Matthæus 22 | DA1871 Bible Study

Matthæus 22:1 (DA1871)
Og Jesus tog til Orde og talte atter i Lignelser til dem og sagde

Matthæus 22:2 (DA1871)
„Himmeriges Rige lignes ved en Konge, som gjorde Bryllup for sin Søn.

Matthæus 22:3 (DA1871)
Og han udsendte sine Tjenere for at kalde de budne til Brylluppet; og de vilde ikke komme.

Matthæus 22:4 (DA1871)
Han udsendte atter andre Tjenere og sagde: Siger til de budne: Se, jeg har beredt mit Maaltid, mine Okser og Fedekvæget er slagtet, og alting er rede; kommer til Brylluppet!

Matthæus 22:5 (DA1871)
Men de brøde sig ikke derom og gik hen, den ene paa sin Mark, den anden til sit Købmandsskab

Matthæus 22:6 (DA1871)
og de øvrige grebe hans Tjenere, forhaanede og ihjelsloge dem.

Matthæus 22:7 (DA1871)
Men Kongen blev vred og sendte sine Hære ud og slog disse Manddrabere ihjel og satte Ild paa deres Stad.

Matthæus 22:8 (DA1871)
Da siger han til sine Tjenere: Brylluppet er beredt, men de budne vare det ikke værd.

Matthæus 22:9 (DA1871)
Gaar derfor ud paa Skillevejene og byder til Brylluppet saa mange, som I finde!

Matthæus 22:10 (DA1871)
Og de Tjenere gik ud paa Vejene og samlede alle dem, de fandt, baade onde og gode; og Bryllupshuset blev fuldt af Gæster.

Matthæus 22:11 (DA1871)
Da nu Kongen gik ind for at se Gæsterne, saa han der et Menneske, som ikke var iført Bryllupsklædning.

Matthæus 22:12 (DA1871)
Og han siger til ham: Ven! hvorledes er du kommen herind og har ingen Bryllupsklædning paa? Men han tav.

Matthæus 22:13 (DA1871)
Da sagde Kongen til Tjenerne: Binder Fødder og Hænder paa ham, og kaster ham ud i Mørket udenfor; der skal der være Graad og Tænders Gnidsel.

Matthæus 22:14 (DA1871)
Thi mange ere kaldede, men faa ere udvalgte.“

Matthæus 22:15 (DA1871)
Da gik Farisæerne hen og holdt Raad om, hvorledes de kunde fange ham i Ord.

Matthæus 22:16 (DA1871)
Og de sende deres Disciple til ham tillige med Herodianerne og sige: „Mester! vi vide, at du er sanddru og lærer Guds Vej i Sandhed og ikke bryder dig om nogen; thi du ser ikke paa Menneskers Person.

Matthæus 22:17 (DA1871)
Sig os derfor: Hvad tykkes dig? Er det tilladt at give Kejseren Skat, eller ej?“

Matthæus 22:18 (DA1871)
Men da Jesus mærkede deres Ondskab, sagde han: „I Hyklere, hvorfor friste I mig?

Matthæus 22:19 (DA1871)
Viser mig Skattens Mønt!“ Og de bragte ham en Denar.

Matthæus 22:20 (DA1871)
Og han siger til dem: „Hvis Billede og Overskrift er dette?“

Matthæus 22:21 (DA1871)
De sige til ham: „Kejserens.“ Da siger han til dem: „Saa giver Kejseren, hvad Kejserens er, og Gud, hvad Guds er!“

Matthæus 22:22 (DA1871)
Og da de hørte det, undrede de sig, og de forlode ham og gik bort.

Matthæus 22:23 (DA1871)
Samme Dag kom der Saddukæere til ham, hvilke sige, at der ingen Opstandelse er, og de spurgte ham og sagde

Matthæus 22:24 (DA1871)
„Mester! Moses har sagt: Naar nogen dør og ikke har Børn, skal hans Broder for Svogerskabets Skyld tage hans Hustru til Ægte og oprejse sin Broder Afkom.

Matthæus 22:25 (DA1871)
Men nu var der hos os syv Brødre; og den første giftede sig og døde; og efterdi han ikke havde Afkom, efterlod han sin Hustru til sin Broder.

Matthæus 22:26 (DA1871)
Ligesaa ogsaa den anden og den tredje, indtil den syvende

Matthæus 22:27 (DA1871)
men sidst af alle døde Hustruen.

Matthæus 22:28 (DA1871)
Hvem af disse syv skal nu have hende til Hustru i Opstandelsen? thi de have alle haft hende.“

Matthæus 22:29 (DA1871)
Men Jesus svarede og sagde til dem: „I fare vild, idet I ikke kende Skrifterne, ej heller Guds Kraft.

Matthæus 22:30 (DA1871)
Thi i Opstandelsen tage de hverken til Ægte eller bortgiftes, men de ere ligesom Guds Engle i Himmelen.

Matthæus 22:31 (DA1871)
Men hvad de dødes Opstandelse angaar, have I da ikke læst, hvad der er talt til eder af Gud, naar han siger

Matthæus 22:32 (DA1871)
„Jeg er Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud.“ Han er ikke dødes, men levendes Gud.“

Matthæus 22:33 (DA1871)
Og da Skarerne hørte dette, bleve de slagne af Forundring over hans Lære.

Matthæus 22:34 (DA1871)
Men da Farisæerne hørte, at han havde stoppet Munden paa Saddukæerne, forsamlede de sig.

Matthæus 22:35 (DA1871)
Og en af dem, en lovkyndig, spurgte og fristede ham og sagde

Matthæus 22:36 (DA1871)
„Mester, hvilket er det store Bud i Loven?“

Matthæus 22:37 (DA1871)
Men han sagde til ham: „Du skal elske Herren din Gud med hele dit Hjerte og med hele din Sjæl og med hele dit Sind.

Matthæus 22:38 (DA1871)
Dette er det store og første Bud.

Matthæus 22:39 (DA1871)
Men et andet er dette ligt: Du skal elske din Næste som dig selv.

Matthæus 22:40 (DA1871)
Af disse to Bud afhænger hele Loven og Profeterne.“

Matthæus 22:41 (DA1871)
Men da Farisæerne vare forsamlede, spurgte Jesus dem og sagde

Matthæus 22:42 (DA1871)
„Hvad tykkes eder om Kristus? Hvis Søn er han?“ De sige til ham: „Davids.“

Matthæus 22:43 (DA1871)
Han siger til dem: „Hvorledes kan da David i Aanden kalde ham Herre, idet han siger

Matthæus 22:44 (DA1871)
Herren sagde til min Herre: Sæt dig ved min højre Haand, indtil jeg faar lagt dine Fjender under dine Fødder.

Matthæus 22:45 (DA1871)
Naar nu David kalder ham Herre, hvorledes er han da hans Søn?“

Matthæus 22:46 (DA1871)
Og ingen kunde svare ham et Ord, og ingen vovede mere at rette Spørgsmaal til ham efter den Dag.

Matthæus 22 DA1871

Matthæus (DA1871) Chapter Selection

DA1871 Book Selection List