1 Mosebog 42 | DA1871 Bible Study

1 Mosebog 42:1 (DA1871)
Der Jakob saa, at Korn var til fals i Ægypten, da sagde Jakob til sine Sønner: Hvi se I paa hverandre?

1 Mosebog 42:2 (DA1871)
Og han sagde: Se, jeg hører, at der er Korn til fals i Ægypten, farer did ned og køber til os derfra, at vi maa leve og ikke dø.

1 Mosebog 42:3 (DA1871)
Saa droge Josefs ti Brødre ned at købe Korn i Ægypten.

1 Mosebog 42:4 (DA1871)
Men Jakob lod ikke Benjamin, Josefs Broder, fare med sine Brødre; thi han sagde: Der kunde vederfares ham nogen Ulykke.

1 Mosebog 42:5 (DA1871)
Saa kom Israels Sønner at købe iblandt dem, som kom; thi der var Hunger i Landet Kanaan.

1 Mosebog 42:6 (DA1871)
Og Josef var Regent over Landet, han var den, som solgte til alt Folket i Landet; og Josefs Brødre kom, og de faldt ned for ham paa deres Ansigt til Jorden.

1 Mosebog 42:7 (DA1871)
Og Josef saa sine Brødre og kendte dem og holdt sig fremmed mod dem og talede haarde Ting med dem og sagde til dem: Hvorfra komme I? og de sagde: Fra det Land Kanaan for at købe Spise.

1 Mosebog 42:8 (DA1871)
Og Josef kendte sine Brødre; men de kendte ikke ham.

1 Mosebog 42:9 (DA1871)
Og Josef kom de Drømme i Hu, som han havde drømt om dem, og sagde til dem: I ere Spejdere, I ere komne at bese, hvor Landet er blot.

1 Mosebog 42:10 (DA1871)
Og de sagde til ham: Nej, min Herre! men dine Tjenere ere komne for at købe Spise.

1 Mosebog 42:11 (DA1871)
Vi ere alle een Mands Sønner, vi ere redelige, dine Tjenere ere ikke Spejdere.

1 Mosebog 42:12 (DA1871)
Og han sagde til dem: Nej, men I ere komne for at bese, hvor Landet er blot.

1 Mosebog 42:13 (DA1871)
De svarede: Vi, dine Tjenere, vare tolv Brødre, een Mands Sønner i Kanaans Land; og se, den yngste er endnu hos vor Fader, men den ene er ikke til.

1 Mosebog 42:14 (DA1871)
Og Josef sagde til dem: Det er det, som jeg har talet til eder, der jeg sagde: I ere Spejdere.

1 Mosebog 42:15 (DA1871)
Derpaa skulle I prøves: saa sandt Farao lever, skulle I ikke komme herfra, uden eders yngste Broder kommer hid.

1 Mosebog 42:16 (DA1871)
Sender een af eder bort, at han skal hente eders Broder; men I skulle være fangne, og eders Ord skulle prøves, om I fare med Sandhed; thi hvis ikke, da ere I, saa sandt Farao lever, Spejdere.

1 Mosebog 42:17 (DA1871)
Og han satte dem tilsammen i Forvaring i tre Dage.

1 Mosebog 42:18 (DA1871)
Men den tredje Dag sagde Josef til dem: Gører dette, saa skulle I leve; jeg frygter Gud.

1 Mosebog 42:19 (DA1871)
Dersom I ere redelige, da lader een af eders Brødre blive som Fange i eders Forvaringshus; men farer I andre hen og fører det hjem, som I have købt mod Hungeren, for eders Huse

1 Mosebog 42:20 (DA1871)
og henter eders yngste Broder til mig, saa skulle eders Ord tros, og I skulle ikke dø; og de gjorde saaledes.

1 Mosebog 42:21 (DA1871)
Men de sagde den ene til den anden: Vi have sandelig forskyldt dette for vor Broder, da vi saa hans Sjæls Angest, idet han bad os, og vi vilde ikke høre, derfor kommer denne Angest over os.

1 Mosebog 42:22 (DA1871)
Og Ruben svarede dem og sagde: Talede jeg det ikke til eder, der jeg sagde: synder ikke mod Drengen, og I hørte ikke? og se, nu kræves ogsaa hans Blod.

1 Mosebog 42:23 (DA1871)
Men de vidste ikke, at Josef forstod det; thi der var en Tolk imellem dem.

1 Mosebog 42:24 (DA1871)
Og han vendte sig fra dem og græd, og han vendte sig til dem igen og talede med dem og tog Simeon fra dem og lod ham binde for deres Øjne.

1 Mosebog 42:25 (DA1871)
Og Josef befalede, at man skulde fylde deres Poser med Korn og give dem deres Penge igen, hver i sin Sæk, og give dem Tæring paa Vejen; og han gjorde saa mod dem.

1 Mosebog 42:26 (DA1871)
Og de lagde deres Korn paa deres Asener og fore derfra.

1 Mosebog 42:27 (DA1871)
Men der den ene lod sin Sæk op for at give sit Asen Foder i Herberget, da saa han sine Penge, og se, de laa oven i hans Pose.

1 Mosebog 42:28 (DA1871)
Og han sagde til sine Brødre: Mine Penge ere komne igen, og se, de ere her i min Pose; da faldt deres Mod, og de forskrækkedes den ene med den anden og sagde: Hvorfor har Gud gjort os dette?

1 Mosebog 42:29 (DA1871)
Og de kom til Jakob, deres Fader, til Kanaans Land; og de gave ham til Kende alt det, som var dem vederfaret, og sagde

1 Mosebog 42:30 (DA1871)
Den Mand, som er Herre i Landet, talte os haardelig til og holdt os for Landets Spejdere.

1 Mosebog 42:31 (DA1871)
Og vi svarede ham: vi ere redelige, vi ere ikke Spejdere.

1 Mosebog 42:32 (DA1871)
Vi vare tolv Brødre, vor Faders Sønner, den ene er ikke til, og den yngste er endnu hos vor Fader i Kanaans Land.

1 Mosebog 42:33 (DA1871)
Da sagde Manden, Landets Herre, til os: derpaa vil jeg kende, om I ere redelige: lader den ene af eders Brødre blive hos mig, og tager, hvad I behøve mod Hungeren for eders Huse, og farer hen

1 Mosebog 42:34 (DA1871)
og henter eders yngste Broder til mig, saa kan jeg kende, at I ikke ere Spejdere, men at I ere redelige; saa vil jeg give eder eders Broder igen, og I maa handle i Landet.

1 Mosebog 42:35 (DA1871)
Og det skete, der de tømte deres Sække, se, da var hvers Pengeknude i hans Sæk; og de saa deres Pengeknuder, de og deres Fader, og frygtede.

1 Mosebog 42:36 (DA1871)
Da sagde Jakob, deres Fader, til dem: I berøve mig mine Børn; Josef er ikke til, og Simeon er ikke til, og Benjamin ville I tage hen; over mig kommer det altsammen.

1 Mosebog 42:37 (DA1871)
Og Ruben talede til sin Fader og sagde: Du maa slaa begge mine Sønner ihjel, om jeg ikke fører ham til dig igen; giv ham i min Haand, og jeg vil føre ham til dig igen.

1 Mosebog 42:38 (DA1871)
Og han sagde: Min Søn skal ikke fare ned med eder; thi hans Broder er død, og han alene er bleven tilbage, og møder ham nogen Ulykke paa Vejen, som I drage hen paa, da skulle I føre mine graa Haar med Sorg til Graven.

Previous Chapter
« 1 Mosebog 41

Next Chapter
1 Mosebog 43 »

1 Mosebog (DA1871) Chapter Selection

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50

DA1871 Book Selection List

View full list of DA1871 Bible Books and Chapters