Job 12:1 (DA1871)
Men Job svarede og sagde

Job 12:2 (DA1871)
Sandelig, I ere Folket, og med eder dør Visdommen ud!

Job 12:3 (DA1871)
Jeg har ogsaa Forstand ligesom I, jeg falder ikke igennem for eder; og hvo ved ikke saadanne Ting?

Job 12:4 (DA1871)
Jeg er til Latter for min Ven, jeg, som raabte til Gud og fik Svar; den retfærdige, den oprigtige er til Latter.

Job 12:5 (DA1871)
En foragtet Lampe i den trygges Tanke er den, som er nær ved at snuble med Foden.

Job 12:6 (DA1871)
Ødelæggernes Telte have Ro, og de, som rase imod Gud, ere meget trygge, ja den, som sætter sin Haand som Gud.

Job 12:7 (DA1871)
Og sandelig, spørg dog Dyrene ad, og de skulle lære dig det; og Himmelens Fugle, og de skulle forkynde dig det.

Job 12:8 (DA1871)
Eller tal til Jorden, og den skal lære dig det, og Fiskene i Havet skulle fortælle dig det.

Job 12:9 (DA1871)
Hvo ved ikke om alle disse Ting, at Herrens Haand har gjort dette?

Job 12:10 (DA1871)
han, i hvis Haand hver levende Sjæl er, og Aanden i hvert Menneskes Kød!

Job 12:11 (DA1871)
Mon ikke Øret prøver Talen, og Ganen smager Maden?

Job 12:12 (DA1871)
Hos de graahærdede er Visdom, og Dagenes Længde giver Forstand.

Job 12:13 (DA1871)
Hos ham er Visdom og Vælde, ham hører Raad og Forstand til.

Job 12:14 (DA1871)
Se, han nedbryder, og det skal ikke bygges, han lukker til for en Mand, og der skal ikke lukkes op.

Job 12:15 (DA1871)
Se, han holder Vandene tilbage, og de borttørres, og han udlader dem, og de omvælte Landet.

Job 12:16 (DA1871)
Hos ham er Styrke og Kraft; ham hører den til, som farer vild, og den, som fører vild.

Job 12:17 (DA1871)
Han lader Raadgiverne gaa afklædte bort og gør Dommerne til Daarer.

Job 12:18 (DA1871)
Han løser Kongernes Herredømme og lægger Baand om deres Lænder.

Job 12:19 (DA1871)
Han lader Præsterne gaa afklædte bort og omkaster de stærke.

Job 12:20 (DA1871)
Han berøver de sikre Talere Mælet, tager Forstanden fra de gamle.

Job 12:21 (DA1871)
Han udøser Vanære over Fyrsterne og løser de stærkes Bælte.

Job 12:22 (DA1871)
Han aabenbarer de dybe Ting af Mørket og udfører Dødens Skygge til Lyset.

Job 12:23 (DA1871)
Han formerer Folkene og lader dem gaa til Grunde; han udbreder Folkene og bortfører dem.

Job 12:24 (DA1871)
Han borttager Forstand fra Folkets Øverster i Landet og lader dem fare vild i det øde, hvor ingen Vej er.

Job 12:25 (DA1871)
De famle i Mørke, hvor intet Lys er, og han bringer dem til at fare vild som den drukne.
Previous Chapter
« Job 11
Next Chapter
Job 13 »

Job (DA1871) Chapter Selection

DA1871 Book Selection List