Højsangen 4:1 (DA1871)
Se, du er dejlig, min Veninde! se, du er dejlig, dine Øjne ere Duer imellem dine Lokker; dit Haar er som en Gedehjord, der kommer op fra Gileads Bjerg.

Højsangen 4:2 (DA1871)
Dine Tænder ere som en Hjord klippede Faar, som komme op af Svømmestedet, som alle sammen føde Tvillinger, og iblandt hvilke intet er ufrugtbart.

Højsangen 4:3 (DA1871)
Dine Læber ere som en Skarlagens Snor, og din Tale er liflig; dine Tindinger ere som et Stykke af et Granatæble imellem dine Lokker.

Højsangen 4:4 (DA1871)
Din Hals er som Davids Taarn, bygget til Rustkamre; der er hængte tusinde Skjolde derpaa, alle de vældiges Skjolde.

Højsangen 4:5 (DA1871)
Dine to Bryster ere ligesom to unge Raatvillinger, som græsse iblandt Lillier.

Højsangen 4:6 (DA1871)
Indtil Dagens Luftning kommer, og Skyggerne fly, vil jeg gaa til Myrrabjerget og til Virakshøjen.

Højsangen 4:7 (DA1871)
Hel dejlig er du, min Veninde! og der er ingen Lyde paa dig.

Højsangen 4:8 (DA1871)
Med mig, o Brud! fra Libanon, med mig fra Libanon skal du komme; du skal skue ned fra Amanas Top, fra Senirs og Hermons Top, fra Løvers Boliger, fra Parders Bjerge.

Højsangen 4:9 (DA1871)
Du har opfyldt mit Hjerte, min Søster, o Brud! du har opfyldt mit Hjerte med et af dine Øjekast, med en af dine Halskæder.

Højsangen 4:10 (DA1871)
Hvor liflig er din Kærlighed, min Søster, o Brud! hvor meget bedre end Vin er din Kærlighed og Duften af dine Salver fremfor alle vellugtende Urter.

Højsangen 4:11 (DA1871)
Dine Læber, o Brud! dryppe af Honning; der er Honning og Mælk under din Tunge, og Duften af dine Klæder er ligesom Duften af Libanon.

Højsangen 4:12 (DA1871)
Min Søster og Brud er en tillukt Have, et tillukt Væld, en forseglet Kilde.

Højsangen 4:13 (DA1871)
Dine Vækster ere en Lysthave med Granatæbler, med kostelig Frugt, Koferblomster med Narder

Højsangen 4:14 (DA1871)
Nardus og Safran, Kalmus og Kanel, med alle Haande Viraks Træer, Myrra og Aloe, samt alle de bedste Urter

Højsangen 4:15 (DA1871)
en Kilde i Haverne, en Brønd med levende Vande og Strømme fra Libanon!

Højsangen 4:16 (DA1871)
Vaagn op, Nordenvind! og kom, Søndenvind! blæs igennem min Have, at dens Vellugt maa brede sig ud; min elskede komme i sin Have og æde sine kostelige Frugter!
Previous Chapter
« Højsangen 3
Next Chapter
Højsangen 5 »

Højsangen (DA1871) Chapter Selection

1 2 3 4 5 6 7 8

DA1871 Book Selection List