Markus 15:1 (DA1871)
Og straks om Morgenen, da Ypperstepræsterne havde holdt Raad med de Ældste og de skriftkloge, hele Raadet, bandt de Jesus og førte ham bort og overgave ham til Pilatus.

Markus 15:2 (DA1871)
Og Pilatus spurgte ham: „Er du Jødernes Konge?“ Og han svarede og sagde til ham: „Du siger det.“

Markus 15:3 (DA1871)
Og Ypperstepræsterne anklagede ham meget.

Markus 15:4 (DA1871)
Men Pilatus spurgte ham atter og sagde: „Svarer du slet intet? Se, hvor meget de anklage dig for!“

Markus 15:5 (DA1871)
Men Jesus svarede ikke mere noget, saa at Pilatus undrede sig.

Markus 15:6 (DA1871)
Men paa Højtiden plejede han at løslade dem een Fange, hvilken de forlangte.

Markus 15:7 (DA1871)
Men der var en, som hed Barabbas, der var fangen tillige med de Oprørere, som under Oprøret havde begaaet Mord.

Markus 15:8 (DA1871)
Og Mængden gik op og begyndte at bede om, at han vilde gøre for dem, som han plejede.

Markus 15:9 (DA1871)
Men Pilatus svarede dem og sagde: „Ville I, at jeg skal løslade eder Jødernes Konge?“

Markus 15:10 (DA1871)
Thi han skønnede, at det var af Avind, at Ypperstepræsterne havde overgivet ham.

Markus 15:11 (DA1871)
Men Ypperstepræsterne ophidsede Mængden til at bede om, at han hellere skulde løslade dem Barabbas.

Markus 15:12 (DA1871)
Men Pilatus svarede atter og sagde til dem: „Hvad ville I da, jeg skal gøre med ham, som I kalde Jødernes Konge?“

Markus 15:13 (DA1871)
Men de raabte atter: „Korsfæst ham!“

Markus 15:14 (DA1871)
Men Pilatus sagde til dem: „Hvad ondt har han da gjort?“ Men de raabte højlydt: „Korsfæst ham!“

Markus 15:15 (DA1871)
Og da Pilatus vilde gøre Mængden tilpas, løslod han dem Barabbas; og Jesus lod han hudstryge og gav ham hen til at korsfæstes.

Markus 15:16 (DA1871)
Men Stridsmændene førte ham ind i Gaarden, det vil sige Borgen, og de sammenkalde hele Vagtafdelingen.

Markus 15:17 (DA1871)
Og de iføre ham en Purpurkappe og flette en Tornekrone og sætte den paa ham.

Markus 15:18 (DA1871)
Og de begyndte at hilse ham: „Hil være dig, du Jødernes Konge!“

Markus 15:19 (DA1871)
Og de sloge ham paa Hovedet med et Rør og spyttede paa ham og faldt paa Knæ og tilbade ham.

Markus 15:20 (DA1871)
Og da de havde spottet ham, toge de Purpurkappen af ham og iførte ham hans egne Klæder. Og de føre ham ud for at korsfæste ham.

Markus 15:21 (DA1871)
Og de tvinge en, som gik forbi, Simon fra Kyrene, som kom fra Marken, Aleksanders og Rufus's Fader, til at bære hans Kors.

Markus 15:22 (DA1871)
Og de føre ham til det Sted Golgatha, det er udlagt: „Hovedskalsted“.

Markus 15:23 (DA1871)
Og de gave ham Vin at drikke med Myrra i; men han tog det ikke.

Markus 15:24 (DA1871)
Og de korsfæste ham, og de dele hans Klæder ved at kaste Lod om dem, hvad enhver skulde tage.

Markus 15:25 (DA1871)
Men det var den tredje Time, da de korsfæstede ham.

Markus 15:26 (DA1871)
Og Overskriften med Beskyldningen imod ham var paaskreven saaledes: „Jødernes Konge.“

Markus 15:27 (DA1871)
Og de korsfæste to Røvere sammen med ham, en ved hans højre og en ved hans venstre Side.

Markus 15:28 (DA1871)
[Og Skriften blev opfyldt, som siger: „Og han blev regnet iblandt Overtrædere.“]

Markus 15:29 (DA1871)
Og de, som gik forbi, spottede ham, idet de rystede paa deres Hoveder og sagde: „Tvi dig! du som nedbryder Templet og bygger det op i tre Dage

Markus 15:30 (DA1871)
frels dig selv ved at stige ned af Korset!“

Markus 15:31 (DA1871)
Ligesaa spottede ogsaa Ypperstepræsterne indbyrdes tillige med de skriftkloge og sagde: „Andre har han frelst, sig selv kan han ikke frelse.

Markus 15:32 (DA1871)
Kristus, Israels Konge — lad ham nu stige ned af Korset, for at vi kunne se det og tro!“ Ogsaa de, som vare korsfæstede med ham, haanede ham.

Markus 15:33 (DA1871)
Og da den sjette Time var kommen, blev der Mørke over hele Landet indtil den niende Time.

Markus 15:34 (DA1871)
Og ved den niende Time raabte Jesus med høj Røst og sagde: „Eloï! Eloï! Lama Sabaktani?“ det er udlagt: „Min Gud! min Gud! hvorfor har du forladt mig?“

Markus 15:35 (DA1871)
Og nogle af dem, som stode hos, sagde, da de hørte det: „Se, han kalder paa Elias.“

Markus 15:36 (DA1871)
Men en løb hen og fyldte en Svamp med Eddike og stak den paa et Rør og gav ham at drikke og sagde: „Holdt! lader os se, om Elias kommer for at tage ham ned.“

Markus 15:37 (DA1871)
Men Jesus raabte med høj Røst og udaandede.

Markus 15:38 (DA1871)
Og Forhænget i Templet splittedes i to fra øverst til nederst.

Markus 15:39 (DA1871)
Men da Høvedsmanden, som stod hos, lige over for ham, saa, at han udaandede paa denne Vis, sagde han: „Sandelig, dette Menneske var Guds Søn.“

Markus 15:40 (DA1871)
Men der var ogsaa Kvinder, som saa til i Frastand, iblandt hvilke ogsaa vare Maria Magdalene og Maria, Jakob den Lilles og Joses's Moder, og Salome

Markus 15:41 (DA1871)
hvilke ogsaa fulgte ham og tjente ham, da han var i Galilæa, og mange andre Kvinder, som vare gaaede op til Jerusalem med ham.

Markus 15:42 (DA1871)
Og da det allerede var blevet Aften, (thi det var Beredelsesdag, det er Forsabbat,)

Markus 15:43 (DA1871)
kom Josef fra Arimathæa, en anset Raadsherre, som ogsaa selv forventede Guds Rige; han tog Mod til sig og gik ind til Pilatus og bad om Jesu Legeme.

Markus 15:44 (DA1871)
Men Pilatus forundrede sig over, at han allerede skulde være død

Markus 15:45 (DA1871)
og han hidkaldte Høvedsmanden og spurgte ham, om han allerede nogen Tid havde været død; og da han fik det at vide af Høvedsmanden, skænkede han Josef Liget.

Markus 15:46 (DA1871)
Og denne købte et fint Linklæde, tog ham ned, svøbte ham i Linklædet og lagde ham i en Grav, som var udhugget i en Klippe, og han væltede en Sten for Indgangen til Graven.

Markus 15:47 (DA1871)
Men Maria Magdalene og Maria, Joses's Moder, saa, hvor han blev lagt.
Previous Chapter
« Markus 14
Next Chapter
Markus 16 »

Markus (DA1871) Chapter Selection

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16

DA1871 Book Selection List