Ordsprogene 30:1 (DA1871)
Agurs, Jakes Søns Ord, det varslende Ord, Udsagnet af Manden, til Ithiel, til Ithiel og Ukal.

Ordsprogene 30:2 (DA1871)
Jeg var ufornuftigere end en Mand, og jeg havde ikke Forstand som et Menneske.

Ordsprogene 30:3 (DA1871)
Og jeg havde ikke lært Visdom eller kendt Kundskab om den Hellige.

Ordsprogene 30:4 (DA1871)
Hvo for op til Himmelen og for ned? hvo samlede Vejret i sine Næver? hvo bandt Vandet i et Klædebon? hvo har fastsat alle Jordens Grænser? hvad er hans Navn? og hvad er hans Søns Navn? du ved det jo.

Ordsprogene 30:5 (DA1871)
Alt Guds Ord er lutret; han er et Skjold for dem, som forlade sig paa ham.

Ordsprogene 30:6 (DA1871)
Læg intet til hans Ord, at han ikke skal straffe dig, og du skal staa som en Løgner.

Ordsprogene 30:7 (DA1871)
Om tvende Ting har jeg bedet dig; nægt mig dem ej, før jeg dør

Ordsprogene 30:8 (DA1871)
Lad Forfængelighed og Løgnens Ord være langt fra mig; giv mig ikke Armod eller Rigdom, men tildel mig mit beskikkede Brød

Ordsprogene 30:9 (DA1871)
at jeg ikke, naar jeg mættedes, skulde fornægte dig og sige: Hvo er Herren? eller naar jeg blev fattig, skulde stjæle og forgribe mig paa min Guds Navn.

Ordsprogene 30:10 (DA1871)
Bagtal ikke en Træl for hans Herre, at han ikke skal forbande dig, og du skal bære Skyld.

Ordsprogene 30:11 (DA1871)
Der er en Slægt, som bander sin Fader og ikke velsigner sin Moder

Ordsprogene 30:12 (DA1871)
der er en Slægt, som er ren i sine egne Øjne, og hvis Skarn dog ikke er aftoet

Ordsprogene 30:13 (DA1871)
der er en Slægt, hvis Øjne ere høje, og hvis Øjenlaage hæve sig i Vejret

Ordsprogene 30:14 (DA1871)
der er en Slægt, hvis Tænder ere Sværd, og hvis Kindtænder ere Knive, som vil fortære de elendige i Landet og de fattige iblandt Menneskene.

Ordsprogene 30:15 (DA1871)
Blodsugersken har to Døtre, „giv hid! giv hid!‟ Der er tre, som ikke kunne mættes, fire, som ikke sige: „Nok!‟

Ordsprogene 30:16 (DA1871)
Dødsriget og det ufrugtbare Moderliv; Jorden bliver ikke mæt af Vand, og Ilden siger ikke: „Nok!‟

Ordsprogene 30:17 (DA1871)
Et Øje, som spotter Faderen og lader haant om at lyde Moderen, det skulle Ravnene ved Bækken udhugge, og Ørneunger skulle æde det.

Ordsprogene 30:18 (DA1871)
Tre Ting ere mig forunderlige; og fire Ting kender jeg ikke

Ordsprogene 30:19 (DA1871)
Ørnens Vej imod Himmelen, Slangens Vej over Klippen, Skibets Vej midt paa Havet, og en Mands Vej til en Jomfru.

Ordsprogene 30:20 (DA1871)
Saa er en Horekvindes Vej; hun spiser og afvisker sin Mund og siger: Jeg har ikke gjort Uret.

Ordsprogene 30:21 (DA1871)
Under tre ryster et Land, og under fire kan det ikke holde ud

Ordsprogene 30:22 (DA1871)
Under en Træl, naar han kommer til at herske; og en Daare, naar han bliver mæt af Brød

Ordsprogene 30:23 (DA1871)
under en forhadt Kvinde, naar hun bliver gift; og en Trælkvinde, naar hun bliver sin Frues Arving.

Ordsprogene 30:24 (DA1871)
Der er fire smaa paa Jorden, dog ere de vise, saare vise

Ordsprogene 30:25 (DA1871)
Myrerne ere ikke et stærkt Folk, alligevel berede de deres Spise om Sommeren

Ordsprogene 30:26 (DA1871)
Kaninerne ere et afmægtigt Folk, dog indrette de deres Hus i Klippen

Ordsprogene 30:27 (DA1871)
Græshopperne have ingen Konge, alligevel drage de ud, alle i sluttet Skare

Ordsprogene 30:28 (DA1871)
Firbenet griber fat med Hænder, og dog er det i Kongepaladser.

Ordsprogene 30:29 (DA1871)
Der er tre, som have et smukt Skridt, og fire, som have en smuk Gang

Ordsprogene 30:30 (DA1871)
Løven, som er vældig iblandt Dyrene og ikke viger tilbage for nogens Ansigt

Ordsprogene 30:31 (DA1871)
Hesten, som er omgjordet om Lænderne; Bukken; og en Konge, som ingen tør rejse sig imod.

Ordsprogene 30:32 (DA1871)
Har du handlet daarligt, der du ophøjede dig, og har du tænkt ondt, da læg Haand paa Mund!

Ordsprogene 30:33 (DA1871)
Thi den, som trykker Mælk, faar Ost derudaf; og den, som trykker Næsen, faar Blod derudaf; og den, som trykker Vrede, faar Trætte derudaf.
Previous Chapter
« Ordsprogene 29
Next Chapter
Ordsprogene 31 »

Ordsprogene (DA1871) Chapter Selection

DA1871 Book Selection List