Apostlenes Gerninger 2:1 (DA1871)
Og da Pinsefestens Dag kom, vare de alle endrægtigt forsamlede.

Apostlenes Gerninger 2:2 (DA1871)
Og der kom pludseligt fra Himmelen en Lyd som af et fremfarende vældigt Vejr og fyldte hele Huset, hvor de sade.

Apostlenes Gerninger 2:3 (DA1871)
Og der viste sig for dem Tunger som af Ild, der fordelte sig og satte sig paa hver enkelt af dem.

Apostlenes Gerninger 2:4 (DA1871)
Og de bleve alle fyldte med den Helligaand, og de begyndte at tale i andre Tungemaal, efter hvad Aanden gav dem at udsige.

Apostlenes Gerninger 2:5 (DA1871)
Men der var Jøder, bosiddende i Jerusalem, gudfrygtige Mænd af alle Folkeslag under Himmelen.

Apostlenes Gerninger 2:6 (DA1871)
Da denne Lyd kom, strømmede Mængden sammen og blev forvirret; thi hver enkelt hørte dem tale paa hans eget Maal.

Apostlenes Gerninger 2:7 (DA1871)
Og de forbavsedes alle og undrede sig og sagde: „Se, ere ikke alle disse, som tale, Galilæere?

Apostlenes Gerninger 2:8 (DA1871)
Hvor kunne vi da høre dem tale, hver paa vort eget Maal, hvori vi ere fødte

Apostlenes Gerninger 2:9 (DA1871)
Parthere og Medere og Elamiter, og vi, som høre hjemme i Mesopotamien, Judæa og Kappadokien, Pontus og Asien

Apostlenes Gerninger 2:10 (DA1871)
i Frygien og Pamfylien, Ægypten og Libyens Egne ved Kyrene, og vi her boende Romere

Apostlenes Gerninger 2:11 (DA1871)
Jøder og Proselyter, Kretere og Arabere, vi høre dem tale om Guds store Gerninger i vore Tungemaal?“

Apostlenes Gerninger 2:12 (DA1871)
Og de forbavsedes alle og vare tvivlraadige og sagde den ene til den anden: „Hvad kan dette være?“

Apostlenes Gerninger 2:13 (DA1871)
Men andre sagde spottende: „De ere fulde af sød Vin.“

Apostlenes Gerninger 2:14 (DA1871)
Da stod Peter frem med de elleve og opløftede sin Røst og talte til dem: „I jødiske Mænd og alle I, som bo i Jerusalem! dette være eder vitterligt, og laaner Øre til mine Ord!

Apostlenes Gerninger 2:15 (DA1871)
Thi disse ere ikke drukne, som I mene; det er jo den tredje Time paa Dagen

Apostlenes Gerninger 2:16 (DA1871)
men dette er, hvad der er sagt ved Profeten Joel

Apostlenes Gerninger 2:17 (DA1871)
„Og det skal ske i de sidste Dage, siger Gud, da vil jeg udgyde af min Aand over alt Kød; og eders Sønner og eders Døtre skulle profetere, og de unge iblandt eder skulle se Syner, og de gamle iblandt eder skulle have Drømme.

Apostlenes Gerninger 2:18 (DA1871)
Ja, endog over mine Trælle og over mine Trælkvinder vil jeg i de Dage udgyde af min Aand, og de skulle profetere.

Apostlenes Gerninger 2:19 (DA1871)
Og jeg vil lade ske Undere paa Himmelen oventil og Tegn paa Jorden nedentil, Blod og Ild og rygende Damp.

Apostlenes Gerninger 2:20 (DA1871)
Solen skal forvandles til Mørke og Maanen til Blod, førend Herrens store og herlige Dag kommer.

Apostlenes Gerninger 2:21 (DA1871)
Og det skal ske, enhver, som paakalder Herrens Navn, skal frelses.“

Apostlenes Gerninger 2:22 (DA1871)
I israelitiske Mænd! hører disse Ord: Jesus af Nazareth, en Mand, som fra Gud var godtgjort for eder ved kraftige Gerninger og Undere og Tegn, hvilke Gud gjorde ved ham midt iblandt eder, som I jo selv vide

Apostlenes Gerninger 2:23 (DA1871)
ham, som efter Guds bestemte Raadslutning og Forudviden var bleven forraadt, ham have I ved lovløses Haand korsfæstet og ihjelslaaet.

Apostlenes Gerninger 2:24 (DA1871)
Men Gud oprejste ham, idet han gjorde Ende paa Dødens Veer, eftersom det ikke var muligt, at han kunde fastholdes af den.

Apostlenes Gerninger 2:25 (DA1871)
Thi David siger med Henblik paa ham: „Jeg havde altid Herren for mine Øjne; thi han er ved min højre Haand, for at jeg ikke skal rokkes.

Apostlenes Gerninger 2:26 (DA1871)
Derfor glædede mit Hjerte sig, og min Tunge jublede, ja, ogsaa mit Kød skal bo i Haab

Apostlenes Gerninger 2:27 (DA1871)
thi du skal ikke lade min Sjæl tilbage i Dødsriget, ikke heller tilstede din hellige at se Forraadnelse.

Apostlenes Gerninger 2:28 (DA1871)
Du har kundgjort mig Livets Veje; du skal fylde mig med Glæde for dit Aasyn.“

Apostlenes Gerninger 2:29 (DA1871)
I Mænd, Brødre! Jeg kan sige med Frimodighed til eder om Patriarken David, at han er baade død og begraven, og hans Grav er hos os indtil denne Dag.

Apostlenes Gerninger 2:30 (DA1871)
Da han nu var en Profet og vidste, at Gud med Ed havde tilsvoret ham, at af hans Lænds Frugt skulde en sidde paa hans Trone

Apostlenes Gerninger 2:31 (DA1871)
talte han, forudseende, om Kristi Opstandelse, at hverken blev han ladt tilbage i Dødsriget, ej heller saa hans Kød Forraadnelse.

Apostlenes Gerninger 2:32 (DA1871)
Denne Jesus oprejste Gud, hvorom vi alle ere Vidner.

Apostlenes Gerninger 2:33 (DA1871)
Efter at nu han ved Guds højre Haand er ophøjet og af Faderen har faaet den Helligaands Forjættelse, har han udgydt denne, hvilket I baade se og høre.

Apostlenes Gerninger 2:34 (DA1871)
Thi David for ikke op til Himmelen; men han siger selv: „Herren sagde til min Herre: Sæt dig ved min højre Haand

Apostlenes Gerninger 2:35 (DA1871)
indtil jeg faar lagt dine Fjender som en Skammel for dine Fødder.“

Apostlenes Gerninger 2:36 (DA1871)
Derfor skal hele Israels Hus vide for vist, at denne Jesus, hvem I korsfæstede, har Gud gjort baade til Herre og til Kristus.“

Apostlenes Gerninger 2:37 (DA1871)
Men da de hørte dette, stak det dem i Hjertet, og de sagde til Peter og de øvrige Apostle: „I Mænd, Brødre! hvad skulle vi gøre?“

Apostlenes Gerninger 2:38 (DA1871)
Men Peter sagde til dem: „Omvender eder, og hver af eder lade sig døbe paa Jesu Kristi Navn til eders Synders Forladelse; og I skulle faa den Helligaands Gave.

Apostlenes Gerninger 2:39 (DA1871)
Thi for eder er Forjættelsen og for eders Børn og for alle dem, som ere langt borte, saa mange som Herren vor Gud vil tilkalde.“

Apostlenes Gerninger 2:40 (DA1871)
Ogsaa med mange andre Ord vidnede han for dem og formanede dem, idet han sagde: „Lader eder frelse fra denne vanartede Slægt!“

Apostlenes Gerninger 2:41 (DA1871)
De, som nu toge imod hans Ord, bleve døbte; og der føjedes samme Dag omtrent tre Tusinde Sjæle til.

Apostlenes Gerninger 2:42 (DA1871)
Og de holdt fast ved Apostlenes Lære og Samfundet, Brødets Brydelse og Bønnerne.

Apostlenes Gerninger 2:43 (DA1871)
Men der kom Frygt over enhver Sjæl, og der skete mange Undere og Tegn ved Apostlene.

Apostlenes Gerninger 2:44 (DA1871)
Og alle de troende holdt sig sammen og havde alle Ting fælles.

Apostlenes Gerninger 2:45 (DA1871)
Og de solgte deres Ejendom og Gods og delte det ud iblandt alle, efter hvad enhver havde Trang til.

Apostlenes Gerninger 2:46 (DA1871)
Og idet de hver Dag vedholdende og endrægtigt kom i Helligdommen og brød Brødet hjemme, fik de deres Føde med Fryd og i Hjertets Enfold

Apostlenes Gerninger 2:47 (DA1871)
idet de lovede Gud og havde Yndest hos hele Folket. Men Herren føjede daglig til dem nogle, som lode sig frelse.

Apostlenes Gerninger (DA1871) Chapter Selection

DA1871 Book Selection List