Apostlenes Gerninger 13:1 (DA1871)
Men i Antiokia, i den derværende Menighed, var der Profeter og Lærere, nemlig Barnabas og Simeon, med Tilnavn Niger, og Kyrenæeren Lukius og Manaen, en Fosterbroder af Fjerdingsfyrsten Herodes, og Saulus.

Apostlenes Gerninger 13:2 (DA1871)
Medens de nu holdt Gudstjeneste og fastede, sagde den Helligaand: „Udtager mig Barnabas og Saulus til den Gerning, hvortil jeg har kaldet dem.“

Apostlenes Gerninger 13:3 (DA1871)
Da fastede de og bade og lagde Hænderne paa dem og lode dem fare.

Apostlenes Gerninger 13:4 (DA1871)
Da de nu saaledes vare udsendte af den Helligaand, droge de ned til Seleukia og sejlede derfra til Kypern.

Apostlenes Gerninger 13:5 (DA1871)
Og da de vare komne til Salamis, forkyndte de Guds Ord i Jødernes Synagoger; men de havde ogsaa Johannes til Medhjælper.

Apostlenes Gerninger 13:6 (DA1871)
Og da de vare dragne igennem hele Øen indtil Pafus, fandt de en Troldkarl, en falsk Profet, en Jøde, hvis Navn var Barjesus.

Apostlenes Gerninger 13:7 (DA1871)
Han var hos Statholderen Sergius Paulus, en forstandig Mand. Denne kaldte Barnabas og Saulus til sig og attraaede at høre Guds Ord.

Apostlenes Gerninger 13:8 (DA1871)
Men Elimas, Troldkarlen, (thi dette betyder hans Navn), stod dem imod og søgte at vende Statholderen bort fra Troen.

Apostlenes Gerninger 13:9 (DA1871)
Men Saulus, som ogsaa kaldes Paulus, blev fyldt med den Helligaand, saa fast paa ham og sagde

Apostlenes Gerninger 13:10 (DA1871)
„O, du Djævelens Barn, fuld af al Svig og al Underfundighed, du Fjende af al Retfærdighed! vil du ikke holde op med at forvende Herrens de lige Veje?

Apostlenes Gerninger 13:11 (DA1871)
Og nu se, Herrens Haand er over dig, og du skal blive blind og til en Tid ikke se Solen.“ Men straks faldt der Mulm og Mørke over ham, og han gik omkring og søgte efter nogen, som kunde lede ham.

Apostlenes Gerninger 13:12 (DA1871)
Da Statholderen saa det, som var sket, troede han, slagen af Forundring over Herrens Lære.

Apostlenes Gerninger 13:13 (DA1871)
Paulus og de, som vare med ham, sejlede da ud fra Pafus og kom til Perge i Pamfylien. Men Johannes skiltes fra dem og vendte tilbage til Jerusalem.

Apostlenes Gerninger 13:14 (DA1871)
Men de droge videre fra Perge og kom til Antiokia i Pisidien og gik ind i Synagogen paa Sabbatsdagen og satte sig.

Apostlenes Gerninger 13:15 (DA1871)
Men efter Forelæsningen af Loven og Profeterne sendte Synagogeforstanderne Bud hen til dem og lode sige: „I Mænd, Brødre! have I noget Formaningsord til Folket, da siger frem!“

Apostlenes Gerninger 13:16 (DA1871)
Men Paulus stod op og slog til Lyd med Haanden og sagde: „I israelitiske Mænd og I, som frygte Gud, hører til!

Apostlenes Gerninger 13:17 (DA1871)
Dette Folks, Israels Gud udvalgte vore Fædre og ophøjede Folket i Udlændigheden i Ægyptens Land og førte dem derfra med løftet Arm.

Apostlenes Gerninger 13:18 (DA1871)
Og omtrent fyrretyve Aar taalte han deres Færd i Ørkenen.

Apostlenes Gerninger 13:19 (DA1871)
Og han udryddede syv Folk i Kanaans Land og fordelte disses Land iblandt dem

Apostlenes Gerninger 13:20 (DA1871)
og derefter i omtrent fire Hundrede og halvtredsindstyve Aar gav han dem Dommere indtil Profeten Samuel.

Apostlenes Gerninger 13:21 (DA1871)
Og derefter bade de om en Konge; og Gud gav dem Saul, Kis's Søn, en Mand af Benjamins Stamme, i fyrretyve Aar.

Apostlenes Gerninger 13:22 (DA1871)
Og da han havde taget ham bort, oprejste han dem David til Konge, om hvem han ogsaa vidnede, og sagde: „Jeg har fundet David, Isajs Søn, en Mand efter mit Hjerte, som skal gøre al min Villie.“

Apostlenes Gerninger 13:23 (DA1871)
Af dennes Sæd bragte Gud efter Forjættelsen Israel en Frelser, Jesus

Apostlenes Gerninger 13:24 (DA1871)
efter at Johannes forud for hans Fremtræden havde prædiket Omvendelses-Daab for hele Israels Folk.

Apostlenes Gerninger 13:25 (DA1871)
Men da Johannes var ved at fuldende sit Løb, sagde han: „Hvad anse I mig for at være? Mig er det ikke; men se, der kommer en efter mig, hvis Sko jeg ikke er værdig at løse.“

Apostlenes Gerninger 13:26 (DA1871)
I Mænd, Brødre, Sønner af Abrahams Slægt, og de iblandt eder, som frygte Gud! Til os er Ordet om denne Frelse sendt.

Apostlenes Gerninger 13:27 (DA1871)
Thi de, som bo i Jerusalem, og deres Raadsherrer kendte ham ikke; de dømte ham og opfyldte derved Profeternes Ord, som forelæses hver Sabbat.

Apostlenes Gerninger 13:28 (DA1871)
Og om end de ingen Dødsskyld fandt hos ham, bade de dog Pilatus, at han maatte blive slaaet ihjel.

Apostlenes Gerninger 13:29 (DA1871)
Men da de havde fuldbragt alle Ting, som ere skrevne om ham, toge de ham ned af Træet og lagde ham i en Grav.

Apostlenes Gerninger 13:30 (DA1871)
Men Gud oprejste ham fra de døde

Apostlenes Gerninger 13:31 (DA1871)
og han blev set i flere Dage af dem, som vare gaaede med ham op fra Galilæa til Jerusalem, dem, som nu ere hans Vidner for Folket.

Apostlenes Gerninger 13:32 (DA1871)
Og vi forkynde eder den Forjættelse, som blev given til Fædrene, at Gud har opfyldt denne for os, deres Børn, idet han oprejste Jesus

Apostlenes Gerninger 13:33 (DA1871)
som der ogsaa er skrevet i den anden Psalme: „Du er min Søn, jeg har født dig i Dag.“

Apostlenes Gerninger 13:34 (DA1871)
Men at han har oprejst ham fra de døde, saa at han ikke mere skal vende tilbage til Forraadnelse, derom har han sagt saaledes: „Jeg vil give eder Davids hellige Forjættelser, de trofaste.“

Apostlenes Gerninger 13:35 (DA1871)
Thi han siger ogsaa i en anden Psalme: „Du skal ikke tilstede din hellige at se Forraadnelse.“

Apostlenes Gerninger 13:36 (DA1871)
David sov jo hen, da han i sin Livstid havde tjent Guds Raadslutning, og han blev henlagt hos sine Fædre og saa Forraadnelse

Apostlenes Gerninger 13:37 (DA1871)
men den, som Gud oprejste, saa ikke Forraadnelse.

Apostlenes Gerninger 13:38 (DA1871)
Saa være det eder vitterligt, I Mænd, Brødre! at ved ham forkyndes der eder Syndernes Forladelse

Apostlenes Gerninger 13:39 (DA1871)
og fra alt, hvorfra I ikke kunde retfærdiggøres ved Mose Lov, retfærdiggøres ved ham enhver, som tror.

Apostlenes Gerninger 13:40 (DA1871)
Ser nu til, at ikke det, som er sagt ved Profeterne, kommer over eder

Apostlenes Gerninger 13:41 (DA1871)
„Ser, I Foragtere, og forundrer eder og bliver til intet; thi en Gerning gør jeg i eders Dage, en Gerning, som I ikke vilde tro, dersom nogen fortalte eder den.“

Apostlenes Gerninger 13:42 (DA1871)
Men da de gik ud, bad man dem om, at disse Ord maatte blive talte til dem paa den følgende Sabbat.

Apostlenes Gerninger 13:43 (DA1871)
Men da Forsamlingen var opløst, fulgte mange af Jøderne og af de gudfrygtige Proselyter Paulus og Barnabas, som talte til dem og formanede dem til at blive fast ved Guds Naade.

Apostlenes Gerninger 13:44 (DA1871)
Men paa den følgende Sabbat forsamledes næsten hele Byen for at høre Guds Ord.

Apostlenes Gerninger 13:45 (DA1871)
Men da Jøderne saa Skarerne, bleve de fulde af Nidkærhed og modsagde det, som blev talt af Paulus, ja, baade sagde imod og spottede.

Apostlenes Gerninger 13:46 (DA1871)
Men Paulus og Barnabas talte frit ud og sagde: „Det var nødvendigt, at Guds Ord først skulde tales til eder; men efterdi I støde det fra eder og ikke agte eder selv værdige til det evige Liv, se, saa vende vi os til Hedningerne.

Apostlenes Gerninger 13:47 (DA1871)
Thi saaledes har Herren befalet os: „Jeg har sat dig til Hedningers Lys, for at du skal være til Frelse lige ud til Jordens Ende.“

Apostlenes Gerninger 13:48 (DA1871)
Men da Hedningerne hørte dette, bleve de glade og priste Herrens Ord, og de troede, saa mange, som vare bestemte til evigt Liv

Apostlenes Gerninger 13:49 (DA1871)
og Herrens Ord udbredtes over hele Landet.

Apostlenes Gerninger 13:50 (DA1871)
Men Jøderne ophidsede de fornemme gudfrygtige Kvinder og de første Mænd i Byen; og de vakte en Forfølgelse imod Paulus og Barnabas og joge dem ud fra deres Grænser.

Apostlenes Gerninger 13:51 (DA1871)
Men de rystede Støvet af deres Fødder imod dem og droge til Ikonium.

Apostlenes Gerninger 13:52 (DA1871)
Men Disciplene bleve fyldte med Glæde og den Helligaand.

Apostlenes Gerninger (DA1871) Chapter Selection

DA1871 Book Selection List