Ordsprogene 6:17 (DA1871)
Stolte Øjne, en løgnagtig Tunge og Hænder, som udgyde den uskyldiges Blod

Ordsprogene 6:18 (DA1871)
et Hjerte, som optænker uretfærdige Tanker; Fødder, som haste med at løbe til det onde

Ordsprogene 6:19 (DA1871)
den, der som falsk Vidne taler Løgn; og den, som kommer Trætter af Sted imellem Brødre.

Ordsprogene 6:20 (DA1871)
Min Søn! bevar din Faders Bud, og forlad ikke din Moders Lov.

Ordsprogene 6:21 (DA1871)
Knyt dem til dit Hjerte for stedse, bind dem om din Hals!

Ordsprogene 6:22 (DA1871)
Naar du vandrer, skal den lede dig, naar du lægger dig, skal den bevare dig, og naar du opvaagner, skal den tale til dig.

Ordsprogene 6:23 (DA1871)
Thi Budet er en Lampe og Loven et Lys, og Undervisningens Revselse er Vej til Livet

Ordsprogene 6:24 (DA1871)
at den maa bevare dig fra en ond Kvinde, fra en fremmed Tunges Sledskhed.

Ordsprogene 6:25 (DA1871)
Begær ikke hendes Dejlighed i dit Hjerte, og lad hende ikke indtage dig med sine Øjenlaage!

Ordsprogene 6:26 (DA1871)
Thi for en Skøges Skyld gælder det kun om et Stykke Brød, men en anden Mands Hustru fanger den dyrebare Sjæl.

Ordsprogene 6:27 (DA1871)
Mon nogen kan tage Ild i sin Barm, uden at hans Klæder brændes op?

Ordsprogene 6:28 (DA1871)
Eller mon nogen kan gaa paa Gløder, uden at hans Fødder brændes?

Ordsprogene 6:29 (DA1871)
Saa sker det ham, som gaar ind til sin Næstes Hustru; ingen, som rører hende, slipper fri for Straf.

Ordsprogene 6:30 (DA1871)
Man ringeagter ikke, at en Tyv stjæler for at mætte sig, naar han er hungrig

Ordsprogene 6:31 (DA1871)
men naar han bliver greben, maa han betale syv Fold, han maa give alt sit Hus's Gods.

Ordsprogene 6:32 (DA1871)
Den, som bedriver Hor med en Kvinde, fattes Forstand; den, som vil fordærve sin Sjæl, han, ja han gør sligt.

Ordsprogene 6:33 (DA1871)
Plage og Skam skal ramme ham, og hans Skændsel skal ikke udslettes.

Ordsprogene 6:34 (DA1871)
Thi nidkær er Mandens Vrede, og han skal ikke skaane paa Hævnens Dag

Ordsprogene 6:35 (DA1871)
han skal ikke tage nogen Bod for gyldig og ikke samtykke, om du end vilde give megen Skænk.
Previous Chapter
« Ordsprogene 5
Next Chapter
Ordsprogene 7 »

Ordsprogene (DA1871) Chapter Selection

DA1871 Book Selection List