Matthæus 26 | DA1871 Bible Study

Matthæus 26:1 (DA1871)
Og det skete, da Jesus havde fuldendt alle disse Ord, sagde han til sine Disciple

Matthæus 26:2 (DA1871)
„I vide, at om to Dage er det Paaske; saa forraades Menneskesønnen til at korsfæstes.“

Matthæus 26:3 (DA1871)
Da forsamledes Ypperstepræsterne og Folkets Ældste i Ypperstepræstens Gaard; han hed Kajfas.

Matthæus 26:4 (DA1871)
Og de raadsloge om at gribe Jesus med List og ihjelslaa ham.

Matthæus 26:5 (DA1871)
Men de sagde: „Ikke paa Højtiden, for at der ikke skal blive Oprør iblandt Folket.“

Matthæus 26:6 (DA1871)
Men da Jesus var kommen til Bethania, i Simon den spedalskes Hus

Matthæus 26:7 (DA1871)
kom der en Kvinde til ham, som havde en Alabastkrukke med saare kostbar Salve, og hun udgød den paa hans Hoved, medens han sad til Bords.

Matthæus 26:8 (DA1871)
Men da Disciplene saa det, bleve de vrede og sagde: „Hvortil denne Spilde?

Matthæus 26:9 (DA1871)
Dette kunde jo være solgt til en høj Pris og være givet til fattige.“

Matthæus 26:10 (DA1871)
Men da Jesus mærkede det, sagde han til dem: „Hvorfor volde I Kvinden Fortrædeligheder? Hun har jo gjort en god Gerning imod mig.

Matthæus 26:11 (DA1871)
Thi de fattige have I altid hos eder; men mig have I ikke altid.

Matthæus 26:12 (DA1871)
Thi da hun udgød denne Salve over mit Legeme, gjorde hun det for at berede mig til at begraves.

Matthæus 26:13 (DA1871)
Sandelig, siger jeg eder, hvor som helst i hele Verden dette Evangelium bliver prædiket, skal ogsaa det, som hun har gjort, omtales til hendes Ihukommelse.“

Matthæus 26:14 (DA1871)
Da gik en af de tolv, han, som hed Judas Iskariot, hen til Ypperstepræsterne

Matthæus 26:15 (DA1871)
og sagde: „Hvad ville I give mig, saa skal jeg forraade ham til eder?“ Men de betalte ham tredive Sølvpenge.

Matthæus 26:16 (DA1871)
Og fra den Stund søgte han Lejlighed til at forraade ham.

Matthæus 26:17 (DA1871)
Men paa den første Dag af de usyrede Brøds Højtid kom Disciplene til Jesus og sagde: „Hvor vil du, at vi skulle træffe Forberedelse for dig til at spise Paaskelammet?“

Matthæus 26:18 (DA1871)
Men han sagde: „Gaar ind i Staden til den og den Mand, og siger til ham: Mesteren siger: Min Time er nær; hos dig holder jeg Paaske med mine Disciple.“

Matthæus 26:19 (DA1871)
Og Disciplene gjorde, som Jesus befalede dem, og beredte Paaskelammet.

Matthæus 26:20 (DA1871)
Men da det var blevet Aften, sad han til Bords med de tolv.

Matthæus 26:21 (DA1871)
Og medens de spiste, sagde han: „Sandelig, siger jeg eder, en af eder vil forraade mig.“

Matthæus 26:22 (DA1871)
Og de bleve saare bedrøvede og begyndte hver især at sige til ham: „Det er dog vel ikke mig, Herre?“

Matthæus 26:23 (DA1871)
Men han svarede og sagde: „Den, som dyppede Haanden tillige med mig i Fadet, han vil forraade mig.

Matthæus 26:24 (DA1871)
Menneskesønnen gaar vel bort, som der er skrevet om ham; men ve det Menneske, ved hvem Menneskesønnen bliver forraadt! Det var godt for det Menneske, om han ikke var født.“

Matthæus 26:25 (DA1871)
Men Judas, som forraadte ham, svarede og sagde: „Det er dog vel ikke mig, Rabbi?“ Han siger til ham: „Du har sagt det.“

Matthæus 26:26 (DA1871)
Men medens de spiste, tog Jesus Brød, og han velsignede og brød det og gav Disciplene det og sagde: „Tager, æder; dette er mit Legeme.“

Matthæus 26:27 (DA1871)
Og han tog en Kalk og takkede, gav dem den og sagde: „Drikker alle deraf

Matthæus 26:28 (DA1871)
thi dette er mit Blod, Pagtens, hvilket udgydes for mange til Syndernes Forladelse.

Matthæus 26:29 (DA1871)
Men jeg siger eder, fra nu af skal jeg ingenlunde drikke af denne Vintræets Frugt indtil den Dag, da jeg skal drikke den ny med eder i min Faders Rige.“

Matthæus 26:30 (DA1871)
Og da de havde sunget Lovsangen, gik de ud til Oliebjerget.

Matthæus 26:31 (DA1871)
Da siger Jesus til dem: „I skulle alle forarges paa mig i denne Nat; thi der er skrevet: Jeg vil slaa Hyrden, og Hjordens Faar skulle adspredes.

Matthæus 26:32 (DA1871)
Men efter at jeg er bleven oprejst, vil jeg gaa forud for eder til Galilæa.“

Matthæus 26:33 (DA1871)
Men Peter svarede og sagde til ham: „Om end alle ville forarges paa dig, saa vil jeg dog aldrig forarges.“

Matthæus 26:34 (DA1871)
Jesus sagde til ham: „Sandelig, siger jeg dig, i denne Nat, førend Hanen galer, skal du fornægte mig tre Gange.“

Matthæus 26:35 (DA1871)
Peter siger til ham: „Om jeg end skulde dø med dig, vil jeg ingenlunde fornægte dig.“ Ligesaa sagde ogsaa alle Disciplene.

Matthæus 26:36 (DA1871)
Da kommer Jesus med dem til en Gaard, som kaldes Gethsemane, og han siger til Disciplene: „Sætter eder her, medens jeg gaar derhen og beder.“

Matthæus 26:37 (DA1871)
Og han tog Peter og Zebedæus's to Sønner med sig, og han begyndte at bedrøves og svarlig at ængstes.

Matthæus 26:38 (DA1871)
Da siger han til dem: „Min Sjæl er dybt bedrøvet indtil Døden; bliver her og vaager med mig!“

Matthæus 26:39 (DA1871)
Og han gik lidt frem, faldt paa sit Ansigt, bad og sagde: „Min Fader! er det muligt, da gaa denne Kalk mig forbi; dog ikke som jeg vil, men som du vil.“

Matthæus 26:40 (DA1871)
Og han kommer til Disciplene og finder dem sovende, og han siger til Peter: „Saa kunde I da ikke vaage een Time med mig!

Matthæus 26:41 (DA1871)
Vaager og beder, for at I ikke skulle falde i Fristelse! Aanden er vel redebon, men Kødet er skrøbeligt.“

Matthæus 26:42 (DA1871)
Han gik atter anden Gang hen, bad og sagde: „Min Fader! hvis denne Kalk ikke kan gaa mig forbi, uden jeg drikker den, da ske din Villie!“

Matthæus 26:43 (DA1871)
Og han kom og fandt dem atter sovende, thi deres Øjne vare betyngede.

Matthæus 26:44 (DA1871)
Og han forlod dem og gik atter hen og bad tredje Gang og sagde atter det samme Ord.

Matthæus 26:45 (DA1871)
Da kommer han til Disciplene og siger til dem: „Sove I fremdeles og hvile eder? Se, Timen er nær, og Menneskesønnen forraades i Synderes Hænder.

Matthæus 26:46 (DA1871)
Staar op, lader os gaa; se, han, som forraader mig, er nær.“

Matthæus 26:47 (DA1871)
Og medens han endnu talte, se, da kom Judas, en af de tolv, og med ham en stor Skare, med Sværd og Knipler, fra Ypperstepræsterne og Folkets Ældste.

Matthæus 26:48 (DA1871)
Men han, som forraadte ham, havde givet dem et Tegn og sagt: „Den, som jeg kysser, ham er det; griber ham!“

Matthæus 26:49 (DA1871)
Og han traadte straks hen til Jesus og sagde: „Hil være dig, Rabbi!“ og kyssede ham.

Matthæus 26:50 (DA1871)
Men Jesus sagde til ham: „Ven, hvorfor kommer du her?“ Da traadte de til og lagde Haand paa Jesus og grebe ham.

Matthæus 26:51 (DA1871)
Og se, en af dem, som vare med Jesus, rakte Haanden ud og drog sit Sværd og slog Ypperstepræstens Tjener og huggede hans Øre af.

Matthæus 26:52 (DA1871)
Da siger Jesus til ham: „Stik dit Sværd igen paa dets Sted; thi alle de, som tage Sværd, skulle omkomme ved Sværd.

Matthæus 26:53 (DA1871)
Eller mener du, at jeg ikke kan bede min Fader, saa han nu tilskikker mig mere end tolv Legioner Engle?

Matthæus 26:54 (DA1871)
Hvorledes skulde da Skrifterne opfyldes, at det bør gaa saaledes til?“

Matthæus 26:55 (DA1871)
I den samme Time sagde Jesus til Skarerne: „I ere gaaede ud ligesom imod en Røver med Sværd og Knipler for at fange mig. Daglig sad jeg i Helligdommen og lærte, og I grebe mig ikke.

Matthæus 26:56 (DA1871)
Men det er alt sammen sket, for at Profeternes Skrifter skulde opfyldes.“ Da forlode alle Disciplene ham og flyede.

Matthæus 26:57 (DA1871)
Men de, som havde grebet Jesus, førte ham hen til Ypperstepræsten Kajfas, hvor de skriftkloge og de Ældste vare forsamlede.

Matthæus 26:58 (DA1871)
Men Peter fulgte ham i Frastand indtil Ypperstepræstens Gaard, og han gik indenfor og satte sig hos Svendene for at se, hvad Udgang det vilde faa.

Matthæus 26:59 (DA1871)
Men Ypperstepræsterne og hele Raadet søgte falsk Vidnesbyrd imod Jesus, for at de kunde aflive ham.

Matthæus 26:60 (DA1871)
Og de fandt intet, endskønt der traadte mange falske Vidner frem. Men til sidst traadte to frem og sagde

Matthæus 26:61 (DA1871)
„Denne har sagt: Jeg kan nedbryde Guds Tempel og bygge det op i tre Dage.“

Matthæus 26:62 (DA1871)
Og Ypperstepræsten stod op og sagde til ham: „Svarer du intet paa, hvad disse vidne imod dig?“

Matthæus 26:63 (DA1871)
Men Jesus tav. Og Ypperstepræsten tog til Orde og sagde til ham: „Jeg besværger dig ved den levende Gud, at du siger os, om du er Kristus, Guds Søn.“

Matthæus 26:64 (DA1871)
Jesus siger til ham: „Du har sagt det; dog jeg siger eder: Fra nu af skulle I se Menneskesønnen sidde ved Kraftens højre Haand og komme paa Himmelens Skyer.“

Matthæus 26:65 (DA1871)
Da sønderrev Ypperstepræsten sine Klæder og sagde: „Han har talt bespotteligt; hvad have vi længere Vidner nødig? se, nu have I hørt Bespottelsen.

Matthæus 26:66 (DA1871)
Hvad tykkes eder?“ Og de svarede og sagde: „Han er skyldig til Døden.“

Matthæus 26:67 (DA1871)
Da spyttede de ham i Ansigtet og gave ham Næveslag; andre sloge ham paa Kinden

Matthæus 26:68 (DA1871)
og sagde: „Profetér os, Kristus, hvem var det, der slog dig?“

Matthæus 26:69 (DA1871)
Men Peter sad udenfor i Gaarden; og en Pige kom hen til ham og sagde: „Ogsaa du var med Jesus Galilæeren.“

Matthæus 26:70 (DA1871)
Men han nægtede det i alles Paahør og sagde: „Jeg forstaar ikke, hvad du siger.“

Matthæus 26:71 (DA1871)
Men da han gik ud i Portrummet, saa en anden Pige ham; og hun siger til dem, som vare der: „Denne var med Jesus af Nazareth.“

Matthæus 26:72 (DA1871)
Og han nægtede det atter med en Ed: „Jeg kender ikke det Menneske.“

Matthæus 26:73 (DA1871)
Men lidt efter kom de, som stode der, hen og sagde til Peter: „Sandelig, ogsaa du er en af dem, dit Maal røber dig jo ogsaa.“

Matthæus 26:74 (DA1871)
Da begyndte han at forbande sig og sværge: „Jeg kender ikke det Menneske.“ Og straks galede Hanen.

Matthæus 26:75 (DA1871)
Og Peter kom Jesu Ord i Hu, at han havde sagt: „Førend Hanen galer, skal du fornægte mig tre Gange.“ Og han gik udenfor og græd bitterligt.

Matthæus 26 DA1871

Matthæus (DA1871) Chapter Selection

DA1871 Book Selection List