Markus 7 | DA1871 Bible Study

Markus 7:1 (DA1871)
Og Farisæerne og nogle af de skriftkloge, som vare komne fra Jerusalem, samle sig om ham.

Markus 7:2 (DA1871)
Og da de saa nogle af hans Disciple holde Maaltid med vanhellige, det er utoede, Hænder

Markus 7:3 (DA1871)
(thi Farisæerne og alle Jøderne spise ikke uden at to Hænderne omhyggeligt, idet de fastholde de gamles Overlevering

Markus 7:4 (DA1871)
og naar de komme fra Torvet, spise de ikke uden først at tvætte sig; og der er mange andre Ting, som de have vedtaget at holde, Tvætninger af Bægere og Krus og Kobberkar og Bænke)

Markus 7:5 (DA1871)
saa spurgte Farisæerne og de skriftkloge ham ad: „Hvorfor vandre dine Disciple ikke efter de gamles Overlevering, men holde Maaltid med vanhellige Hænder?“

Markus 7:6 (DA1871)
Men han sagde til dem: „Rettelig profeterede Esajas om eder, I Hyklere! som der er skrevet: „Dette Folk ærer mig med Læberne, men deres Hjerte er langt borte fra mig.

Markus 7:7 (DA1871)
Men de dyrke mig forgæves, idet de lære Lærdomme, som ere Menneskers Bud.“

Markus 7:8 (DA1871)
I forlade Guds Bud og holde Menneskers Overlevering.“

Markus 7:9 (DA1871)
Og han sagde til dem: „Smukt ophæve I Guds Bud, for at I kunne holde eders Overlevering.

Markus 7:10 (DA1871)
Thi Moses har sagt: „Ær din Fader og din Moder“; og: „Den, som bander Fader eller Moder, skal visselig dø.“

Markus 7:11 (DA1871)
Men I sige: Naar en Mand siger til sin Fader eller sin Moder: „Det, hvormed du skulde være hjulpen af mig, skal være Korban (det er: Tempelgave),“

Markus 7:12 (DA1871)
da tilstede I ham ikke mere at gøre noget for sin Fader eller Moder

Markus 7:13 (DA1871)
idet I ophæve Guds Ord ved eders Overlevering, som I have overleveret; og mange lignende Ting gøre I.“

Markus 7:14 (DA1871)
Og han kaldte atter Folkeskaren til sig og sagde til dem: „Hører mig alle, og forstaar!

Markus 7:15 (DA1871)
Der er intet uden for Mennesket, som, naar det gaar ind i ham, kan gøre ham uren; men hvad der gaar ud af Mennesket, det er det, som gør Mennesket urent.

Markus 7:16 (DA1871)
[Dersom nogen har Øren at høre med, han høre!“]

Markus 7:17 (DA1871)
Og da han var gaaet ind i Huset og var borte fra Skaren, spurgte hans Disciple ham om Lignelsen.

Markus 7:18 (DA1871)
Og han siger til dem: „Ere ogsaa I saa uforstandige? Forstaa I ikke, at intet, som udenfra gaar ind i Mennesket, kan gøre ham uren?

Markus 7:19 (DA1871)
Thi det gaar ikke ind i hans Hjerte, men i hans Bug og gaar ud ad den naturlige Vej, og saaledes renses al Maden.“

Markus 7:20 (DA1871)
Men han sagde: „Det, som gaar ud af Mennesket, dette gør Mennesket urent.

Markus 7:21 (DA1871)
Thi indvortes fra, fra Menneskenes Hjerte, udgaa de onde Tanker, Utugt, Tyveri, Mord

Markus 7:22 (DA1871)
Hor, Havesyge, Ondskab, Svig, Uterlighed, et ondt Øje, Forhaanelse, Hovmod, Fremfusenhed

Markus 7:23 (DA1871)
alle disse onde Ting udgaa indvortesfra og gøre Mennesket urent.“

Markus 7:24 (DA1871)
Og han stod op og gik bort derfra til Tyrus's og Sidons Egne. Og han gik ind i et Hus og vilde ikke, at nogen skulde vide det. Og han kunde dog ikke være skjult

Markus 7:25 (DA1871)
men en Kvinde, hvis lille Datter havde en uren Aand, havde hørt om ham og kom straks ind og faldt ned for hans Fødder

Markus 7:26 (DA1871)
(men Kvinden var græsk, af Herkomst en Syrofønikerinde,) og hun bad ham om, at han vilde uddrive den onde Aand af hendes Datter.

Markus 7:27 (DA1871)
Og han sagde til hende: „Lad først Børnene mættes; thi det er ikke smukt at tage Børnenes Brød og kaste det for de smaa Hunde.“

Markus 7:28 (DA1871)
Men hun svarede og siger til ham: „Jo, Herre! ogsaa de smaa Hunde æde under Bordet af Børnenes Smuler.“

Markus 7:29 (DA1871)
Og han sagde til hende: „For dette Ords Skyld gaa bort; den onde Aand er udfaren af din Datter.“

Markus 7:30 (DA1871)
Og hun gik bort til sit Hus og fandt Barnet liggende paa Sengen og den onde Aand udfaren.

Markus 7:31 (DA1871)
Og da han gik bort igen fra Tyrus's Egne, kom han over Sidon midt igennem Dekapolis's Egne til Galilæas Sø.

Markus 7:32 (DA1871)
Og de bringe ham en døv, som ogsaa vanskeligt kunde tale, og bede ham om, at han vilde lægge Haanden paa ham.

Markus 7:33 (DA1871)
Og han tog ham afsides fra Skaren og lagde sine Fingre i hans Øren og spyttede og rørte ved hans Tunge

Markus 7:34 (DA1871)
og saa op til Himmelen, sukkede og sagde til ham: „Effata!“ det er: lad dig op!

Markus 7:35 (DA1871)
Og hans Øren aabnedes, og straks løstes hans Tunges Baand, og han talte ret.

Markus 7:36 (DA1871)
Og han bød dem, at de ikke maatte sige det til nogen; men jo mere han bød dem, desto mere kundgjorde de det.

Markus 7:37 (DA1871)
Og de bleve over al Maade slagne af Forundring og sagde: „Han har gjort alle Ting vel; baade gør han, at de døve høre, og at maalløse tale.“

Markus 7 DA1871

Markus (DA1871) Chapter Selection

DA1871 Book Selection List