Markus 5:1 (DA1871)
Og de kom over til hin Side af Søen til Gerasenernes Land.

Markus 5:2 (DA1871)
Og da han traadte ud af Skibet, kom der ham straks i Møde ud fra Gravene en Mand med en uren Aand.

Markus 5:3 (DA1871)
Han havde sin Bolig i Gravene, og ingen kunde længer binde ham, end ikke med Lænker.

Markus 5:4 (DA1871)
Thi han havde ofte været bunden med Bøjer og Lænker, og Lænkerne vare sprængte af ham og Bøjerne sønderslidte, og ingen kunde tæmme ham.

Markus 5:5 (DA1871)
Og han var altid Nat og Dag i Gravene og paa Bjergene, skreg og slog sig selv med Stene.

Markus 5:6 (DA1871)
Men da han saa Jesus langt borte, løb han hen og kastede sig ned for ham

Markus 5:7 (DA1871)
og raabte med høj Røst og sagde: „Hvad har jeg med dig at gøre, Jesus, den højeste Guds Søn? Jeg besværger dig ved Gud, at du ikke piner mig.“

Markus 5:8 (DA1871)
Thi han sagde til ham: „Far ud af Manden, du urene Aand!“

Markus 5:9 (DA1871)
Og han spurgte ham: „Hvad er dit Navn?“ Og han siger til ham: „Legion er mit Navn; thi vi ere mange.“

Markus 5:10 (DA1871)
Og han bad ham meget om ikke at drive dem ud af Landet.

Markus 5:11 (DA1871)
Men der var der ved Bjerget en stor Hjord Svin, som græssede

Markus 5:12 (DA1871)
og de bade ham og sagde: „Send os i Svinene, saa vi maa fare i dem.“

Markus 5:13 (DA1871)
Og han tilstedte dem det. Og de urene Aander fore ud og fore i Svinene; og Hjorden styrtede sig ned over Brinken ud i Søen, omtrent to Tusinde, og de druknede i Søen.

Markus 5:14 (DA1871)
Og deres Hyrder flyede og forkyndte det i Byen og paa Landet; og de kom for at se, hvad det var, som var sket.

Markus 5:15 (DA1871)
Og de komme til Jesus og se den besatte, ham, som havde haft Legionen, sidde paaklædt og ved Samling, og de frygtede.

Markus 5:16 (DA1871)
Men de, som havde set det, fortalte dem, hvorledes det var gaaet den besatte, og om Svinene.

Markus 5:17 (DA1871)
Og de begyndte at bede ham om, at han vilde gaa bort fra deres Egn.

Markus 5:18 (DA1871)
Og da han gik om Bord i Skibet, bad den, som havde været besat, ham om, at han maatte være hos ham.

Markus 5:19 (DA1871)
Og han tilstedte ham det ikke, men siger til ham: „Gaa til dit Hus, til dine egne, og forkynd dem, hvor store Ting Herren har gjort imod dig, og at han har forbarmet sig over dig.“

Markus 5:20 (DA1871)
Og han gik bort og begyndte at kundgøre i Dekapolis, hvor store Ting Jesus havde gjort imod ham; og alle undrede sig.

Markus 5:21 (DA1871)
Og da Jesus igen i Skibet var faren over til hin Side, samledes der en stor Skare om ham, og han var ved Søen.

Markus 5:22 (DA1871)
Og der kommer en af Synagogeforstanderne ved Navn Jairus, og da han ser ham, falder han ned for hans Fødder.

Markus 5:23 (DA1871)
Og han beder ham meget og siger: „Min lille Datter er paa sit yderste; o! at du vilde komme og lægge Hænderne paa hende, for at hun maa frelses og leve!“

Markus 5:24 (DA1871)
Og han gik bort med ham, og en stor Skare fulgte ham, og de trængte ham.

Markus 5:25 (DA1871)
Og der var en Kvinde, som havde haft Blodflod i tolv Aar

Markus 5:26 (DA1871)
og hun havde døjet meget af mange Læger og havde tilsat alt, hvad hun ejede, og hun var ikke bleven hjulpen, men tværtimod, det var blevet værre med hende.

Markus 5:27 (DA1871)
Da hun havde hørt om Jesus, kom hun bagfra i Skaren og rørte ved hans Klædebon.

Markus 5:28 (DA1871)
Thi hun sagde: „Dersom jeg rører blot ved hans Klæder, bliver jeg frelst.“

Markus 5:29 (DA1871)
Og straks tørredes hendes Blods Kilde, og hun mærkede i sit Legeme, at hun var bleven helbredet fra sin Plage.

Markus 5:30 (DA1871)
Og straks da Jesus mærkede paa sig selv, at den Kraft var udgaaet fra ham, vendte han sig om i Skaren og sagde: „Hvem rørte ved mine Klæder?“

Markus 5:31 (DA1871)
Og hans Disciple sagde til ham: „Du ser, at Skaren trænger dig, og du siger: Hvem rørte ved mig?“

Markus 5:32 (DA1871)
Og han saa sig om for at se hende, som havde gjort dette.

Markus 5:33 (DA1871)
Men da Kvinden vidste, hvad der var sket hende, kom hun frygtende og bævende og faldt ned for ham og sagde ham hele Sandheden.

Markus 5:34 (DA1871)
Men han sagde til hende: „Datter! din Tro har frelst dig; gaa bort med Fred, og vær helbredet fra din Plage!“

Markus 5:35 (DA1871)
Endnu medens han talte, komme nogle fra Synagogeforstanderens Hus og sige: „Din Datter er død, hvorfor umager du Mesteren længere?“

Markus 5:36 (DA1871)
Men Jesus hørte det Ord, som blev sagt, og han siger til Synagogeforstanderen: „Frygt ikke, tro blot!“

Markus 5:37 (DA1871)
Og han tilstedte ingen at følge med sig uden Peter og Jakob og Johannes, Jakobs Broder.

Markus 5:38 (DA1871)
Og de komme ind i Synagogeforstanderens Hus, og han ser en larmende Hob, der græd og hylede meget.

Markus 5:39 (DA1871)
Og han gaar ind og siger til dem: „Hvorfor larme og græde I? Barnet er ikke død, men det sover.“

Markus 5:40 (DA1871)
Og de lo ad ham; men han drev dem alle ud, og han tager Barnets Fader og Moder og sine Ledsagere med sig og gaar ind, hvor Barnet var.

Markus 5:41 (DA1871)
Og han tager Barnet ved Haanden og siger til hende: „Talitha kumi!“ hvilket er udlagt: „Pige, jeg siger dig, staa op!“

Markus 5:42 (DA1871)
Og straks stod Pigen op og gik omkring; thi hun var tolv Aar gammel. Og de bleve straks overmaade forfærdede.

Markus 5:43 (DA1871)
Og han bød dem meget, at ingen maatte faa dette at vide; og han sagde, at de skulde give hende noget at spise.
Previous Chapter
« Markus 4
Next Chapter
Markus 6 »

Markus (DA1871) Chapter Selection

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16

DA1871 Book Selection List