Job 9:1 (DA1871)
Men Job svarede og sagde

Job 9:2 (DA1871)
Sandelig, jeg ved, at det er saaledes; og hvorledes skulde et Menneske være retfærdigt for Gud?

Job 9:3 (DA1871)
Om det har Lyst til at trætte med ham, kan det ikke svare ham til et af tusinde.

Job 9:4 (DA1871)
Han er viis af Hjerte og stærk af Kraft; hvo forhærdede sig imod ham og havde Fred?

Job 9:5 (DA1871)
han, som flytter Bjergene, inden de mærke til det, han, som omkaster dem i sin Vrede

Job 9:6 (DA1871)
han, som bevæger Jorden fra dens Sted, og dens Piller bæve

Job 9:7 (DA1871)
han, som taler til Solen, og den gaar ikke op, og som sætter Segl for Stjernerne

Job 9:8 (DA1871)
han er ene den, som udbreder Himmelen, og som træder paa Havets Bølger

Job 9:9 (DA1871)
han, som gjorde Bjørnen, Orion, og Syvstjernen og Stjernekamrene imod Syden

Job 9:10 (DA1871)
han, som gør store Ting, saa de ikke staa til at ransage, og underlige Ting, saa der ikke er Tal derpaa!

Job 9:11 (DA1871)
Se, han gaar forbi mig, og jeg ser ham ikke, og han farer frem, og jeg mærker ham ikke.

Job 9:12 (DA1871)
Se, han griber, hvo kan faa ham til at give igen? hvo vil sige til ham: Hvad gør du?

Job 9:13 (DA1871)
Gud kalder ikke sin Vrede tilbage; de, som ville hjælpe den hovmodige, maatte bøje sig under ham.

Job 9:14 (DA1871)
Langt mindre skulde jeg kunne svare ham, vælge mine Ord over for ham.

Job 9:15 (DA1871)
Thi om jeg end var retfærdig, kunde jeg ikke svare; jeg maatte bede om Naade hos min Dommer.

Job 9:16 (DA1871)
Om jeg end kaldte, og han svarede mig, da kunde jeg dog ikke tro, at han vilde bøje Øren til min Røst.

Job 9:17 (DA1871)
Thi han vilde sønderknuse mig med en Storm og gøre mig mange Saar uden Aarsag.

Job 9:18 (DA1871)
Han vilde ikke tilstede mig at drage min Aande, men mætte mig med Bitterheder.

Job 9:19 (DA1871)
Kom det an paa den stærkes Kraft, siger han: „Se her!‟ og kom det an paa Ret: „Hvo stævner mig?‟

Job 9:20 (DA1871)
Var jeg end retfærdig, saa skulde dog min Mund dømme mig at have Uret; var jeg end skyldfri, da skulde han dog forvende min Sag.

Job 9:21 (DA1871)
Jeg er skyldfri, men jeg kender ikke mig selv; jeg foragter mit Liv.

Job 9:22 (DA1871)
Det kommer ud paa eet! Derfor sagde jeg: Han udrydder den uskyldige med den skyldige.

Job 9:23 (DA1871)
Dræber Svøben hastelig, da spotter han de uskyldiges Prøvelse.

Job 9:24 (DA1871)
Et Land bliver givet i en ugudeligs Haand; han tilhyller dets Dommers Ansigt; gør han det ikke, hvo gør det da?

Job 9:25 (DA1871)
Og mine Dage have været lettere end en Løber; de flyede bort, de have ikke set det gode.

Job 9:26 (DA1871)
De ere fremfarne som ilende Skibe, som en Ørn, der flyver efter Spise.

Job 9:27 (DA1871)
Naar jeg siger: Jeg vil glemme min Klage, jeg vil lade mit Ansigts sorrigfulde Mine fare og vederkvæge mig

Job 9:28 (DA1871)
da maa jeg frygte for alle mine Smerter; jeg ved, at du lader mig ikke være uskyldig.

Job 9:29 (DA1871)
Jeg skal jo være skyldig! hvorfor skulde jeg da forgæves gøre mig Møje?

Job 9:30 (DA1871)
Om jeg end toede mig med Snevand og rensede mine Hænder med Sæbe

Job 9:31 (DA1871)
da vilde du dog dyppe mig ned i Pølen, saa mine Klæder vilde væmmes ved mig.

Job 9:32 (DA1871)
Thi han er ikke en Mand som jeg, at jeg kunde svare ham, at vi kunde møde med hinanden for Dommen.

Job 9:33 (DA1871)
Der er ingen, som kan skille Trætten ad imellem os, og som kan lægge sin Haand paa os begge.

Job 9:34 (DA1871)
Han borttage sit Ris fra mig, og hans Rædsel forfærde mig ikke!

Job 9:35 (DA1871)
Da vilde jeg tale og ikke frygte for ham; thi jeg er ikke af den Slags, det ved jeg med mig selv.
Previous Chapter
« Job 8
Next Chapter
Job 10 »

Job (DA1871) Chapter Selection

DA1871 Book Selection List