Job 13:1 (DA1871)
Se, det har mit Øje set alt sammen; mit Øre har hørt og forstaaet sig derpaa.

Job 13:2 (DA1871)
Hvad I vide, det ved jeg, ogsaa jeg, jeg falder ikke igennem for eder.

Job 13:3 (DA1871)
Dog vilde jeg gerne tale til den Almægtige, og jeg havde Lyst til at gaa i Rette med Gud.

Job 13:4 (DA1871)
Men I sammensy Løgn: I ere alle sammen unyttige Læger.

Job 13:5 (DA1871)
Gid I vilde tie, saa skulde det regnes eder til Visdom!

Job 13:6 (DA1871)
Kære, hører min Bevisning og mærker paa det, som jeg strider for med mine Læber.

Job 13:7 (DA1871)
Ville I forsvare Gud med Uret og forsvare ham med Svig?

Job 13:8 (DA1871)
Ville I anse hans Person eller føre Sag for Gud?

Job 13:9 (DA1871)
Vil det gaa godt, naar han undersøger eder? ville I bedrage ham, ligesom man bedrager et Menneske?

Job 13:10 (DA1871)
Han skal visselig straffe eder, om I anse Personer i Løndom.

Job 13:11 (DA1871)
Skulde ikke hans Højhed forfærde eder og Rædsel for ham falde over eder?

Job 13:12 (DA1871)
Eders Tankesprog ere at ligne ved Aske, eders Borge ere Lerborge.

Job 13:13 (DA1871)
Tier for mig, at jeg kan tale, og lad saa overgaa mig, hvad der vil!

Job 13:14 (DA1871)
Hvorfor skulde jeg føre mit Kød bort i mine Tænder ? jeg vil derimod sætte mit Liv i min Haand.

Job 13:15 (DA1871)
Se, han slaar mig ihjel, jeg har intet Haab; kunde jeg blot retfærdiggøre mine Veje for hans Ansigt!

Job 13:16 (DA1871)
Ogsaa dette skulde være mig en Frelse; thi der skal ingen vanhellig komme for hans Ansigt!

Job 13:17 (DA1871)
Hører flittig min Tale og det, jeg kundgør for eders Øren.

Job 13:18 (DA1871)
Se, kære, jeg har indledet Sagen, jeg ved, at jeg skal kendes retfærdig.

Job 13:19 (DA1871)
Hvo er den, som kan trætte med mig? thi da maatte jeg tie og opgive Aanden.

Job 13:20 (DA1871)
Dog, gør ikke to Ting imod mig, da vil jeg ikke skjule mig for dit Ansigt

Job 13:21 (DA1871)
Lad din Haand være langt fra mig og Rædsel for dig ikke forfærde mig!

Job 13:22 (DA1871)
Kald saa, og jeg vil svare, eller jeg vil tale, og giv saa du mig Svar igen!

Job 13:23 (DA1871)
Hvor mange ere mine Misgerninger og Synder? lad mig vide min Overtrædelse og min Synd!

Job 13:24 (DA1871)
Hvorfor skjuler du dit Ansigt og holder mig for din Fjende?

Job 13:25 (DA1871)
Vil du jage det henvejrede Blad op og forfølge det tørre Straa?

Job 13:26 (DA1871)
Thi du skriver Bitterheder op imod mig og lader mig faa min Ungdoms Synder til Arv.

Job 13:27 (DA1871)
Og du lægger mine Fødder i Stokken og tager Vare paa alle mine Stier; du afstikker Grænser for mine Fødders Saaler

Job 13:28 (DA1871)
skønt jeg er en Mand, der bliver gammel som Trøske, som et Klæde, der ædes op af Møl.
Previous Chapter
« Job 12
Next Chapter
Job 14 »

Job (DA1871) Chapter Selection

DA1871 Book Selection List