Ordsprogene 12 | DA1871 Bible Study

Ordsprogene 12:1 (DA1871)
Hvo, som elsker Tugt, elsker Kundskab; men hvo, som hader Revselse, er ufornuftig.

Ordsprogene 12:2 (DA1871)
Den gode vinder Velbehag af Herren; men den rænkefulde Mand finder Fordømmelse.

Ordsprogene 12:3 (DA1871)
Et Menneske befæstes ikke ved Ugudelighed; men de retfærdiges Rod rokkes ikke.

Ordsprogene 12:4 (DA1871)
En duelig Hustru er sin Mands Krone; men naar hun beskæmmer ham, er hun som Raaddenhed i hans Ben.

Ordsprogene 12:5 (DA1871)
De retfærdiges Tanker ere Ret; de ugudeliges Raadslag er Svig.

Ordsprogene 12:6 (DA1871)
De ugudeliges Tale er om at lure paa Blod; men de oprigtiges Mund bringer Redning.

Ordsprogene 12:7 (DA1871)
De ugudelige skulle omkastes, saa at de ikke ere mere til; men de retfærdiges Hus skal bestaa.

Ordsprogene 12:8 (DA1871)
En Mand roses efter sin Forstands Beskaffenhed; men den, som er forvendt i Hjertet, bliver til Foragt.

Ordsprogene 12:9 (DA1871)
Den, som er ringe agtet og har en Træl, er bedre faren end den, som ærer sig selv og fattes Brød.

Ordsprogene 12:10 (DA1871)
Den retfærdige har Omsorg for sit Kvægs Liv; men de ugudeliges Barmhjertighed er Grusomhed.

Ordsprogene 12:11 (DA1871)
Den, som dyrker sin Jord, mættes med Brød; men den, som løber efter Løsgængere, fattes Forstand.

Ordsprogene 12:12 (DA1871)
Den ugudelige attraar Snaren, der er lagt for de onde; men de retfærdige slaa Rod.

Ordsprogene 12:13 (DA1871)
I Læbers Forsyndelse er der en Snare for den onde; men den retfærdige skal komme ud af Angest.

Ordsprogene 12:14 (DA1871)
En Mand skal mættes med godt af sin Munds Frugt, og hvad et Menneskes Hænder have fortjent, skal gengældes ham.

Ordsprogene 12:15 (DA1871)
Daarens Vej er ret i hans egne Øjne, men den, som hører efter Raad, er viis.

Ordsprogene 12:16 (DA1871)
Daarens Fortørnelse giver sig til Kende samme Dag; men den, som skjuler Forsmædelse er klog.

Ordsprogene 12:17 (DA1871)
Den, som aander Trofasthed, forkynder, hvad Ret er; men et falsk Vidne forkynder Svig.

Ordsprogene 12:18 (DA1871)
Der er den, som taler ubetænksomme Ord, der ere som Kaardestik; men de vises Tunge er Lægedom.

Ordsprogene 12:19 (DA1871)
Sandheds Læbe bestaar altid; men Falskheds Tunge bliver kun et Øjeblik.

Ordsprogene 12:20 (DA1871)
Der er Svig i deres Hjerte; som optænke ondt; men for dem, som raade til Fred, er der Glæde.

Ordsprogene 12:21 (DA1871)
Den retfærdige skal ingen som helst Ulykke vederfares; men de ugudelige have fuldt op af ondt.

Ordsprogene 12:22 (DA1871)
Falske Læber ere Herren en Vederstyggelighed; men de, som handle trolig, ere ham en Velbehagelighed.

Ordsprogene 12:23 (DA1871)
Et klogt Menneske skjuler sin Kundskab; men Daarers Hjerte udraaber deres Daarskab.

Ordsprogene 12:24 (DA1871)
De flittiges Haand skal komme til at herske; men Ladhed skal vorde trælbunden.

Ordsprogene 12:25 (DA1871)
Bekymring i en Mands Hjerte nedbøjer det; men et godt Ord glæder det.

Ordsprogene 12:26 (DA1871)
Den retfærdige vejleder sin Ven; men de ugudeliges Vej vildleder dem selv.

Ordsprogene 12:27 (DA1871)
Den lade skal ikke stege sin Jagt; men den flittige er en dyrebar Skat for et Menneske.

Ordsprogene 12:28 (DA1871)
Paa Retfærdigheds Sti er Liv, og dens banede Vej er ikke til Døden.

Previous Chapter
« Ordsprogene 11

Next Chapter
Ordsprogene 13 »

Ordsprogene (DA1871) Chapter Selection

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31