Romerne 8:1 (DA1871)
Saa er der da nu ingen Fordømmelse for dem, som ere i Kristus Jesus.

Romerne 8:2 (DA1871)
Thi Livets Aands Lov frigjorde mig i Kristus Jesus fra Syndens og Dødens Lov.

Romerne 8:3 (DA1871)
Thi det, som var Loven umuligt, det, hvori den var afmægtig ved Kødet, det gjorde Gud, idet han sendte sin egen Søn i syndigt Køds Lighed og for Syndens Skyld og saaledes domfældte Synden i Kødet

Romerne 8:4 (DA1871)
for at Lovens Krav skulde opfyldes i os, som ikke vandre efter Kødet, men efter Aanden.

Romerne 8:5 (DA1871)
Thi de, som lade sig lede af Kødet, hige efter det kødelige; men de, som lade sig lede af Aanden, hige efter det aandelige.

Romerne 8:6 (DA1871)
Thi Kødets Higen er Død, men Aandens Higen er Liv og Fred

Romerne 8:7 (DA1871)
efterdi Kødets Higen er Fjendskab imod Gud, thi det er ikke Guds Lov lydigt, det kan jo ikke heller være det.

Romerne 8:8 (DA1871)
Og de, som ere i Kødet, kunne ikke tækkes Gud.

Romerne 8:9 (DA1871)
I derimod ere ikke i Kødet, men i Aanden, om ellers Guds Aand bor i eder. Men om nogen ikke har Kristi Aand, saa hører han ham ikke til.

Romerne 8:10 (DA1871)
Men om Kristus er i eder, da er vel Legemet dødt paa Grund af Synd, men Aanden er Liv paa Grund af Retfærdighed.

Romerne 8:11 (DA1871)
Men om hans Aand, der oprejste Jesus fra de døde, bor i eder, da skal han, som oprejste Kristus fra de døde, levendegøre ogsaa eders dødelige Legemer ved sin Aand, som bor i eder.

Romerne 8:12 (DA1871)
Altsaa, Brødre! ere vi ikke Kødets Skyldnere, saa at vi skulde leve efter Kødet

Romerne 8:13 (DA1871)
thi dersom I leve efter Kødet, skulle I dø, men dersom I ved Aanden døde Legemets Gerninger, skulle I leve.

Romerne 8:14 (DA1871)
Thi saa mange som drives af Guds Aand, disse ere Guds Børn.

Romerne 8:15 (DA1871)
I modtoge jo ikke en Trældoms Aand atter til Frygt, men I modtoge en Sønneudkaarelses Aand, i hvilken vi raabe: Abba, Fader!

Romerne 8:16 (DA1871)
Aanden selv vidner med vor Aand, at vi ere Guds Børn.

Romerne 8:17 (DA1871)
Men naar vi ere Børn, ere vi ogsaa Arvinger, Guds Arvinger og Kristi Medarvinger, om ellers vi lide med ham for ogsaa at herliggøres med ham.

Romerne 8:18 (DA1871)
Thi jeg holder for, at den nærværende Tids Lidelser ikke ere at regne imod den Herlighed, som skal aabenbares paa os.

Romerne 8:19 (DA1871)
Thi Skabningens Forlængsel venter paa Guds Børns Aabenbarelse.

Romerne 8:20 (DA1871)
Thi Skabningen blev underlagt Forgængeligheden, ikke med sin Villie, men for hans Skyld, som lagde den derunder

Romerne 8:21 (DA1871)
med Haab om, at ogsaa Skabningen selv skal blive frigjort fra Forkrænkelighedens Trældom til Guds Børns Herligheds Frihed.

Romerne 8:22 (DA1871)
Thi vi vide, at hele Skabningen tilsammen sukker og er tilsammen i Veer indtil nu.

Romerne 8:23 (DA1871)
Dog ikke det alene, men ogsaa vi selv, som have Aandens Førstegrøde, ogsaa vi sukke ved os selv, idet vi forvente en Sønneudkaarelse, vort Legemes Forløsning.

Romerne 8:24 (DA1871)
Thi i Haabet bleve vi frelste. Men et Haab, som ses, er ikke et Haab; thi hvad en ser, hvor kan han tillige haabe det?

Romerne 8:25 (DA1871)
Men dersom vi haabe det, som vi ikke se, da forvente vi det med Udholdenhed.

Romerne 8:26 (DA1871)
Og ligeledes kommer ogsaa Aanden vor Skrøbelighed til Hjælp; thi vi vide ikke, hvad vi skulle bede om, som det sig bør, men Aanden selv gaar i Forbøn for os med uudsigelige Sukke.

Romerne 8:27 (DA1871)
Og han, som ransager Hjerterne, ved, hvad Aandens Higen er, at den efter Guds Villie gaar i Forbøn for hellige.

Romerne 8:28 (DA1871)
Men vi vide, at alle Ting samvirke til gode for dem, som elske Gud, dem, som efter hans Beslutning ere kaldede.

Romerne 8:29 (DA1871)
Thi dem, han forud kendte, forudbestemte han ogsaa til at blive ligedannede med hans Søns Billede, for at han kunde være førstefødt iblandt mange Brødre.

Romerne 8:30 (DA1871)
Men dem, han forudbestemte, dem kaldte han ogsaa; og dem, han kaldte, dem retfærdiggjorde han ogsaa; men dem, han retfærdiggjorde, dem herliggjorde han ogsaa.

Romerne 8:31 (DA1871)
Hvad skulle vi da sige til dette? Er Gud for os, hvem kan da være imod os?

Romerne 8:32 (DA1871)
Han, som jo ikke sparede sin egen Søn, men gav ham hen for os alle, hvorledes skulde han ikke ogsaa med ham skænke os alle Ting?

Romerne 8:33 (DA1871)
Hvem vil anklage Guds udvalgte? Gud er den, som retfærdiggør.

Romerne 8:34 (DA1871)
Hvem er den, som fordømmer? Kristus er den, som er død, ja, meget mere, som er oprejst, som er ved Guds højre Haand, som ogsaa gaar i Forbøn for os.

Romerne 8:35 (DA1871)
Hvem skal kunne skille os fra Kristi Kærlighed? Trængsel eller Angest eller Forfølgelse eller Hunger eller Nøgenhed eller Fare eller Sværd?

Romerne 8:36 (DA1871)
som der er skrevet: „For din Skyld dræbes vi den hele Dag, vi bleve regnede som Slagtefaar.“

Romerne 8:37 (DA1871)
Men i alt dette mere end sejre vi ved ham, som elskede os.

Romerne 8:38 (DA1871)
Thi jeg er vis paa, at hverken Død eller Liv eller Engle eller Magter eller noget nærværende eller noget tilkommende eller Kræfter

Romerne 8:39 (DA1871)
eller det høje eller det dybe eller nogen anden Skabning skal kunne skille os fra Guds Kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre.
Previous Chapter
« Romerne 7
Next Chapter
Romerne 9 »

Romerne (DA1871) Chapter Selection

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16

DA1871 Book Selection List