Job 6:1 (DA1871)
Men Job svarede og sagde

Job 6:2 (DA1871)
Gid min Harm maatte vejes, og man ligervis vilde lægge min Ulykke i Vægtskaaler!

Job 6:3 (DA1871)
Thi den er nu svarere end Sand i Havet; derfor bruse mine Ord frem.

Job 6:4 (DA1871)
Thi den Almægtiges Pile ere i mig, min Aand inddrikker deres Gift; Guds Rædsler stille sig op imod mig.

Job 6:5 (DA1871)
Mon Vildæselet skryder, naar det har Græs? eller mon Oksen bøger, naar den har Foder?

Job 6:6 (DA1871)
Mon det vamle kan ædes uden Salt? eller er der Smag i det hvide om Æggeblommen?

Job 6:7 (DA1871)
Hvad min Sjæl vægrede sig ved at røre, det er blevet mig som en usund Spise.

Job 6:8 (DA1871)
Gid det, jeg begærer, maatte komme, og Gud vilde opfylde mit Haab!

Job 6:9 (DA1871)
og at Gud vilde knuse mig, at han vilde lade sin Haand løs og afskære mig !

Job 6:10 (DA1871)
Da havde jeg endnu Trøst og kunde glæde mig i Smerten, i hvilken han ikke skaaner; thi jeg har ikke fornægtet den helliges Tale.

Job 6:11 (DA1871)
Hvad er min Kraft, at jeg skulde haabe? og hvad Ende venter mig, at jeg skulde forlænge mit Liv?

Job 6:12 (DA1871)
Mon min Kraft er Kraft af Sten? mon mit Kød er af Kobber?

Job 6:13 (DA1871)
Sandelig, der er ikke Hjælp i mig, og Kraften er vegen fra mig!

Job 6:14 (DA1871)
Den ulykkelige kan kræve Medynk af sin Ven, selv om han forlader den Almægtiges Frygt.

Job 6:15 (DA1871)
Mine Brødre have skuffet som en Bæk, som i Dalene Strømme, der fare forbi

Job 6:16 (DA1871)
de, der ere mørke af Is, i hvilke Sneen skjuler sig.

Job 6:17 (DA1871)
Paa den Tid de optøes, da blive de borte; naar det bliver hedt, da forsvinde de fra deres Sted.

Job 6:18 (DA1871)
Rejsetog bøje af fra deres Vej, de drage op i Ørken og omkomme.

Job 6:19 (DA1871)
Rejsetog fra Thema skuede hen efter dem, vejfarende fra Seba satte Lid til dem.

Job 6:20 (DA1871)
De bluedes, at de havde forladt sig paa dem; de kom lige til dem og bleve skuffede.

Job 6:21 (DA1871)
Saaledes ere I nu blevne som intet; I se Rædsel og frygte.

Job 6:22 (DA1871)
Mon jeg har sagt: Giver mig og skænker for min Skyld noget af eders Formue?

Job 6:23 (DA1871)
eller redder mig af Fjendens Haand, og udløser mig af Voldsmænds Haand?

Job 6:24 (DA1871)
Lærer mig, og jeg vil tie, og viser mig, hvori jeg har faret vild.

Job 6:25 (DA1871)
Hvad ere Oprigtigheds Taler kraftige! Men hvad bevise eders Beviser?

Job 6:26 (DA1871)
Agte I Ord for at være Bevis og den mistrøstiges Taler for Mundsvejr?

Job 6:27 (DA1871)
Ja, I kunne kaste Lod om en faderløs og grave Grav for eders Næste.

Job 6:28 (DA1871)
Og nu, om I ville, da vender Ansigtet til mig, og mon jeg skulde lyve for eders Ansigt?

Job 6:29 (DA1871)
Kære, vender om, lader Uretfærdighed ikke ske; ja, vender om, endnu skal min Retfærdighed kendes i denne Sag!

Job 6:30 (DA1871)
Mon der være Uret paa min Tunge? mon min Gane ikke skulde skelne, hvad ondt er?
Previous Chapter
« Job 5
Next Chapter
Job 7 »

Job (DA1871) Chapter Selection

DA1871 Book Selection List