Job 16:1 (DA1871)
Da svarede Job og sagde

Job 16:2 (DA1871)
Jeg har hørt mange Ting som disse: I ere alle sammen besværlige Trøstere.

Job 16:3 (DA1871)
Bliver der Ende paa Ord, som kun ere Vind? eller hvad ægger dig, at du svarer?

Job 16:4 (DA1871)
Ogsaa jeg kunde tale som I, var kun eders Sjæl i min Sjæls Sted! jeg kunde sætte Ord sammen imod eder og ryste med Hovedet over eder.

Job 16:5 (DA1871)
Jeg kunde styrke eder med min Mund, og mine Læbers Trøst kunde bringe Lindring.

Job 16:6 (DA1871)
Vilde jeg tale, saa lindres min Smerte ikke; og vilde jeg lade være, hvad Lettelse finder jeg?

Job 16:7 (DA1871)
Dog, nu har han gjort mig træt; du har ødelagt min hele Forsamling.

Job 16:8 (DA1871)
Du har grebet mig, det blev et Vidne imod mig; og min Magerhed rejste sig imod mig, den taler imod mig.

Job 16:9 (DA1871)
Hans Vrede har revet mig bort og forfulgte mig, han skar Tænder imod mig, som min Modstander stirrer han med sine Øjne imod mig.

Job 16:10 (DA1871)
De opspilede deres Gab imod mig, de sloge mine Kinder med Forhaanelse, de flokkede sig til Hobe imod mig.

Job 16:11 (DA1871)
Gud overantvordede mig til en uretfærdig og lod mig komme i de ugudeliges Hænder.

Job 16:12 (DA1871)
Jeg var rolig; men han sønderrev mig og tog mig i Nakken og sønderslog mig og oprejste mig til en Skive for sig.

Job 16:13 (DA1871)
Hans Skytter omringe mig, han sønderskærer mine Nyrer og sparer ikke, han udgyder min Galde paa Jorden.

Job 16:14 (DA1871)
Han gennembryder mig med Stød paa Stød, han løber imod mig som en Krigshelt.

Job 16:15 (DA1871)
Jeg syede Sæk omkring min Hud og lagde mit Horn i Støvet.

Job 16:16 (DA1871)
Mit Ansigt blusser af Graad, og Dødens Skygge hviler over mine Øjenlaage

Job 16:17 (DA1871)
skønt ingen Uret er i mine Hænder, og min Bøn er ren.

Job 16:18 (DA1871)
O Jord! skjul ikke mit Blod, og ingen Grænse være for mit Raab.

Job 16:19 (DA1871)
Alt nu, se, i Himmelen er mit Vidne, og min Talsmand er i det høje.

Job 16:20 (DA1871)
Mine Venner ere blevne mine Bespottere, med Taarer vender mit Øje sig til Gud

Job 16:21 (DA1871)
at han vilde skifte Ret mellem Manden og Gud, imellem Menneskets Barn og hans Næste.

Job 16:22 (DA1871)
Thi faa Aar skulle endnu komme, saa gaar jeg bort ad en Vej, ad hvilken jeg ikke kommer tilbage.
Previous Chapter
« Job 15
Next Chapter
Job 17 »

Job (DA1871) Chapter Selection

DA1871 Book Selection List