Ordsprogene 26:1 (DA1871)
Som Sneen om Sommeren og som Regnen om Høsten saa passer Ære ikke for en Daare.

Ordsprogene 26:2 (DA1871)
Som en Spurv i Fart, som en Svale i Flugt saaledes vil en Forbandelse, som sker uden Aarsag, ikke træffe ind.

Ordsprogene 26:3 (DA1871)
En Svøbe er for Hesten og en Tømme for Asenet og et Ris for Daarers Ryg.

Ordsprogene 26:4 (DA1871)
Svar ej en Daare efter hans Taabelighed, at ikke ogsaa du skal blive ham lig.

Ordsprogene 26:5 (DA1871)
Svar en Daare efter hans Taabelighed, at han ikke skal være viis i sine egne Øjne.

Ordsprogene 26:6 (DA1871)
Fødderne hugger den af sig, og Fortrædelighed maa den drikke, som sender Bud ved en Daare.

Ordsprogene 26:7 (DA1871)
Tager Benene fra den halte og Tankesproget bort, som er i Daarers Mund.

Ordsprogene 26:8 (DA1871)
Som den, der binder Stenen fast i Slyngen, saa er den, der giver en Daare Ære.

Ordsprogene 26:9 (DA1871)
Som en Tjørnekæp, der kommer i den druknes Haand, saa er Tankesproget i Daarers Mund.

Ordsprogene 26:10 (DA1871)
Som en Pil, der saarer alt, saa er den, der lejer en Daare, og den, der lejer vejfarende.

Ordsprogene 26:11 (DA1871)
Ligesom en Hund vender sig til sit eget Spy, saa er Daaren, som gentager sin Taabelighed.

Ordsprogene 26:12 (DA1871)
Har du set en Mand, som er viis i sine egne Øjne, da er der mere Forhaabning om en Daare end om ham.

Ordsprogene 26:13 (DA1871)
Den lade siger: Der er en grum Løve paa Vejen, en Løve paa Gaderne.

Ordsprogene 26:14 (DA1871)
Som Døren drejer sig om paa sine Hængsler, saa den lade paa sin Seng.

Ordsprogene 26:15 (DA1871)
Den lade stikker sin Haand i Fadet; det bliver ham besværligt at lade den komme til sin Mund igen.

Ordsprogene 26:16 (DA1871)
Den lade er visere i sine egne Øjne end syv, som svare forstandigt.

Ordsprogene 26:17 (DA1871)
Som den, der griber Hunden fat ved Ørene, saa er den, der gaar forbi og kommer i Vrede over en Trætte, der ikke kommer ham ved.

Ordsprogene 26:18 (DA1871)
Som en gal, der udkaster Gnister, Pile og Død

Ordsprogene 26:19 (DA1871)
saa er den Mand, der besviger sin Næste og siger: Skæmter jeg ikke?

Ordsprogene 26:20 (DA1871)
Naar der intet Ved er mere, udslukkes Ilden; og naar der ingen Bagvadsker er, stilles Trætte.

Ordsprogene 26:21 (DA1871)
Kul til Gløder og Ved til Ild: Saa er en trættekær Mand til at optænde Kiv.

Ordsprogene 26:22 (DA1871)
En Bagvadskers Ord lyde som Skæmt, dog trænge de ind i inderste Bug.

Ordsprogene 26:23 (DA1871)
Som et Potteskaar, der er overdraget med urent Sølv, saa ere brændende Læber og et ondt Hjerte.

Ordsprogene 26:24 (DA1871)
Den hadefulde forstiller sig med sine Læber, men inden i sig nærer han Svig.

Ordsprogene 26:25 (DA1871)
Naar han gør sin Røst yndig, da tro ham ikke; thi der er syv Vederstyggeligheder i hans Hjerte.

Ordsprogene 26:26 (DA1871)
Den, hvis Had er skjult ved Bedrag, hans Ondskab skal blive aabenbaret i Forsamlingen.

Ordsprogene 26:27 (DA1871)
Hvo som graver en Grav, skal selv falde i den; og hvo som vælter en Sten op, paa ham skal den falde tilbage.

Ordsprogene 26:28 (DA1871)
En falsk Tunge hader dem, som den har knust, og en glat Mund bereder Fald.
Previous Chapter
« Ordsprogene 25
Next Chapter
Ordsprogene 27 »

Ordsprogene (DA1871) Chapter Selection

DA1871 Book Selection List