Job 14:1 (DA1871)
Et Menneske, født af en Kvinde, lever en stakket Tid og mættes af Uro.

Job 14:2 (DA1871)
Han gaar op som et Blomster og henvisner, han flyr som en Skygge og bestaar ikke.

Job 14:3 (DA1871)
Ogsaa over en saadan oplader du dine Øjne og fører mig for din Dom.

Job 14:4 (DA1871)
Ja, kom der dog en ren af en uren! men nej, ikke en eneste.

Job 14:5 (DA1871)
Dersom hans Dage ere bestemte, hans Maaneders Tal fastsat hos dig, dersom du har sat ham en Grænse, han ikke kan overskride

Job 14:6 (DA1871)
Da lad af fra ham, at han maa hvile; at han dog som en Daglønner maa glæde sig ved sin Dag.

Job 14:7 (DA1871)
Thi et Træ har Haab: Naar det er afhugget, kan det igen skyde frem, og dets Kviste udeblive ikke.

Job 14:8 (DA1871)
Om end dets Rod bliver gammel i Jorden, og dets Stub dør i Støvet

Job 14:9 (DA1871)
saa grønnes det dog igen af Vandets Duft og skyder Grene som en frisk Plante.

Job 14:10 (DA1871)
Men dør en Mand, er hans Kraft forbi, og opgiver et Menneske Aanden, hvor er han da?

Job 14:11 (DA1871)
Vand løber ud af Søen, og en Flod svinder og bliver tør

Job 14:12 (DA1871)
Saaledes lægger og at Menneske sig og staar ikke op; indtil Himlene ikke mere ere, opvaagne de ikke, og de opvækkes ikke af deres Søvn.

Job 14:13 (DA1871)
Gid du vilde gemme mig i Graven, ja skjule mig, indtil din Vrede vendte om; at du vilde sætte mig en beskikket Tid og vilde komme mig i Hu igen!

Job 14:14 (DA1871)
Naar en Mand dør, mon han da skal leve op igen? saa vilde jeg vente alle mine Stridsdage, indtil min Afløsning kom.

Job 14:15 (DA1871)
Du skulde kalde, og jeg skulde svare dig; du skulde længes efter dine Hænders Gerning!

Job 14:16 (DA1871)
Thi nu tæller du mine Skridt; du varer ikke over min Synd.

Job 14:17 (DA1871)
Min Overtrædelse er forseglet i et Knippe, og du syr til om min Misgerning.

Job 14:18 (DA1871)
Men et Bjerg, som falder, smuldrer hen, og en Klippe flytter sig fra sit Sted

Job 14:19 (DA1871)
Vandet udhuler Stene, og dets Strømme bortskylle Jordens Støv: Saaledes gør du et Menneskes Forhaabning til intet.

Job 14:20 (DA1871)
Du overvælder ham evindelig, og han farer hen; du forvender hans Udseende og lader ham fare.

Job 14:21 (DA1871)
Ere hans Børn i Ære, da ved han det ikke; ere de ringe, da mærker han det ikke.

Job 14:22 (DA1871)
For ham er kun Smerten, hans Kød lider, og for ham Sorgen, hans Sjæl føler.
Previous Chapter
« Job 13
Next Chapter
Job 15 »

Job (DA1871) Chapter Selection

DA1871 Book Selection List