Matthæus 16:1 (DA1871)
Og Farisæerne og Saddukæerne kom hen og fristede ham og begærede, at han vilde vise dem et Tegn fra Himmelen.

Matthæus 16:2 (DA1871)
Men han svarede og sagde til dem: „Om Aftenen sige I: Det bliver en skøn Dag, thi Himmelen er rød

Matthæus 16:3 (DA1871)
og om Morgenen: Det bliver Storm i Dag, thi Himmelen er rød og mørk. Om Himmelens Udseende vide I at dømme, men om Tidernes Tegn kunne I det ikke.

Matthæus 16:4 (DA1871)
En ond og utro Slægt forlanger Tegn; men der skal intet Tegn gives den uden Jonas's Tegn.“ Og han forlod dem og gik bort.

Matthæus 16:5 (DA1871)
Og da hans Disciple kom over til hin Side, havde de glemt at tage Brød med.

Matthæus 16:6 (DA1871)
Og Jesus sagde til dem: „Ser til, og tager eder i Vare for Farisæernes og Saddukæernes Surdejg!“

Matthæus 16:7 (DA1871)
Men de tænkte ved sig selv og sagde: „Det er, fordi vi ikke toge Brød med.“

Matthæus 16:8 (DA1871)
Men da Jesus mærkede dette, sagde han: „I lidettroende! hvorfor tænke I ved eder selv paa, at I ikke have taget Brød med?

Matthæus 16:9 (DA1871)
Forstaa I ikke endnu? Komme I heller ikke i Hu de fem Brød til de fem Tusinde, og hvor mange Kurve I da toge op?

Matthæus 16:10 (DA1871)
Ikke heller de syv Brød til de fire Tusinde, og hvor mange Kurve I da toge op?

Matthæus 16:11 (DA1871)
Hvorledes forstaa I da ikke, at det ej var om Brød, jeg sagde det til eder? Men tager eder i Vare for Farisæernes og Saddukæernes Surdejg.“

Matthæus 16:12 (DA1871)
Da forstode de, at han havde ikke sagt, at de skulde tage sig i Vare for Surdejgen i Brød, men for Farisæernes og Saddukæernes Lære.

Matthæus 16:13 (DA1871)
Men da Jesus var kommen til Egnen ved Kæsarea Filippi, spurgte han sine Disciple og sagde: „Hvem sige Folk, at Menneskesønnen er?“

Matthæus 16:14 (DA1871)
Men de sagde: „Nogle sige Johannes Døberen; andre Elias; andre Jeremias eller en af Profeterne.“

Matthæus 16:15 (DA1871)
Han siger til dem: „Men I, hvem sige I, at jeg er?“

Matthæus 16:16 (DA1871)
Da svarede Simon Peter og sagde: „Du er Kristus, den levende Guds Søn.“

Matthæus 16:17 (DA1871)
Og Jesus svarede og sagde til ham: „Salig er du, Simon Jonas's Søn! thi Kød og Blod har ikke aabenbaret dig det, men min Fader, som er i Himlene.

Matthæus 16:18 (DA1871)
Saa siger jeg ogsaa dig, at du er Petrus, og paa denne Klippe vil jeg bygge min Menighed, og Dødsrigets Porte skulle ikke faa Overhaand over den.

Matthæus 16:19 (DA1871)
Og jeg vil give dig Himmeriges Riges Nøgler, og hvad du binder paa Jorden, det skal være bundet i Himlene, og hvad du løser paa Jorden, det skal være løst i Himlene.“

Matthæus 16:20 (DA1871)
Da bød han sine Disciple, at de maatte ikke sige til nogen, at han var Kristus.

Matthæus 16:21 (DA1871)
Fra den Tid begyndte Jesus at give sine Disciple til Kende, at han skulde gaa til Jerusalem og lide meget af de Ældste og Ypperstepræsterne og de skriftkloge og ihjelslaas og oprejses paa den tredje Dag.

Matthæus 16:22 (DA1871)
Og Peter tog ham til Side, begyndte at sætte ham i Rette og sagde: „Gud bevare dig, Herre; dette skal ingenlunde ske dig!“

Matthæus 16:23 (DA1871)
Men han vendte sig og sagde til Peter: „Vig bag mig, Satan! du er mig en Forargelse; thi du sanser ikke, hvad Guds er, men hvad Menneskers er.“

Matthæus 16:24 (DA1871)
Da sagde Jesus til sine Disciple: „Vil nogen komme efter mig, han fornægte sig selv og tage sit Kors op og følge mig!

Matthæus 16:25 (DA1871)
Thi den, som vil frelse sit Liv, skal miste det; men den, som mister sit Liv for min Skyld, skal bjærge det.

Matthæus 16:26 (DA1871)
Thi hvad gavner det et Menneske, om han vinder den hele Verden, men maa bøde med sin Sjæl? Eller hvad kan et Menneske give til Vederlag for sin Sjæl?

Matthæus 16:27 (DA1871)
Thi Menneskesønnen skal komme i sin Faders Herlighed med sine Engle; og da skal han betale enhver efter hans Gerning.

Matthæus 16:28 (DA1871)
Sandelig, siger jeg eder, der er nogle af dem, som staa her, der ingenlunde skulle smage Døden, førend de se Menneskesønnen komme i sit Rige.“
Previous Chapter
« Matthæus 15
Next Chapter
Matthæus 17 »

Matthæus (DA1871) Chapter Selection

DA1871 Book Selection List