4 Mosebog 10:1 (DA1871)
Og Herren talede til Mose og sagde

4 Mosebog 10:2 (DA1871)
Gør dig to Basuner af Sølv, af drevet Arbejde skal du gøre dem; og du skal have dem til Menighedens Sammenkaldelse, og naar Lejrene skulle bryde op.

4 Mosebog 10:3 (DA1871)
Og naar de blæse langsomt i dem, saa skal al Menigheden samles til dig, til Forsamlingens Pauluns Dør.

4 Mosebog 10:4 (DA1871)
Og dersom de blæse langsomt i den ene, da skulle Fyrsterne samles til dig, Øversterne for Israels Tusinder.

4 Mosebog 10:5 (DA1871)
Men naar I blæse stærkt, da skulle de Lejre bryde op, som have lejret sig mod Østen.

4 Mosebog 10:6 (DA1871)
Og naar I blæse anden Gang stærkt, da skulle de Lejre bryde op, som have lejret sig mod Sønden; I skulle blæse stærkt, naar de skulle bryde op.

4 Mosebog 10:7 (DA1871)
Men naar Forsamlingen skal samles, skulle I blæse langsomt og ikke blæse stærkt.

4 Mosebog 10:8 (DA1871)
Og Præsterne, Arons Sønner, skulle blæse i Basunerne; og de skulle være eder til en evig Skik hos eders Efterkommere.

4 Mosebog 10:9 (DA1871)
Og naar I komme i Krig i eders Land med Fjenden, som ængster eder, da skulle I blæse stærkt i Basunerne, at I maa ihukommes for Herren eders Guds Ansigt og frelses fra eders Fjender.

4 Mosebog 10:10 (DA1871)
Og paa eders Glædes Dag, og paa eders bestemte Tider, og paa eders Maaneders første Dage, da skulle I blæse i Basunerne ved eders Brændofre og ved eders Takofre, at de maa blive eder til en Ihukommelse for eders Guds Ansigt; jeg er Herren eders Gud.

4 Mosebog 10:11 (DA1871)
Og det skete i det andet Aar, i den anden Maaned, paa den tyvende Dag i Maaneden, da hævede Skyen sig op fra Vidnesbyrdets Tabernakel.

4 Mosebog 10:12 (DA1871)
Og Israels Børn brøde op paa deres Vandringer fra Sinai Ørk; og Skyen blev i den Ørk Paran.

4 Mosebog 10:13 (DA1871)
Saa rejste de første Gang efter Herrens Mund ved Mose.

4 Mosebog 10:14 (DA1871)
Og det Banner for Judas Børns Lejr brød først op, efter deres Hære; og over hans Hær var Nahesson, Amminadabs Søn.

4 Mosebog 10:15 (DA1871)
Og over Isaskars Børns Stammes Hær var Nethaneel, Zuars Søn.

4 Mosebog 10:16 (DA1871)
Og over Sebulons Børns Stammes Hær var Eliab, Helons Søn.

4 Mosebog 10:17 (DA1871)
Og Tabernaklet blev nedtaget; og Gersons Børn og Merari Børn, som bare Tabernaklet, brøde op.

4 Mosebog 10:18 (DA1871)
Dernæst brød det Banner for Rubens Lejr op, efter deres Hære; og over hans Hær var Elizur, Sedeurs Søn.

4 Mosebog 10:19 (DA1871)
Og over Simeons Børns Stammes Hær var Selumiel, Zurisaddai Søn.

4 Mosebog 10:20 (DA1871)
Og over Gads Børns Stammes Hær var Eliasaf, Deuels Søn.

4 Mosebog 10:21 (DA1871)
Saa rejste Kahathiterne, som bare Helligdommen; og de andre oprejste Tabernaklet, inden de kom.

4 Mosebog 10:22 (DA1871)
Dernæst brød det Banner for Efraims Børns Lejr op, efter deres Hære; og over hans Hær var Elisama, Ammihuds Søn.

4 Mosebog 10:23 (DA1871)
Og over Manasse Børns Stammes Hær var Gamliel, Pedazurs Søn.

4 Mosebog 10:24 (DA1871)
Og over Benjamins Børns Stammes Hær var Abidan, Gideoni Søn.

4 Mosebog 10:25 (DA1871)
Dernæst brød det Banner op for Dans Børns Lejr, som sluttede alle Lejrene, efter deres Hære, og over hans Hær var Ahieser, Ammisaddai Søn.

4 Mosebog 10:26 (DA1871)
Og over Asers Børns Stammes Hær var Pagiel, Okrans Søn.

4 Mosebog 10:27 (DA1871)
Og over Nafthali Børns Stammes Hær var Ahira, Enans Søn.

4 Mosebog 10:28 (DA1871)
Dette var Israels Børns Rejseorden, efter deres Hære, naar de rejste.

4 Mosebog 10:29 (DA1871)
Og Mose sagde til Hobab, Reuels den Midianiters Søn, Mose Svigerfader: Vi rejse til det Sted, om hvilket Herren sagde: Jeg vil give eder det; gaa med os, saa ville vi gøre vel imod dig, fordi Herren har talet godt over Israel.

4 Mosebog 10:30 (DA1871)
Og denne sagde til ham: Jeg vil ikke gaa med, men jeg vil gaa til mit Land og til min Slægt.

4 Mosebog 10:31 (DA1871)
Og han sagde: Kære, forlad os ikke; thi du ved, hvor vi kunne lejre os i Ørken, og du skal være vort Øje.

4 Mosebog 10:32 (DA1871)
Og det skal ske, naar du gaar med os, da skulle vi med det samme Gode, hvormed Herren gør vel imod os, gøre vel imod dig.

4 Mosebog 10:33 (DA1871)
Saa rejste de fra Herrens Bjerg tre Dages Rejse; og Herrens Pagtes Ark rejste for deres Ansigt tre Dages Rejse for at opsøge et Hvilested for dem.

4 Mosebog 10:34 (DA1871)
Og Herrens Sky var over dem om Dagen, naar de brøde op med Lejren.

4 Mosebog 10:35 (DA1871)
Og det skete, naar Arken rejste, da sagde Mose: Herre! staa op, saa skulle dine Fjender adspredes, og de, som hade dig, skulle fly for dit Ansigt.

4 Mosebog 10:36 (DA1871)
Og naar den hvilede, sagde han: Kom tilbage, Herre! til Israels ti Tusinde Gange tusinde.
Previous Chapter
« 4 Mosebog 9
Next Chapter
4 Mosebog 11 »

4 Mosebog (DA1871) Chapter Selection

DA1871 Book Selection List