Esajas 24:1 (DA1871)
Se, Herren udtømmer Landet og gør det øde, og han forvender dets Skikkelse og adspreder dets Indbyggere.

Esajas 24:2 (DA1871)
Og det skal gaa Præsten som Folket, Herren som Tjeneren, Fruen som Tjenestepigen; den, der sælger, som den, der køber; den, der laaner, som den, der udlaaner; den, som modtager paa Aager, som den, der sætter ud paa Aager.

Esajas 24:3 (DA1871)
Landet skal blive helt udtømt og helt udplyndret; thi Herren har talt dette Ord.

Esajas 24:4 (DA1871)
Landet sørger, det forsmægter, Jorderige er afmægtigt, det forsmægter; de høje iblandt Folket i Landet ere blevne afmægtige.

Esajas 24:5 (DA1871)
Thi Landet er besmittet for dets Indbyggeres Skyld; thi de have overtraadt Love, forvendt Skikke, gjort den evige Pagt til intet.

Esajas 24:6 (DA1871)
Derfor fortærer Forbandelsen Landet, og de, som bo deri, maa bøde; derfor hensvinde de, som bo i Landet, og der blive faa Mennesker tilovers.

Esajas 24:7 (DA1871)
Mosten sørger, Vintræet vansmægter, alle de, som vare glade af Hjertet, sukke.

Esajas 24:8 (DA1871)
Trommernes Glædeslyd er ophørt, de glades Bulder har ladet af, Harpes Glædesklang er ophørt.

Esajas 24:9 (DA1871)
De drikke ikke Vin med Sang; den stærke Drik er besk for dem, som drikke den.

Esajas 24:10 (DA1871)
Den øde Stad er nedbrudt; hvert Hus er tillukket, at ingen gaar ind.

Esajas 24:11 (DA1871)
Man jamrer paa Gaderne for Vinen; al Glæde er formørket, Landets Fryd er dragen bort.

Esajas 24:12 (DA1871)
Det, som er bleven tilovers i Staden, er kun Ødelæggelse, og Porten sønderslaas med Bulder.

Esajas 24:13 (DA1871)
Thi saa skal det gaa midt i Landet, midt iblandt Folkene, som naar man har rystet et Olietræ, og som med Efterhøsten, naar Vinhøsten er endt.

Esajas 24:14 (DA1871)
De skulle opløfte deres Røst, de skulle synge med Fryd, de skulle raabe højere end Havet for Herrens Herligheds Skyld.

Esajas 24:15 (DA1871)
Derfor ærer nu Herren, I, som bo i Østen! Herren Israels Guds Navn paa Øerne i Havet.

Esajas 24:16 (DA1871)
Vi høre Lovsange fra Jordens yderste Ende: „Herlighed for den retfærdige!‟ men jeg maa sige: Jeg ulykkelige, jeg ulykkelige, ve mig! Røvere røve, ja Røvere røve Rov.

Esajas 24:17 (DA1871)
Forfærdelse og Grav og Snare over dig, du Landets Indbygger!

Esajas 24:18 (DA1871)
Og det skal ske, om nogen flyr for Forfærdelsens Røst, skal han falde i Graven, og den, som kommer op af Graven, skal fanges i Snaren; thi Sluserne af det høje have opladt sig, og Jordens Grundvold bæver.

Esajas 24:19 (DA1871)
Jorden sønderslaas aldeles, Jorden sønderrives aldeles, Jorden bevæges did og did.

Esajas 24:20 (DA1871)
Jorden raver som den drukne og svajer som Hængekøjen; dens Overtrædelse er svar over den, og den falder og staar ikke op ydermere.

Esajas 24:21 (DA1871)
Og det skal ske paa den Dag, at Herren skal hjemsøge de højes Hær i det høje og Jordens Konger paa Jorden.

Esajas 24:22 (DA1871)
Og de skulle samles til Hobe, som Fanger samles til en Hule og blive indelukkede i Fængsel; og efter mange Dage blive de hjemsøgte.

Esajas 24:23 (DA1871)
Og Maanen skal beskæmmes og Solen skamme sig; thi den Herre Zebaoth skal regere paa Zions Bjerg og i Jerusalem, og for hans Ældstes Ansigt er der Herlighed.
Previous Chapter
« Esajas 23
Next Chapter
Esajas 25 »

Esajas (DA1871) Chapter Selection

DA1871 Book Selection List