Zakarias 2:1 (DA1871)
Og jeg opløftede mine Øjne og saa, og se, fire Horn!

Zakarias 2:2 (DA1871)
Og jeg sagde til Engelen, som talte med mig: Hvad betyde disse? og han sagde til mig: Disse ere de Horn, som adspredte Juda, Israel og Jerusalem.

Zakarias 2:3 (DA1871)
Da lod Herren mig se fire Smede.

Zakarias 2:4 (DA1871)
Og jeg sagde: Hvad komme disse for at gøre? og han sagde: Hine ere de Horn, som adspredte Juda paa den Maade, at ingen opløftede sit Hoved; men saa kom disse for at forfærde dem, for at nedslaa de Hedningers Horn, som rejste Horn imod Judas Land, for at adsprede det.

Zakarias 2:5 (DA1871)
Og jeg opløftede mine Øjne og saa, og se, en Mand og en Maalesnor i hans Haand!

Zakarias 2:6 (DA1871)
Og jeg sagde: Hvor gaar du hen? og han sagde til mig: Hen at maale Jerusalem for at se, hvor stor dens Bredde, og hvor stor dens Længde er.

Zakarias 2:7 (DA1871)
Og se, Engelen, som talte med mig, gik ud, og en anden Engel gik ud imod ham.

Zakarias 2:8 (DA1871)
Og han sagde til ham: Løb, tal til denne unge Karl, og sig: Jerusalem skal ligge som aabne Byer, formedelst den Mangfoldighed af Mennesker og Kvæg, som er midt i den.

Zakarias 2:9 (DA1871)
Og jeg, jeg vil være den en Ildmur trindt omkring, siger Herren, og jeg vil være til Herlighed midt i den.

Zakarias 2:10 (DA1871)
Ve! ve! flyr da ud af Nordens Land, siger Herren; thi som Himmelens fire Vejr har jeg udbredet eder, siger Herren.

Zakarias 2:11 (DA1871)
Ve! Zion, red dig, du, som bor hos Babels Datter!

Zakarias 2:12 (DA1871)
Thi saa siger den Herre Zebaoth, at han har sendt mig efter Ære ud til Hedningerne, som plyndrede eder; thi den, som rører ved eder, rører ved hans Øjesten.

Zakarias 2:13 (DA1871)
Thi se, jeg svinger min Haand over dem, og de skulle blive et Bytte for dem, som tjente dem; og I skulle fornemme, at den Herre Zebaoth har sendt mig.