Hebræerne 13:1 (DA1871)
Broderkærligheden blive ved!

Hebræerne 13:2 (DA1871)
Glemmer ikke Gæstfriheden; thi ved den have nogle, uden at vide det, haft Engle til Gæster.

Hebræerne 13:3 (DA1871)
Kommer de fangne i Hu, som vare I selv medfangne; dem, der lide ilde, som de, der ogsaa selv ere i et Legeme.

Hebræerne 13:4 (DA1871)
Ægteskabet være æret hos alle, og Ægtesengen ubesmittet; thi utugtige og Horkarle skal Gud dømme.

Hebræerne 13:5 (DA1871)
Eders Vandel være uden Pengegridskhed, nøjes med det, I have; thi han har selv sagt: „Jeg vil ingenlunde slippe dig og ingenlunde forlade dig,“

Hebræerne 13:6 (DA1871)
saa at vi kunne sige med frit Mod: „Herren er min Hjælper, jeg vil ikke frygte; hvad kan et Menneske gøre mig?“

Hebræerne 13:7 (DA1871)
Kommer eders Vejledere i Hu, som have forkyndt eder Guds Ord, og idet I betragte deres Vandrings Udgang, saa efterligner deres Tro!

Hebræerne 13:8 (DA1871)
Jesus Kristus er i Gaar og i Dag den samme, ja, til evig Tid.

Hebræerne 13:9 (DA1871)
Lader eder ikke lede vild af mange Haande og fremmede Lærdomme; thi det er godt, at Hjertet styrkes ved Naaden, ikke ved Spiser; thi deraf have de, som holdt sig dertil, ingen Nytte haft.

Hebræerne 13:10 (DA1871)
Vi have et Alter, hvorfra de, som tjene ved Tabernakelet, ikke have Ret til at spise.

Hebræerne 13:11 (DA1871)
Thi de Dyr, hvis Blod for Syndens Skyld bæres ind i Helligdommen af Ypperstepræsten, deres Kroppe opbrændes uden for Lejren.

Hebræerne 13:12 (DA1871)
Derfor led ogsaa Jesus uden for Porten, for at han kunde hellige Folket ved sit eget Blod.

Hebræerne 13:13 (DA1871)
Saa lader os da gaa ud til ham uden for Lejren, idet vi bære hans Forsmædelse

Hebræerne 13:14 (DA1871)
thi her have vi ikke en blivende Stad, men vi søge den kommende.

Hebræerne 13:15 (DA1871)
Lader os da ved ham altid frembære Gud Lovprisnings Offer, det er: en Frugt af Læber, som bekende hans Navn.

Hebræerne 13:16 (DA1871)
Men glemmer ikke at gøre vel og at meddele; thi i saadanne Ofre har Gud Velbehag.

Hebræerne 13:17 (DA1871)
Lyder eders Vejledere og retter eder efter dem; thi de vaage over eders Sjæle som de, der skulle gøre Regnskab — for at de maa gøre dette med Glæde og ikke sukkende; thi dette er eder ikke gavnligt.

Hebræerne 13:18 (DA1871)
Beder for os; thi vi ere forvissede om, at vi have en god Samvittighed, idet vi ønske at vandre rettelig i alle Ting.

Hebræerne 13:19 (DA1871)
Og jeg formaner eder des mere til at gøre dette, for at jeg desto snarere kan gives eder igen.

Hebræerne 13:20 (DA1871)
Men Fredens Gud, som førte den store Faarenes Hyrde, vor Herre Jesus, op fra de døde med en evig Pagts Blod

Hebræerne 13:21 (DA1871)
han bringe eder til Fuldkommenhed i alt godt, til at gøre hans Villie, og han virke i eder det, som er velbehageligt for hans Aasyn, ved Jesus Kristus: ham være Æren i Evighedernes Evigheder! Amen.

Hebræerne 13:22 (DA1871)
Jeg beder eder, Brødre! at I finde eder i dette Formaningsord; thi jeg har jo skrevet til eder i Korthed.

Hebræerne 13:23 (DA1871)
Vider, at vor Broder Timotheus er løsladt; sammen med ham vil jeg se eder, dersom han snart kommer.

Hebræerne 13:24 (DA1871)
Hilser alle eders Vejledere og alle de hellige! De fra Italien hilse eder.

Hebræerne 13:25 (DA1871)
Naaden være med eder alle!
Previous Chapter
« Hebræerne 12
Next Chapter
Jakob 1 »

Hebræerne (DA1871) Chapter Selection

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13

DA1871 Book Selection List