1 Mosebog 28:1 (DA1871)
Og Isak kaldte ad Jakob og velsignede ham og bød ham og sagde til ham: Du skal ikke tage en Hustru af Kanaans Døtre

1 Mosebog 28:2 (DA1871)
staa op, gak til Paddan-Aram til Bethuel din Morfaders Hus, og tag dig derfra en Hustru af Laban din Morbroders Døtre.

1 Mosebog 28:3 (DA1871)
Og den almægtige Gud velsigne dig og gøre dig frugtbar og formere dig, at du maa blive til en Hob af Folk.

1 Mosebog 28:4 (DA1871)
Og han give dig Abrahams Velsignelse, dig og din Sæd med dig, at du kan arve det Land, hvori du er fremmed, hvilket Gud gav Abraham.

1 Mosebog 28:5 (DA1871)
Saa sendte Isak Jakob hen, og han drog til Paddan-Aram til Laban, Bethuel den Syrers Søn, en Broder til Rebekka, Jakobs og Esaus Moder.

1 Mosebog 28:6 (DA1871)
Og Esau saa, at Isak havde velsignet Jakob og sendt ham til Paddan-Aram at tage sig derfra en Hustru og havde, der han velsignede ham, budet ham og sagt: Du skal ikke tage en Hustru af Kanaans Døtre.

1 Mosebog 28:7 (DA1871)
Og Jakob var sin Fader og sin Moder lydig og drog til Paddan-Aram.

1 Mosebog 28:8 (DA1871)
Og Esau saa, at Kanaans Døtre ikke behagede Isak hans Fader.

1 Mosebog 28:9 (DA1871)
Saa gik Esau til Ismael og tog sig til Hustru Makalath, en Datter af Ismael, Abrahams Søn, en Søster til Nebajoth, foruden sine andre Hustruer.

1 Mosebog 28:10 (DA1871)
Og Jakob drog ud fra Beersaba og gik til Karan.

1 Mosebog 28:11 (DA1871)
Og han kom til et Sted og blev der om Natten, thi Solen var nedgangen, og han tog af Stenene paa det Sted og lagde under sit Hoved og lagde sig paa det samme Sted.

1 Mosebog 28:12 (DA1871)
Og han drømte, og se, en Stige var oprejst paa Jorden, og det øverste deraf naaede til Himmelen, og se, Guds Engle stege op og ned ad den.

1 Mosebog 28:13 (DA1871)
Og se, Herren stod oven over den og sagde: Jeg er Herren, din Fader Abrahams Gud og Isaks Gud; det Land, som du ligger paa, det vil jeg give dig og din Sæd.

1 Mosebog 28:14 (DA1871)
Og din Sæd skal blive som Støv paa Jorden, og du skal udbredes mod Vesten og mod Østen og mod Norden og mod Sønden; og i dig og i din Sæd skulle alle Slægter paa Jorden velsignes.

1 Mosebog 28:15 (DA1871)
Og se, jeg er med dig og vil bevare dig overalt, hvor du drager hen, og jeg vil føre dig til dette Land igen; thi jeg vil ikke forlade dig, før jeg har fuldkommet det, jeg har sagt dig.

1 Mosebog 28:16 (DA1871)
Og Jakob vaagnede af sin Søvn og sagde: Sandelig, Herren er paa dette Sted, og jeg vidste det ikke.

1 Mosebog 28:17 (DA1871)
Og han frygtede og sagde: hvor forfærdeligt er dette Sted! dette er ikke andet end Guds Hus, og dette er Himmelens Port.

1 Mosebog 28:18 (DA1871)
Og Jakob stod aarle op om Morgenen og tog den Sten, som han havde lagt under sit Hoved, og oprejste den til en Mindesten og øste Olie oven paa den.

1 Mosebog 28:19 (DA1871)
Og han kaldte det samme Steds Navn Bethel , men ellers var Lus Stadens Navn fra Begyndelsen.

1 Mosebog 28:20 (DA1871)
Og Jakob gjorde et Løfte og sagde: Dersom Gud vil være med mig og beskærme mig paa denne Vej, som jeg rejser, og give mig Brød at æde og Klæder at iføre mig

1 Mosebog 28:21 (DA1871)
og jeg kommer igen til min Faders Hus med Fred, og Herren vil være mig en Gud

1 Mosebog 28:22 (DA1871)
da skal denne Sten, som jeg har oprejst til en Mindesten, være et Guds Hus, og jeg vil visselig give dig Tiende af alt det, du giver mig.
Previous Chapter
« 1 Mosebog 27
Next Chapter
1 Mosebog 29 »

1 Mosebog (DA1871) Chapter Selection

DA1871 Book Selection List