Højsangen 5:1 (DA1871)
Jeg er kommen, min Søster, o Brud! i min Have, jeg har plukket min Myrra tillige med min duftende Urt, jeg har ædt min Honningkage tillige med min Honning, jeg har drukket min Vin tillige med min Mælk; æder, I Venner! drikker og bliver drukne, I elskelige!

Højsangen 5:2 (DA1871)
Jeg sov, men mit Hjerte vaagede. Min elskedes Røst! Han banker: Luk op for mig, min Søster! min Veninde! min Due! min rene! thi mit Hoved er fuldt af Dug, mine Lokker af Nattens Draaber.

Højsangen 5:3 (DA1871)
Jeg har afført mig min Kjortel; hvorledes skal jeg iføre mig den igen? jeg har toet mine Fødder; hvorledes skal jeg gøre dem urene igen?

Højsangen 5:4 (DA1871)
Min elskede stak sin Haand igennem Aabningen, og mit Indre blev heftigt bevæget for hans Skyld.

Højsangen 5:5 (DA1871)
Da stod jeg op for at lukke op for min elskede; og mine Hænder dryppede med Myrra og mine Fingre med flydende Myrra over Haandfangene paa Laasen.

Højsangen 5:6 (DA1871)
Jeg lukkede op for min elskede, men min elskede havde vendt sig bort, han var gaaet forbi; jeg var gaaet ud af mig selv, da han talte; jeg ledte efter ham, men fandt ham ikke; jeg kaldte ad ham, men han svarede mig ikke.

Højsangen 5:7 (DA1871)
Vægterne, som gaa omkring i Staden, fandt mig, de sloge mig, de saarede mig; Vægterne paa Murene toge mit Slør fra mig.

Højsangen 5:8 (DA1871)
Jeg besværger eder, I Jerusalems Døtre! om I finde min elskede, hvad skulle I forkynde ham? At jeg er syg af Kærlighed.

Højsangen 5:9 (DA1871)
Hvad er din elskede fremfor en andens elskede, du dejligste iblandt Kvinderne? hvad er din elskede fremfor en andens elskede, at du har saaledes besvoret os?

Højsangen 5:10 (DA1871)
Min elskede er hvid og rød, udmærket fremfor ti Tusinde.

Højsangen 5:11 (DA1871)
Hans Hoved er fineste Guld; hans Lokker ere krusede, sorte som Ravnen.

Højsangen 5:12 (DA1871)
Hans Øjne ere som Duer ved Vandbække, badende sig i Mælk, siddende ved fulde Strømme.

Højsangen 5:13 (DA1871)
Hans Kinder ere som duftende Blomsterbede, Taarne af vellugtende Urter; hans Læber ere som Lillier, der dryppe med flydende Myrra

Højsangen 5:14 (DA1871)
hans Hænder ere Guldringe, besatte med Krysoliter; hans Bug er skinnende Elfenben, belagt med Safirer

Højsangen 5:15 (DA1871)
hans Ben ere Marmorstøtter, grundfæstede i Fodstykker af Guld; hans Skikkelse er som Libanon, udvalgt som Cedertræerne

Højsangen 5:16 (DA1871)
hans Gane er Sødhed, og han er lutter Yndighed; dette er min elskede, og dette er min Ven, I Jerusalems Døtre!