1 Mosebog 50:1 (DA1871)
Da faldt Josef over sin Faders Ansigt og græd over ham og kyssede ham.

1 Mosebog 50:2 (DA1871)
Og Josef befalede sine Tjenere, Lægerne, at balsamere hans Fader; saa balsamerede Lægerne Israel.

1 Mosebog 50:3 (DA1871)
Og fyrretyve Dage medgik hertil; thi saa mange Dage medgaa til Balsameringen; og Ægypterne begræd ham halvfjerdsindstyve Dage.

1 Mosebog 50:4 (DA1871)
Og der Grædedagene over ham vare forbi, da talede Josef til Faraos Hus og sagde: Kære, dersom jeg har fundet Naade for eders Øjne, da taler, kære, for Faraos Øren og siger

1 Mosebog 50:5 (DA1871)
Min Fader tog en Ed af mig og sagde: Se, jeg dør; i min Grav, som jeg lod mig grave i Kanaans Land, der skal du begrave mig; og nu, kære, vil jeg drage op og begrave min Fader, og jeg vil komme igen.

1 Mosebog 50:6 (DA1871)
Og Farao sagde: Drag op og begrav din Fader, saaledes som han tog Ed af dig.

1 Mosebog 50:7 (DA1871)
Og Josef drog op for at begrave sin Fader, og alle Faraos Tjenere fore op med ham, de ældste af hans Hus, og alle de ældste af Ægyptens Land

1 Mosebog 50:8 (DA1871)
og Josefs ganske Hus og hans Brødre og hans Faders Hus, kun deres smaa Børn og deres Faar og deres Øksne lode de blive i Gosen Land.

1 Mosebog 50:9 (DA1871)
Og baade Vogne og Ryttere droge op med ham, og det var en meget stor Hær.

1 Mosebog 50:10 (DA1871)
Der de kom til den Lade Atad, som ligger paa hin Side Jordan, da holdt de der en stor og saare svar Klage, og han lod holde Sorrig for sin Fader syv Dage.

1 Mosebog 50:11 (DA1871)
Og Kananiten, som boede i Landet, saa den Sorrig ved den Lade Atad, og de sagde: Denne er en svar Sorrig for Ægypterne; derfor kaldte man det Steds Navn: Ægypternes Sorrig, som er paa hin Side Jordan.

1 Mosebog 50:12 (DA1871)
Og hans Sønner gjorde saaledes med ham, som han havde befalet dem.

1 Mosebog 50:13 (DA1871)
Og hans Sønner førte ham til Kanaans Land og begrove ham i Hulen paa den Ager Makpela, den Ager, som Abraham havde købt til Begravelses Ejendom af Efron den Hethiter, tvært over for Mamre.

1 Mosebog 50:14 (DA1871)
Og Josef kom igen til Ægypten, han og hans Brødre og alle de, som vare dragne op med ham til at begrave hans Fader, efter at han havde begravet sin Fader.

1 Mosebog 50:15 (DA1871)
Der Josefs Brødre saa, at deres Fader var død, da sagde de: Maaske Josef hader os, saa han visselig vil betale os igen alt det onde, som vi have gjort imod ham.

1 Mosebog 50:16 (DA1871)
Og de beskikkede nogen at tale til Josef, sigende: Din Fader befalede, før han døde og sagde

1 Mosebog 50:17 (DA1871)
Saa skulle I sige til Josef: Kære, forlad dog dine Brødre deres Overtrædelse og deres Synd, at de gjorde ilde imod dig; kære, saa forlad nu din Faders Guds Tjenere deres Overtrædelse; da græd Josef, der de talede til ham.

1 Mosebog 50:18 (DA1871)
Og hans Brødre gik ogsaa selv hen og faldt ned for hans Ansigt og sagde: Se, vi ere dine Tjenere!

1 Mosebog 50:19 (DA1871)
Og Josef sagde til dem: Frygter ikke; thi monne jeg være i Guds Sted?

1 Mosebog 50:20 (DA1871)
Og I tænkte ondt imod mig; Gud tænkte at vende det til det gode, for at gøre, hvad der sker paa denne Dag, at holde meget Folk ved Live.

1 Mosebog 50:21 (DA1871)
Saa frygter nu ikke, jeg vil opholde eder og eders smaa Børn; saa trøstede han dem og talede kærlig med dem.

1 Mosebog 50:22 (DA1871)
Saa boede Josef i Ægypten, han og hans Faders Hus, og Josef levede hundrede og ti Aar.

1 Mosebog 50:23 (DA1871)
Og Josef saa Efraims Sønner i tredje Led; desligeste Makirs, Manasse Søns, Sønner bleve fødte paa Josefs Knæ.

1 Mosebog 50:24 (DA1871)
Og Josef sagde til sine Brødre: Jeg dør, og Gud skal visselig besøge eder og føre eder op af dette Land, til det Land, som han har tilsvoret Abraham, Isak og Jakob.

1 Mosebog 50:25 (DA1871)
Og Josef tog en Ed af Israels Børn og sagde: Gud skal visselig besøge eder, og I skulle føre mine Ben op herfra.

1 Mosebog 50:26 (DA1871)
Saa døde Josef hundrede og ti Aar gammel; og de balsamerede ham, og man lagde ham i Kiste i Ægypten.
Previous Chapter
« 1 Mosebog 49
Next Chapter
2 Mosebog 1 »

1 Mosebog (DA1871) Chapter Selection

DA1871 Book Selection List