Romerne 9 | DA1871 Bible Study

Romerne 9:1 (DA1871)
Sandhed siger jeg i Kristus, jeg lyver ikke, min Samvittighed vidner med mig i den Helligaand

Romerne 9:2 (DA1871)
at jeg har en stor Sorg og en uafladelig Kummer i mit Hjerte.

Romerne 9:3 (DA1871)
Thi jeg kunde ønske selv at være bandlyst fra Kristus til Bedste for mine Brødre, mine Frænder efter Kødet

Romerne 9:4 (DA1871)
de, som jo ere Israeliter, hvem Sønneudkaarelsen og Herligheden og Pagterne og Lovgivningen og Gudstjenesten og Forjættelserne tilhøre

Romerne 9:5 (DA1871)
hvem Fædrene tilhøre, og af hvem Kristus er efter Kødet, han, som er Gud over alle Ting, højlovet i Evighed! Amen.

Romerne 9:6 (DA1871)
Ikke dog som om Guds Ord har glippet; thi ikke alle, som stamme fra Israel, ere Israel

Romerne 9:7 (DA1871)
ej heller ere alle Børn, fordi de ere Abrahams Sæd, men: „I Isak skal en Sæd faa Navn efter dig.“

Romerne 9:8 (DA1871)
Det vil sige: Ikke Kødets Børn ere Guds Børn, men Forjættelsens Børn regnes for Sæd.

Romerne 9:9 (DA1871)
Thi et Forjættelsesord er dette: „Ved denne Tid vil jeg komme, saa skal Sara have en Søn.“

Romerne 9:10 (DA1871)
Men saaledes skete det ikke alene dengang, men ogsaa med Rebekka, da hun var frugtsommelig ved een, Isak, vor Fader.

Romerne 9:11 (DA1871)
Thi da de endnu ikke vare fødte og ikke havde gjort noget godt eller ondt, blev der, for at Guds Udvælgelses Beslutning skulde staa fast, ikke i Kraft af Gerninger, men i Kraft af ham, der kalder

Romerne 9:12 (DA1871)
sagt til hende: „Den ældste skal tjene den yngste,“

Romerne 9:13 (DA1871)
som der er skrevet: „Jakob elskede jeg, men Esau hadede jeg.“

Romerne 9:14 (DA1871)
Hvad skulle vi da sige? mon der er Uretfærdighed hos Gud? Det være langt fra!

Romerne 9:15 (DA1871)
Thi han siger til Moses: „Jeg vil være barmhjertig imod den, hvem jeg er barmhjertig imod, og forbarme mig over den, hvem jeg forbarmer mig over.“

Romerne 9:16 (DA1871)
Altsaa staar det ikke til den, som vil, ej heller til den, som løber, men til Gud, som er barmhjertig.

Romerne 9:17 (DA1871)
Thi Skriften siger til Farao: „Netop derfor lod jeg dig fremstaa, for at jeg kunde vise min Magt paa dig, og for at mit Navn skulde forkyndes paa hele Jorden.“

Romerne 9:18 (DA1871)
Saa forbarmer han sig da over den, som han vil, men forhærder den, som han vil.

Romerne 9:19 (DA1871)
Du vil nu sige til mig: Hvad klager han da over endnu? thi hvem staar hans Villie imod?

Romerne 9:20 (DA1871)
Ja, men, hvem er dog du, o Menneske! som gaar i Rette med Gud? mon noget, som blev dannet, kan sige til den, som dannede det: Hvorfor gjorde du mig saaledes?

Romerne 9:21 (DA1871)
Eller har Pottemageren ikke Raadighed over Leret til af den samme Masse at gøre et Kar til Ære, et andet til Vanære?

Romerne 9:22 (DA1871)
Men hvad om nu Gud, skønt han vilde vise sin Vrede og kundgøre sin Magt, dog med stor Langmodighed taalte Vredes-Kar, som vare beredte til Fortabelse

Romerne 9:23 (DA1871)
ogsaa for at kundgøre sin Herligheds Rigdom over Barmhjertigheds-Kar, som han forud havde beredt til Herlighed?

Romerne 9:24 (DA1871)
Og hertil kaldte han ogsaa os, ikke alene af Jøder, men ogsaa af Hedninger

Romerne 9:25 (DA1871)
som han ogsaa siger hos Hoseas: „Det, som ikke var mit Folk, vil jeg kalde mit Folk, og hende, som ikke var den elskede, den elskede

Romerne 9:26 (DA1871)
og det skal ske, at paa det Sted, hvor der blev sagt til dem: I ere ikke mit Folk, der skulle de kaldes den levende Guds Børn.“

Romerne 9:27 (DA1871)
Men Esajas udraaber over Israel: „Om end Israels Børns Tal var som Havets Sand, saa skal kun Levningen frelses.

Romerne 9:28 (DA1871)
Thi idet Herren opgør Regnskab og afslutter det i Hast, vil han fuldbyrde det paa Jorden.“

Romerne 9:29 (DA1871)
Og som Esajas forud har sagt: „Dersom den Herre Zebaoth ikke havde levnet os en Sæd, da vare vi blevne som Sodoma og gjorte lige med Gomorra.“

Romerne 9:30 (DA1871)
Hvad skulle vi da sige? At Hedninger, som ikke jagede efter Retfærdighed, fik Retfærdighed, nemlig Retfærdigheden af Tro

Romerne 9:31 (DA1871)
men Israel, som jagede efter en Retfærdigheds Lov, naaede ikke til en saadan Lov.

Romerne 9:32 (DA1871)
Hvorfor? fordi de ikke søgte den af Tro, men som af Gerninger. De stødte an paa Anstødsstenen

Romerne 9:33 (DA1871)
som der er skrevet: „Se, jeg sætter i Zion en Anstødssten og en Forargelses Klippe; og den, som tror paa ham, skal ikke blive til Skamme.“

Romerne 9 DA1871

Romerne (DA1871) Chapter Selection

DA1871 Book Selection List