Ordsprogene 15:1 (DA1871)
Et mildt Svar dæmper Vrede; men et bittert Ord vækker Fortørnelse.

Ordsprogene 15:2 (DA1871)
De vises Tunge giver god Kundskab, men Daarers Mund udgyder Taabelighed.

Ordsprogene 15:3 (DA1871)
Herrens Øjne ere alle Vegne, og de beskue onde og gode.

Ordsprogene 15:4 (DA1871)
Tungens Blidhed er et Livsens Træ; men Forvendthed ved den er Sønderknuselse i Aanden.

Ordsprogene 15:5 (DA1871)
Daaren foragter sin Faders Tugtelse; men den, som agter paa Revselse, handler klogt.

Ordsprogene 15:6 (DA1871)
I den retfærdiges Hus er meget Gods; men der er Forstyrrelse i den ugudeliges Indtægt.

Ordsprogene 15:7 (DA1871)
De vises Læber udstrø Kundskab; men Daarernes Hjerte er ikke saa.

Ordsprogene 15:8 (DA1871)
De ugudeliges Offer er Herren en Vederstyggelighed; men de oprigtiges Bøn er ham en Velbehagelighed.

Ordsprogene 15:9 (DA1871)
De ugudeliges Vej er Herren en Vederstyggelighed; men den, som stræber efter Retfærdighed, elsker han

Ordsprogene 15:10 (DA1871)
Streng Tugt venter den, som forlader Stien; den, som hader Irettesættelse, skal dø.

Ordsprogene 15:11 (DA1871)
Dødsriget og Afgrunden ligge aabenbare for Herren, meget mere Menneskens Børns Hjerter.

Ordsprogene 15:12 (DA1871)
En Spotter elsker ikke den, som sætter ham i Rette, han gaar ikke til de vise.

Ordsprogene 15:13 (DA1871)
Et glad Hjerte gør Ansigtet livligt; men ved Hjertets Bekymring nedslaas Modet.

Ordsprogene 15:14 (DA1871)
Den forstandiges Hjerte søger Kundskab, men Daarers Mund finder Behag i Taabelighed.

Ordsprogene 15:15 (DA1871)
Alle den elendiges Dage ere onde; men et glad Hjerte er et bestandigt Gæstebud.

Ordsprogene 15:16 (DA1871)
Bedre er lidet med Herrens Frygt end stort Liggendefæ med Uro.

Ordsprogene 15:17 (DA1871)
Bedre er en Ret grønne Urter, naar der er Kærlighed hos, end en fed Okse, naar der er Had hos.

Ordsprogene 15:18 (DA1871)
En hidsig Mand opvækker Trætte, men en langmodig dæmper Kiv.

Ordsprogene 15:19 (DA1871)
Den lades Vej er som et Tjørnegærde; men de oprigtiges Sti er banet.

Ordsprogene 15:20 (DA1871)
En viis Søn glæder sin Fader; men et daarligt Menneske foragter sin Moder.

Ordsprogene 15:21 (DA1871)
Daarskab er en Glæde for den, som fattes Forstand, men en forstandig Mand vandrer ret frem.

Ordsprogene 15:22 (DA1871)
Anslag blive til intet, naar der ikke er holdt Raad; men hvor der er mange Raadgivere, der bestaa de.

Ordsprogene 15:23 (DA1871)
Glæde har en Mand af sin Munds Svar; og et Ord i rette Tid — hvor godt!

Ordsprogene 15:24 (DA1871)
Livsens Vej opadtil gaar den forstandige for at undgaa Dødsriget nedadtil.

Ordsprogene 15:25 (DA1871)
Herren nedriver de hovmodiges Hus; men han stadfæster Enkens Landemærke.

Ordsprogene 15:26 (DA1871)
Den ondes Anslag ere Herren en Vederstyggelighed; men Lifligheds Ord ere rene.

Ordsprogene 15:27 (DA1871)
Den, som jager efter Vinding, forstyrrer sit Hus; men den, som hader Gaver, skal leve.

Ordsprogene 15:28 (DA1871)
Den retfærdiges Hjerte betænker sig paa at svare; men de ugudeliges Mund udgyder onde Ting.

Ordsprogene 15:29 (DA1871)
Herren er langt borte fra de ugudelige, men hører de retfærdiges Bøn.

Ordsprogene 15:30 (DA1871)
Lys for Øjnene glæder Hjertet; et godt Budskab giver Marv i Benene.

Ordsprogene 15:31 (DA1871)
Det Øre, som hører efter Irettesættelse til Livet, han tager Bo midt iblandt de vise.

Ordsprogene 15:32 (DA1871)
Den, som lader Tugt fare, foragter sin Sjæl; men den, som hører efter Irettesættelse, forhverver sig Forstand.

Ordsprogene 15:33 (DA1871)
Herrens Frygt er Tugt til Visdom, og Ydmyghed gaar foran Ære.
Previous Chapter
« Ordsprogene 14
Next Chapter
Ordsprogene 16 »

Ordsprogene (DA1871) Chapter Selection

DA1871 Book Selection List