Job 39:1 (DA1871)
Kan du jage Rov til Løvinden og fylde de unge Løvers Graadighed

Job 39:2 (DA1871)
naar de lægge sig ned i deres Boliger og blive i Skjul for at lure?

Job 39:3 (DA1871)
Hvo skaffer Ravnen dens Føde, naar dens Unger skrige til Gud, naar de fare hid og did, fordi de intet have at æde?

Job 39:4 (DA1871)
Ved du Tiden, naar Stengederne føde? har du taget Vare paa, naar Hinderne ville føde?

Job 39:5 (DA1871)
Tæller du de Maaneder, som de fylde, eller ved du Tiden, naar de føde?

Job 39:6 (DA1871)
De bøje sig sammen, de føde deres Unger og kaste deres Byrde.

Job 39:7 (DA1871)
Deres Unger blive stærke, de blive store paa Marken, de gaa ud og komme ikke tilbage til dem.

Job 39:8 (DA1871)
Hvo har ladet Vildæselet ud i det frie? og hvo løste Skovæselets Baand

Job 39:9 (DA1871)
hvilket jeg har givet den slette Mark til dets Hjem og Saltørkenen til dets Bo.

Job 39:10 (DA1871)
Det ler ad Stadens Tummel; det hører ikke Driverens Buldren.

Job 39:11 (DA1871)
Hvad det opsporer paa Bjergene, er dets Føde, og det søger efter alt det grønne.

Job 39:12 (DA1871)
Mon Enhjørningen har Lyst til at trælle for dig? mon den vil blive Natten over ved din Krybbe?

Job 39:13 (DA1871)
Kan du tvinge Enhjørningen ved dens Reb til at holde Furen? mon den vil harve Dalene efter dig?

Job 39:14 (DA1871)
Kan du forlade dig paa den, fordi dens Kraft er stor? og kan du overlade den dit Arbejde?

Job 39:15 (DA1871)
Kan du tro den til, at den vil føre dig din Sæd hjem og samle den hen til din Tærskeplads?

Job 39:16 (DA1871)
Strudsenes Vinge svinger sig lystigt; mon det er Storkens Vinge og Fjer?

Job 39:17 (DA1871)
Nej, den overlader sine Æg til Jorden og lader dem varmes i Støvet

Job 39:18 (DA1871)
og den glemmer, at en Fod kunde trykke dem i Stykker, og et vildt Dyr paa Marken søndertræde dem.

Job 39:19 (DA1871)
Den handler haardt med sine Unger, som vare de ikke dens egne; er dens Møje end forgæves, er den uden Frygt.

Job 39:20 (DA1871)
Thi Gud har ladet den glemme Visdom og har ikke givet den Del i Forstand.

Job 39:21 (DA1871)
Paa den Tid, naar den svinger sig i Højden, da beler den Hesten og den, der rider paa den.

Job 39:22 (DA1871)
Kan du give Hesten Styrke eller klæde dens Hals med flagrende Manke?

Job 39:23 (DA1871)
Kan du gøre, at den springer som Græshoppen? dens prægtige Prusten er forfærdelig.

Job 39:24 (DA1871)
Den skraber i Dalen og fryder sig i Kraft; den farer frem imod den, som bærer Rustning

Job 39:25 (DA1871)
Den ler ad Frygt og forskrækkes ikke og vender ikke tilbage for Sværdets Skyld.

Job 39:26 (DA1871)
Pilekoggeret klirrer over den, ja, det blinkende Jern paa Spyd og Glavind.

Job 39:27 (DA1871)
Med Bulder og Fnysen sluger den Vejen og bliver ikke staaende stille, naar Trompetens Lyd høres.

Job 39:28 (DA1871)
Saa snart Trompeten lyder, siger den: Hui! og lugter Krigen i det fjerne, Fyrsternes Raab og Krigstummelen.

Job 39:29 (DA1871)
Er det efter din Forstand, at Spurvehøgen flyver, udbreder sine Vinger imod Sønden?

Job 39:30 (DA1871)
Eller er det efter din Befaling, at Ørnen flyver højt og bygger sin Rede i det høje?
Previous Chapter
« Job 38
Next Chapter
Job 40 »

Job (DA1871) Chapter Selection

DA1871 Book Selection List