Johannes 17:1 (DA1871)
Dette talte Jesus; og han opløftede sine Øjne til Himmelen og sagde: „Fader! Timen er kommen; herliggør din Søn, for at Sønnen maa herliggøre dig

Johannes 17:2 (DA1871)
ligesom du har givet ham Magt over alt Kød, for at han skal give alle dem, som du har givet ham, evigt Liv.

Johannes 17:3 (DA1871)
Men dette er det evige Liv, at de kende dig, den eneste sande Gud, og den, du udsendte, Jesus Kristus.

Johannes 17:4 (DA1871)
Jeg har herliggjort dig paa Jorden ved at fuldbyrde den Gerning, som du har givet mig at gøre.

Johannes 17:5 (DA1871)
Og Fader! herliggør du mig nu hos dig selv med den Herlighed, som jeg havde hos dig, før Verden var.

Johannes 17:6 (DA1871)
Jeg har aabenbaret dit Navn for de Mennesker, som du har givet mig ud af Verden; de vare dine, og du gav mig dem, og de have holdt dit Ord.

Johannes 17:7 (DA1871)
Nu vide de, at alt det, som du har givet mig, er fra dig.

Johannes 17:8 (DA1871)
Thi de Ord, som du har givet mig, har jeg givet dem; og de have modtaget dem og erkendt i Sandhed, at jeg udgik fra dig, og de have troet, at du har udsendt mig.

Johannes 17:9 (DA1871)
Jeg beder for dem; jeg beder ikke for Verden, men for dem, som du har givet mig; thi de ere dine.

Johannes 17:10 (DA1871)
Og alt mit er dit, og dit er mit; og jeg er herliggjort i dem.

Johannes 17:11 (DA1871)
Og jeg er ikke mere i Verden, men disse ere i Verden, og jeg kommer til dig. Hellige Fader! bevar dem i dit Navn, hvilket du har givet mig, for at de maa være eet ligesom vi.

Johannes 17:12 (DA1871)
Da jeg var hos dem, bevarede jeg dem i dit Navn, hvilket du har givet mig, og jeg vogtede dem, og ingen af dem blev fortabt, uden Fortabelsens Søn, for at Skriften skulde opfyldes.

Johannes 17:13 (DA1871)
Men nu kommer jeg til dig, og dette taler jeg i Verden, for at de maa have min Glæde fuldkommet i sig.

Johannes 17:14 (DA1871)
Jeg har givet dem dit Ord; og Verden har hadet dem, fordi de ikke ere af Verden, ligesom jeg ikke er af Verden.

Johannes 17:15 (DA1871)
Jeg beder ikke om, at du vil tage dem ud af Verden, men at du vil bevare dem fra det onde.

Johannes 17:16 (DA1871)
De ere ikke af Verden, ligesom jeg ikke er af Verden.

Johannes 17:17 (DA1871)
Hellige dem i Sandheden; dit Ord er Sandhed.

Johannes 17:18 (DA1871)
Ligesom du har udsendt mig til Verden, saa har ogsaa jeg udsendt dem til Verden.

Johannes 17:19 (DA1871)
Og jeg helliger mig selv for dem, for at ogsaa de skulle være helligede i Sandheden.

Johannes 17:20 (DA1871)
Men jeg beder ikke alene for disse, men ogsaa for dem, som ved deres Ord tro paa mig

Johannes 17:21 (DA1871)
at de maa alle være eet; ligesom du, Fader! i mig, og jeg i dig, at ogsaa de skulle være eet i os, for at Verden maa tro, at du har udsendt mig.

Johannes 17:22 (DA1871)
Og den Herlighed, som du har givet mig, har jeg givet dem, for at de skulle være eet, ligesom vi ere eet

Johannes 17:23 (DA1871)
jeg i dem og du i mig, for at de maa være fuldkommede til eet, for at Verden maa erkende, at du har udsendt mig og har elsket dem, ligesom du har elsket mig.

Johannes 17:24 (DA1871)
Fader! jeg vil, at, hvor jeg er, skulle ogsaa de, som du har givet mig, være hos mig, for at de maa skue min Herlighed, som du har givet mig; thi du har elsket mig før Verdens Grundlæggelse.

Johannes 17:25 (DA1871)
Retfærdige Fader! — og Verden har ikke kendt dig, men jeg har kendt dig, og disse have kendt, at du har udsendt mig.

Johannes 17:26 (DA1871)
Og jeg har kundgjort dem dit Navn og vil kundgøre dem det, for at den Kærlighed, hvormed du har elsket mig, skal være i dem, og jeg i dem.“
Previous Chapter
« Johannes 16
Next Chapter
Johannes 18 »

Johannes (DA1871) Chapter Selection

DA1871 Book Selection List