Esajas 57 | DA1871 Bible Study

Esajas 57:1 (DA1871)
Den retfærdige omkommer, og der er ingen, som lægger det paa Hjerte; og fromme Folk kaldes bort, men der er ingen, som giver Agt derpaa; thi den retfærdige kaldes bort, før det onde kommer.

Esajas 57:2 (DA1871)
De gaa ind til Fred, de hvile i deres Sovekamre, hver den, som vandrer ret for sig.

Esajas 57:3 (DA1871)
Men I, kommer hid, I Troldkvindens Børn, du Horkarlens og Horkvindens Yngel!

Esajas 57:4 (DA1871)
Over hvem gøre I eder lystige? ad hvem vrænge I Mund og række Tungen langt ud? ere I ikke Overtrædelsens Børn, Løgnens Sæd?

Esajas 57:5 (DA1871)
I, som ere optændte af Brynde for Afguderne, under hvert grønt Træ, I, som slagte Børnene i Dalene, i Kløfterne under Stenklipperne!

Esajas 57:6 (DA1871)
Din Del er Dalens glatte Stene, de, de ere i din Lod, ja, for dem udgød du Drikofre, du ofrede dem Madoffer; skulde jeg berolige mig over disse Ting?

Esajas 57:7 (DA1871)
Du redte dit Leje paa et højt og ophøjet Bjerg; ogsaa der gik du op til at slagte Slagtoffer?

Esajas 57:8 (DA1871)
Og du satte dit Mindetegn bag Døren og Dørstolpen; thi bortvendt fra mig blottede du dig og gik op; du udvidede dit Leje og indlod dig i Pagt med dem; du elskede deres Leje paa hver Plads, du saa dem.

Esajas 57:9 (DA1871)
Og salvet med Olie saa du hen til Kongen og formerede dine vellugtende Salver; og du sendte dine Bud langvejs hen og steg dybt ned indtil Dødsriget.

Esajas 57:10 (DA1871)
Formedelst din lange Vej er du bleven træt; dog sagde du ikke: „Jeg giver tabt!‟ du fandt Liv i din Haand, derfor blev du ikke syg.

Esajas 57:11 (DA1871)
Og for hvem har du været bange og frygtet, saa at du vil lyve? men mig kommer du ikke i Hu og lægger det ikke paa dit Hjerte! mon ikke jeg har tiet og det fra fordums Tid af? men mig vil du ikke frygte!

Esajas 57:12 (DA1871)
Jeg vil kundgøre din Retfærdighed og dine Gerninger, og de skulle ikke gavne dig.

Esajas 57:13 (DA1871)
Naar du raaber, da lad dine Skarer redde dig! men Vejret skal løfte dem alle sammen op, et Vindpust skal tage dem bort; men den, som forlader sig paa mig, skal arve Landet og eje mit hellige Bjerg.

Esajas 57:14 (DA1871)
Og man skal sige: Baner, baner, rydder Vejen, tager Stød bort af mit Folks Vej!

Esajas 57:15 (DA1871)
Thi saa siger den Høje og Ophøjede, som bor i Evigheden, og hvis Navn er helligt: Jeg bor i det høje og hellige, og hos den sønderknuste og i Aanden nedbøjede for at gøre de nedbøjedes Aand levende og at gøre de sønderknustes Hjerter levende.

Esajas 57:16 (DA1871)
Thi jeg vil ikke trætte evindelig og ikke være vred i Evighed; thi ellers maatte Aanden og de Sjæle, som jeg har skabt, forsmægte for mit Ansigt.

Esajas 57:17 (DA1871)
For hans Gerrigheds Synd var jeg vred og slog ham, jeg skjulte mig i Vrede; men han vendte sig bort og gik sit Hjertes Vej.

Esajas 57:18 (DA1871)
Hans Veje saa jeg, og jeg vil læge ham; og jeg vil lede ham og give ham og dem, som sørgede med ham, Trøst.

Esajas 57:19 (DA1871)
Jeg skaber Læbers Frugt: Fred, Fred for fjern og nær, siger Herren, og jeg læger ham.

Esajas 57:20 (DA1871)
Men de ugudelige ere som Havet, der er oprørt; thi det kan ikke være roligt, men dets Vande udkaste Skarn og Dynd.

Esajas 57:21 (DA1871)
De ugudelige, siger min Gud, have ingen Fred.

Previous Chapter
« Esajas 56

Next Chapter
Esajas 58 »

Esajas (DA1871) Chapter Selection

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 57 58 59 60 61 62 63 64 65 66

DA1871 Book Selection List

View full list of DA1871 Bible Books and Chapters