Ordsprogene 31:1 (DA1871)
Lemuels, en Konges, Ord; et varslende Ord, hvormed hans Moder underviste ham.

Ordsprogene 31:2 (DA1871)
Hvad? min Søn! og hvad? mit Livs Søn! og hvad? mine Løfters Søn!

Ordsprogene 31:3 (DA1871)
Giv ikke Kvinderne din Kraft, og giv dig ikke ind paa en Vej, der ødelægger Konger.

Ordsprogene 31:4 (DA1871)
Det bør ikke Konger, Lemuel! det bør ikke Konger at drikke Vin, ej heller Fyrster at drikke stærk Drik

Ordsprogene 31:5 (DA1871)
at han ikke skal drikke og glemme det, som er Lov, og forvende alle elendige Folks Ret.

Ordsprogene 31:6 (DA1871)
Giver stærk Drik til den, som er ved at omkomme, og Vin til den, som er beskelig bedrøvet i Sjælen

Ordsprogene 31:7 (DA1871)
at han maa drikke og glemme sin Armod og ikke mere komme sin Møje i Hu.

Ordsprogene 31:8 (DA1871)
Oplad din Mund for den stumme til alle forladte Børns Ret.

Ordsprogene 31:9 (DA1871)
Oplad din Mund, døm Retfærdighed, og skaf den elendige og fattige Ret!

Ordsprogene 31:10 (DA1871)
Hvo finder en duelig Hustru? hun er langt mere værd end Perler.

Ordsprogene 31:11 (DA1871)
Hendes Mands Hjerte forlader sig paa hende, og Indtægt mangler ikke.

Ordsprogene 31:12 (DA1871)
Hun gør ham godt og intet ondt i alle sit Livs Dage.

Ordsprogene 31:13 (DA1871)
Hun søger efter Uld og Hør og arbejder gerne med sine Hænder.

Ordsprogene 31:14 (DA1871)
Hun er ligesom en Købmands Skibe, hun lader sit Brød komme langvejs fra.

Ordsprogene 31:15 (DA1871)
Og hun staar op, medens det endnu er Nat, og giver sit Hus Mad og sine Piger deres bestemte Arbejde.

Ordsprogene 31:16 (DA1871)
Hun tænker paa Agerland og faar det; af sine Hænders Frugt planter hun en Vingaard.

Ordsprogene 31:17 (DA1871)
Hun omgjorder sine Lænder med Kraft og gør sine Arme stærke.

Ordsprogene 31:18 (DA1871)
Hun skønner, at hendes Handel er god; hendes Lampe slukkes ikke om Natten.

Ordsprogene 31:19 (DA1871)
Hun udstrækker sine Hænder til Rokken, og hendes Hænder tage fat paa Tenen.

Ordsprogene 31:20 (DA1871)
Hun udbreder sin Haand til den elendige og udstrækker sine Hænder til den fattige.

Ordsprogene 31:21 (DA1871)
Hun frygter ikke for sit Hus, naar der er Sne; thi hele hendes Hus er klædt i karmesinrødt Tøj.

Ordsprogene 31:22 (DA1871)
Hun gør sig Tæpper; fint Linned og Purpur er hendes Klædning.

Ordsprogene 31:23 (DA1871)
Hendes Mand er navnkundig i Portene, naar han sidder sammen med de ældste i Landet.

Ordsprogene 31:24 (DA1871)
Hun gør kosteligt Linklæde og sælger det og bringer Købmanden Bælter til Salgs.

Ordsprogene 31:25 (DA1871)
Kraft og Herlighed er hendes Klædebon, og hun ler ad den kommende Tid.

Ordsprogene 31:26 (DA1871)
Hun oplader sin Mund med Visdom, og Kærligheds Lov er paa hendes Tunge.

Ordsprogene 31:27 (DA1871)
Hun ser efter, hvorledes det gaar til i hendes Hus, og æder ikke Ladheds Brød.

Ordsprogene 31:28 (DA1871)
Hendes Sønner staa op og prise hende; hendes Husbond roser hende ogsaa

Ordsprogene 31:29 (DA1871)
„Mange Døtre forhverve Formue; men du staar over dem alle sammen‟.

Ordsprogene 31:30 (DA1871)
Yndighed er Bedrag, og Skønhed er Forfængelighed; men en Kvinde, som frygter Herren, hun skal roses.

Ordsprogene 31:31 (DA1871)
Giver hende af hendes Hænders Frugt, og hendes Gerninger skulle prise hende i Portene.
Previous Chapter
« Ordsprogene 30
Next Chapter
Prædikeren 1 »

Ordsprogene (DA1871) Chapter Selection

DA1871 Book Selection List