Johannes 4:1 (DA1871)
Da Herren nu erfarede, at Farisæerne havde hørt, at Jesus vandt flere Disciple og døbte flere end Johannes

Johannes 4:2 (DA1871)
(skønt Jesus ikke døbte selv, men hans Disciple)

Johannes 4:3 (DA1871)
da forlod han Judæa og drog atter bort til Galilæa.

Johannes 4:4 (DA1871)
Men han maatte rejse igennem Samaria.

Johannes 4:5 (DA1871)
Han kommer da til en By i Samaria, som kaldes Sykar, nær ved det Stykke Land, som Jakob gav sin Søn Josef.

Johannes 4:6 (DA1871)
Og der var Jakobs Brønd. Jesus satte sig da, træt af Rejsen, ned ved Brønden; det var ved den sjette Time.

Johannes 4:7 (DA1871)
En samaritansk Kvinde kommer for at drage Vand op. Jesus siger til hende: „Giv mig noget at drikke!“

Johannes 4:8 (DA1871)
Hans Disciple vare nemlig gaaede bort til Byen for at købe Mad.

Johannes 4:9 (DA1871)
Da siger den samaritanske Kvinde til ham: „Hvorledes kan dog du, som er en Jøde, bede mig, som er en samaritansk Kvinde, om noget at drikke?“ Thi Jøder holde ikke Samkvem med Samaritaner.

Johannes 4:10 (DA1871)
Jesus svarede og sagde til hende: „Dersom du kendte Guds Gave, og hvem det er, som siger til dig: Giv mig noget at drikke, da bad du ham, og han gav dig levende Vand.“

Johannes 4:11 (DA1871)
Kvinden siger til ham: „Herre! du har jo intet at drage op med, og Brønden er dyb; hvorfra har du da det levende Vand?

Johannes 4:12 (DA1871)
Mon du er større end vor Fader Jakob, som har givet os Brønden, og han har selv drukket deraf og hans Børn og hans Kvæg?“

Johannes 4:13 (DA1871)
Jesus svarede og sagde til hende: „Hver den, som drikker af dette Vand, skal tørste igen.

Johannes 4:14 (DA1871)
Men den, som drikker af det Vand, som jeg giver ham, skal til evig Tid ikke tørste; men det Vand, som jeg giver ham, skal blive i ham en Kilde af Vand, som fremvælder til et evigt Liv.“

Johannes 4:15 (DA1871)
Kvinden siger til ham: „Herre! giv mig dette Vand, for at jeg ikke skal tørste og ikke komme hid for at drage op.“

Johannes 4:16 (DA1871)
Jesus siger til hende: „Gaa bort, kald paa din Mand, og kom hid!“

Johannes 4:17 (DA1871)
Kvinden svarede og sagde: „Jeg har ingen Mand.“ Jesus siger til hende: „Med Rette sagde du: Jeg har ingen Mand.

Johannes 4:18 (DA1871)
Thi du har haft fem Mænd; og han, som du nu har, er ikke din Mand. Det har du sagt sandt.“

Johannes 4:19 (DA1871)
Kvinden siger til ham: „Herre! jeg ser, at du er en Profet.

Johannes 4:20 (DA1871)
Vore Fædre have tilbedet paa dette Bjerg, og I sige, at i Jerusalem er Stedet, hvor man bør tilbede.“

Johannes 4:21 (DA1871)
Jesus siger til hende: „Tro mig, Kvinde, at den Time kommer, da det hverken skal være paa dette Bjerg eller i Jerusalem, at I tilbede Faderen.

Johannes 4:22 (DA1871)
I tilbede det, I ikke kende; vi tilbede det, vi kende; thi Frelsen kommer fra Jøderne.

Johannes 4:23 (DA1871)
Men den Time kommer, ja, den er nu, da de sande Tilbedere skulle tilbede Faderen i Aand og Sandhed; thi det er saadanne Tilbedere, Faderen vil have.

Johannes 4:24 (DA1871)
Gud er Aand, og de, som tilbede ham, bør tilbede i Aand og Sandhed.“

Johannes 4:25 (DA1871)
Kvinden siger til ham: „Jeg ved, at Messias kommer (hvilket betyder Kristus); naar han kommer, skal han kundgøre os alle Ting.“

Johannes 4:26 (DA1871)
Jesus siger til hende: „Det er mig, jeg, som taler med dig.“

Johannes 4:27 (DA1871)
Og i det samme kom hans Disciple, og de undrede sig over, at han talte med en Kvinde; dog sagde ingen: „Hvad søger du?“ eller: „Hvorfor taler du med hende?“

Johannes 4:28 (DA1871)
Da lod Kvinden sin Vandkrukke staa og gik bort til Byen og siger til Menneskene der

Johannes 4:29 (DA1871)
„Kommer og ser en Mand, som har sagt mig alt det, jeg har gjort; mon han skulde være Kristus?“

Johannes 4:30 (DA1871)
De gik ud af Byen og kom gaaende til ham.

Johannes 4:31 (DA1871)
Imidlertid bade Disciplene ham og sagde: „Rabbi, spis!“

Johannes 4:32 (DA1871)
Men han sagde til dem: „Jeg har Mad at spise, som I ikke kende.“

Johannes 4:33 (DA1871)
Da sagde Disciplene til hverandre: „Mon nogen har bragt ham noget at spise?“

Johannes 4:34 (DA1871)
Jesus siger til dem: „Min Mad er, at jeg gør hans Villie, som udsendte mig, og fuldbyrder hans Gerning.

Johannes 4:35 (DA1871)
Sige I ikke: Der er endnu fire Maaneder, saa kommer Høsten? Se, jeg siger eder, opløfter eders Øjne og ser Markerne; de ere allerede hvide til Høsten.

Johannes 4:36 (DA1871)
Den, som høster, faar Løn og samler Frugt til et evigt Liv, saa at de kunne glæde sig tilsammen, baade den, som saar, og den, som høster.

Johannes 4:37 (DA1871)
Thi her er det Ord sandt: En saar, og en anden høster.

Johannes 4:38 (DA1871)
Jeg har udsendt eder at høste det, som I ikke have arbejdet paa; andre have arbejdet, og I ere gaaede ind i deres Arbejde.“

Johannes 4:39 (DA1871)
Men mange af Samaritanerne fra den By troede paa ham paa Grund af Kvindens Ord, da hun vidnede: „Han har sagt mig alt det, jeg har gjort.“

Johannes 4:40 (DA1871)
Da nu Samaritanerne kom til ham, bade de ham om at blive hos dem; og han blev der to Dage.

Johannes 4:41 (DA1871)
Og mange flere troede for hans Ords Skyld.

Johannes 4:42 (DA1871)
Og til Kvinden sagde de: „Vi tro nu ikke længer for din Tales Skyld; thi vi have selv hørt, og vi vide, at denne er sandelig Verdens Frelser.“

Johannes 4:43 (DA1871)
Men efter de to Dage gik han derfra til Galilæa.

Johannes 4:44 (DA1871)
Thi Jesus vidnede selv, at en Profet ikke bliver æret i sit eget Fædreland.

Johannes 4:45 (DA1871)
Da han nu kom til Galilæa, toge Galilæerne imod ham, fordi de havde set alt det, som han gjorde i Jerusalem paa Højtiden; thi ogsaa de vare komne til Højtiden.

Johannes 4:46 (DA1871)
Han kom da atter til Kana i Galilæa, hvor han havde gjort Vandet til Vin. Og der var en kongelig Embedsmand, hvis Søn laa syg i Kapernaum.

Johannes 4:47 (DA1871)
Da denne hørte, at Jesus var kommen fra Judæa til Galilæa, gik han til ham og bad om, at han vilde komme ned og helbrede hans Søn; thi han var Døden nær.

Johannes 4:48 (DA1871)
Da sagde Jesus til ham: „Dersom I ikke se Tegn og Undergerninger, ville I ikke tro.“

Johannes 4:49 (DA1871)
Embedsmanden siger til ham: „Herre! kom, før mit Barn dør.“

Johannes 4:50 (DA1871)
Jesus siger til ham: „Gaa bort, din Søn lever.“ Og Manden troede det Ord, som Jesus sagde til ham, og gik bort.

Johannes 4:51 (DA1871)
Men allerede medens han var paa Hjemvejen, mødte hans Tjenere ham og meldte, at hans Barn levede.

Johannes 4:52 (DA1871)
Da udspurgte han dem om den Time, i hvilken det var blevet bedre med ham; og de sagde til ham: „I Gaar ved den syvende Time forlod Feberen ham.“

Johannes 4:53 (DA1871)
Da skønnede Faderen, at det var sket i den Time, da Jesus sagde til ham: „Din Søn lever;“ og han troede selv og hele hans Hus.

Johannes 4:54 (DA1871)
Dette var det andet Tegn, som Jesus gjorde, da han var kommen fra Judæa til Galilæa.
Previous Chapter
« Johannes 3
Next Chapter
Johannes 5 »

Johannes (DA1871) Chapter Selection

DA1871 Book Selection List