Ordsprogene 14 | DA1871 Bible Study

Ordsprogene 14:1 (DA1871)
Kvinders Visdom har bygget sit Hus; men Daarskaben bryder det ned med sine Hænder.

Ordsprogene 14:2 (DA1871)
Den, som vandrer i sin Oprigtighed, frygter Herren; men den, som gaar paa Krogveje, foragter ham.

Ordsprogene 14:3 (DA1871)
I Daarens Mund er Hovmods Ris; men de vises Læber skulle bevare dem selv.

Ordsprogene 14:4 (DA1871)
Hvor ingen Øksne ere, der er Krybben ren; men megen Indtægt kommer ved Oksens Kraft.

Ordsprogene 14:5 (DA1871)
Et trofast Vidne lyver ikke; men et falsk Vidne udblæser Løgne.

Ordsprogene 14:6 (DA1871)
Spotteren søger Visdom, og han finder den ikke; men for den forstandige er Kundskab let.

Ordsprogene 14:7 (DA1871)
Gak bort fra en Mand, som er en Daare; thi du vil ikke have fundet Kundskab paa hans Læber.

Ordsprogene 14:8 (DA1871)
Den kloges Visdom er, at han forstaar sig paa sin Vej; men Daarers Taabelighed er, at de blive bedragne.

Ordsprogene 14:9 (DA1871)
Daarerne spottes af deres eget Skyldoffer; men med de oprigtige er Velbehageligheden.

Ordsprogene 14:10 (DA1871)
Hjertet kender sin Sjæls Bitterhed, og en fremmed skal ikke blande sig i dets Glæde.

Ordsprogene 14:11 (DA1871)
De ugudeliges Hus skal ødelægges; men de retsindiges Telt skal blomstre.

Ordsprogene 14:12 (DA1871)
Der er en Vej, som kan synes en Mand ret; men til sidst bliver den Vej til Døden.

Ordsprogene 14:13 (DA1871)
Selv under Latteren føler Hjertet Smerte, og til sidst bliver Glæden Bedrøvelse.

Ordsprogene 14:14 (DA1871)
Den, hvis Hjerte er afveget, skal mættes ved sine Veje, men den gode Mand ved det, han har i Eje.

Ordsprogene 14:15 (DA1871)
Den uerfarne tror alting, men den kloge agter paa sin Gang.

Ordsprogene 14:16 (DA1871)
Den vise frygter og viger fra ondt; men en Daare er overmodig, og tryg.

Ordsprogene 14:17 (DA1871)
Den, som er hastig til Vrede, gør Daarlighed, og den underfundige Mand hades.

Ordsprogene 14:18 (DA1871)
De uvidende arve Daarlighed; men de kloge favne Kundskab.

Ordsprogene 14:19 (DA1871)
De onde maa bøje sig for de godes Ansigt og de ugudelige for den retfærdiges Porte.

Ordsprogene 14:20 (DA1871)
Selv for sin Ven er den fattige forhadt; men mange ere de, som elske den rige.

Ordsprogene 14:21 (DA1871)
Hvo som foragter sin Næste, synder; men den, som forbarmer sig over de elendige, er lyksalig.

Ordsprogene 14:22 (DA1871)
Fare ikke de vild, som optænke ondt? men de, som optænke godt, finde Miskundhed og Troskab.

Ordsprogene 14:23 (DA1871)
I alt besværligt Arbejde er der Fordel; men hvor det bliver ved Læbers Ord, fører det kun til Mangel.

Ordsprogene 14:24 (DA1871)
De vises Rigdom er deres Krone; men Daarers Taabelighed bliver Taabelighed.

Ordsprogene 14:25 (DA1871)
Et sanddru Vidne redder Sjæle, men den, som udblæser Løgn, er svigefuld.

Ordsprogene 14:26 (DA1871)
I Herrens Frygt har en et stærkt Værn, og for hans Børn skal der være en Tilflugt.

Ordsprogene 14:27 (DA1871)
Herrens Frygt er Livets Kilde, saa at man viger fra Dødens Snarer.

Ordsprogene 14:28 (DA1871)
At have meget Folk er en Konges Ære; men hvor Folket er borte, er det en Fyrstes Fordærvelse.

Ordsprogene 14:29 (DA1871)
Den langmodige har megen Forstand; men den, som er hastig i Sindet, forraader Daarskab.

Ordsprogene 14:30 (DA1871)
Et blidt Hjerte er Liv for Legemet; men Hidsighed er Raaddenhed for Benene

Ordsprogene 14:31 (DA1871)
Hvo som fortrykker den ringe, forhaaner hans Skaber; men hvo som forbarmer sig over den fattige, ærer ham.

Ordsprogene 14:32 (DA1871)
Den ugudelige styrtes for sin Ondskab; men den retfærdige har Fortrøstning i sin Død.

Ordsprogene 14:33 (DA1871)
I den forstandiges Hjerte hviler Visdommen; men i Daarers Indre giver den sig til Kende.

Ordsprogene 14:34 (DA1871)
Retfærdighed ophøjer et Folk; men Synden er Folkenes Skændsel

Ordsprogene 14:35 (DA1871)
Kongens Velbehag er til en klog Tjener, men hans Vrede er over den, som gør Skam.

Previous Chapter
« Ordsprogene 13

Next Chapter
Ordsprogene 15 »

Ordsprogene (DA1871) Chapter Selection

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31