Johannes 13:1 (DA1871)
Men før Paaskehøjtiden, da Jesus vidste, at hans Time var kommen, til at han skulde gaa bort fra denne Verden til Faderen, da, ligesom han havde elsket sine egne, som vare i Verden, saa elskede han dem indtil Enden.

Johannes 13:2 (DA1871)
Og medens der holdtes Aftensmaaltid, da Djævelen allerede havde indskudt i Judas's, Simons Søns, Iskariots Hjerte, at han skulde forraade ham

Johannes 13:3 (DA1871)
da Jesus vidste, at Faderen havde givet ham alle Ting i Hænde, og at han var udgaaet fra Gud og gik hen til Gud

Johannes 13:4 (DA1871)
saa rejser han sig fra Maaltidet og lægger sine Klæder fra sig, og han tog et Linklæde og bandt det om sig.

Johannes 13:5 (DA1871)
Derefter hælder han Vand i Vadskefadet og begyndte at to Disciplenes Fødder og at tørre dem med Linklædet, som han var ombunden med.

Johannes 13:6 (DA1871)
Han kommer da til Simon Peter; og denne siger til ham: „Herre! tor du mine Fødder?“

Johannes 13:7 (DA1871)
Jesus svarede og sagde til ham: „Hvad jeg gør, ved du ikke nu, men du skal forstaa det siden efter.“

Johannes 13:8 (DA1871)
Peter siger til ham: „Du skal i al Evighed ikke to mine Fødder.“ Jesus svarede ham: „Dersom jeg ikke tor dig, har du ikke Lod sammen med mig.“

Johannes 13:9 (DA1871)
Simon Peter siger til ham: „Herre! ikke mine Fødder alene, men ogsaa Hænderne og Hovedet.“

Johannes 13:10 (DA1871)
Jesus siger til ham: „Den, som er tvættet, har ikke nødig at to andet end Fødderne, men er ren over det hele; og I ere rene, men ikke alle.“

Johannes 13:11 (DA1871)
Thi han kendte den, som forraadte ham; derfor sagde han: „I ere ikke alle rene.“

Johannes 13:12 (DA1871)
Da han nu havde toet deres Fødder og havde taget sine Klæder og atter sat sig til Bords, sagde han til dem: „Vide I, hvad jeg har gjort ved eder?

Johannes 13:13 (DA1871)
I kalde mig Mester og Herre, og I tale ret, thi jeg er det.

Johannes 13:14 (DA1871)
Naar da jeg, Herren og Mesteren, har toet eders Fødder, saa ere ogsaa I skyldige at to hverandres Fødder.

Johannes 13:15 (DA1871)
Thi jeg har givet eder et Eksempel, for at, ligesom jeg gjorde ved eder, skulle ogsaa I gøre.

Johannes 13:16 (DA1871)
Sandelig, sandelig, siger jeg eder, en Tjener er ikke større end sin Herre, ikke heller et Sendebud større end den, som har sendt ham.

Johannes 13:17 (DA1871)
Naar I vide dette, ere I salige, om I gøre det.

Johannes 13:18 (DA1871)
Jeg taler ikke om eder alle; jeg ved, hvilke jeg har udvalgt; men Skriften maatte opfyldes: Den, som æder Brødet med mig, har opløftet sin Hæl imod mig.

Johannes 13:19 (DA1871)
Fra nu af siger jeg eder det, førend det sker, for at I, naar det er sket, skulle tro, at det er mig.

Johannes 13:20 (DA1871)
Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som modtager, hvem jeg sender, modtager mig; men den, som modtager mig, modtager ham, som har sendt mig.“

Johannes 13:21 (DA1871)
Da Jesus havde sagt dette, blev han heftigt bevæget i Aanden og vidnede og sagde: „Sandelig, sandelig, siger jeg eder, en af eder vil forraade mig.“

Johannes 13:22 (DA1871)
Da saa Disciplene paa hverandre, tvivlraadige om, hvem han talte om.

Johannes 13:23 (DA1871)
Men der var en iblandt hans Disciple, som sad til Bords ved Jesu Side, han, hvem Jesus elskede.

Johannes 13:24 (DA1871)
Til denne nikker da Simon Peter og siger til ham: „Sig, hvem det er, han taler om?“

Johannes 13:25 (DA1871)
Men denne bøjer sig op til Jesu Bryst og siger til ham: „Herre! hvem er det?“

Johannes 13:26 (DA1871)
Jesus svarer: „Det er den, hvem jeg giver det Stykke Brød, som jeg dypper.“ Saa dypper han Stykket og tager og giver det til Judas, Simons Søn, Iskariot.

Johannes 13:27 (DA1871)
Og efter at han havde faaet Stykket, da gik Satan ind i ham. Saa siger Jesus til ham: „Hvad du gør, gør det snart!“

Johannes 13:28 (DA1871)
Men ingen af dem, som sade til Bords, forstod, hvorfor han sagde ham dette.

Johannes 13:29 (DA1871)
Thi nogle mente, efterdi Judas havde Pungen, at Jesus sagde til ham: „Køb, hvad vi have nødig til Højtiden;“ eller at han skulde give noget til de fattige.

Johannes 13:30 (DA1871)
Da han nu havde faaet Stykket, gik han straks ud. Men det var Nat.

Johannes 13:31 (DA1871)
Da han nu var gaaet ud, siger Jesus: „Nu er Menneskesønnen herliggjort, og Gud er herliggjort i ham.

Johannes 13:32 (DA1871)
Dersom Gud er herliggjort i ham, skal Gud ogsaa herliggøre ham i sig, og han skal snart herliggøre ham.

Johannes 13:33 (DA1871)
Børnlille! endnu en liden Stund er jeg hos eder. I skulle lede efter mig, og ligesom jeg sagde til Jøderne: „Hvor jeg gaar hen, kunne I ikke komme,“ siger jeg nu ogsaa til eder.

Johannes 13:34 (DA1871)
Jeg giver eder en ny Befaling, at I skulle elske hverandre, at ligesom jeg elskede eder, skulle ogsaa I elske hverandre.

Johannes 13:35 (DA1871)
Derpaa skulle alle kende, at I ere mine Disciple, om I have indbyrdes Kærlighed.“

Johannes 13:36 (DA1871)
Simon Peter siger til ham: „Herre! hvor gaar du hen?“ Jesus svarede ham: „Hvor jeg gaar hen, kan du ikke nu følge mig, men siden skal du følge mig.“

Johannes 13:37 (DA1871)
Peter siger til ham: „Herre! hvorfor kan jeg ikke følge dig nu? Jeg vil sætte mit Liv til for dig.“

Johannes 13:38 (DA1871)
Jesus svarer: „Vil du sætte dit Liv til for mig? Sandelig, sandelig, siger jeg dig, Hanen skal ikke gale, førend du har fornægtet mig tre Gange.“