Lukas 13:1 (DA1871)
Men paa den samme Tid var der nogle til Stede, som fortalte ham om de Galilæere, hvis Blod Pilatus havde blandet med deres Ofre.

Lukas 13:2 (DA1871)
Og han svarede og sagde til dem: „Mene I, at disse Galilæere vare Syndere fremfor alle Galilæere, fordi de have lidt dette?

Lukas 13:3 (DA1871)
Nej, siger jeg eder; men dersom I ikke omvende eder, skulle I alle omkomme ligesaa.

Lukas 13:4 (DA1871)
Eller hine atten, som Taarnet i Siloam faldt ned over og ihjelslog, mene I, at de vare skyldige fremfor alle Mennesker, som bo i Jerusalem?

Lukas 13:5 (DA1871)
Nej, siger jeg eder; men dersom I ikke omvende eder, skulle I alle omkomme ligesaa.“

Lukas 13:6 (DA1871)
Men han sagde denne Lignelse: „En havde et Figentræ, som var plantet i hans Vingaard; og han kom og ledte efter Frugt derpaa og fandt ingen.

Lukas 13:7 (DA1871)
Men han sagde til Vingaardsmanden: Se, i tre Aar er jeg nu kommen og har ledt efter Frugt paa dette Figentræ og ingen fundet; hug det om; hvorfor skal det tilmed gøre Jorden unyttig?

Lukas 13:8 (DA1871)
Men han svarede og sagde til ham: Herre! lad det staa endnu dette Aar, indtil jeg faar gravet om det og gødet det

Lukas 13:9 (DA1871)
maaske vil det bære Frugt i Fremtiden; men hvis ikke, da hug det om!“

Lukas 13:10 (DA1871)
Men han lærte i en af Synagogerne paa Sabbaten.

Lukas 13:11 (DA1871)
Og se, der var en Kvinde, som havde haft en Svagheds Aand i atten Aar, og hun var sammenbøjet og kunde aldeles ikke rette sig op.

Lukas 13:12 (DA1871)
Men da Jesus saa hende, kaldte han paa hende og sagde til hende: „Kvinde! du er løst fra din Svaghed.“

Lukas 13:13 (DA1871)
Og han lagde Hænderne paa hende; og straks rettede hun sig op og priste Gud.

Lukas 13:14 (DA1871)
Men Synagogeforstanderen, som var vred, fordi Jesus helbredte paa Sabbaten, tog til Orde og sagde til Folkeskaren: „Der er seks Dage, paa hvilke man bør arbejde; kommer derfor paa dem og lader eder helbrede, og ikke paa Sabbatsdagen!“

Lukas 13:15 (DA1871)
Men Herren svarede ham og sagde: „I Hyklere! løser ikke enhver iblandt eder sin Okse eller sit Asen fra Krybben paa Sabbaten og fører dem til Vands?

Lukas 13:16 (DA1871)
Men denne, som er en Abrahams Datter, hvem Satan har bundet, se, i atten Aar, burde hun ikke løses fra dette Baand paa Sabbatsdagen?“

Lukas 13:17 (DA1871)
Og da han sagde dette, bleve alle hans Modstandere beskæmmede; og hele Skaren glædede sig over alle de herlige Gerninger, som gjordes af ham.

Lukas 13:18 (DA1871)
Han sagde da: „Hvad ligner Guds Rige, og hvormed skal jeg ligne det?

Lukas 13:19 (DA1871)
Det ligner et Sennepskorn, som et Menneske tog og lagde i sin Have; og det voksede og blev til et Træ, og Himmelens Fugle byggede Rede i dets Grene.“

Lukas 13:20 (DA1871)
Og atter sagde han: „Hvormed skal jeg ligne Guds Rige?

Lukas 13:21 (DA1871)
Det ligner en Surdejg, som en Kvinde tog og lagde ned i tre Maal Mel, indtil det blev syret alt sammen.“

Lukas 13:22 (DA1871)
Og han gik igennem Byer og Landsbyer og lærte og tog Vejen til Jerusalem.

Lukas 13:23 (DA1871)
Men en sagde til ham: „Herre! mon de ere faa, som blive frelste?“ Da sagde han til dem

Lukas 13:24 (DA1871)
„Kæmper for at komme ind igennem den snævre Port; thi mange, siger jeg eder, skulle søge at komme ind og ikke formaa det.

Lukas 13:25 (DA1871)
Fra den Stund Husbonden er staaet op og har lukket Døren, og I begynde at staa udenfor og banke paa Døren og sige: Herre, luk op for os! da vil han svare og sige til eder: Jeg kender eder ikke, hvorfra I ere

Lukas 13:26 (DA1871)
da skulle I begynde at sige: Vi spiste og drak for dine Øjne, og du lærte paa vore Gader

Lukas 13:27 (DA1871)
og han skal sige: Jeg siger eder, jeg kender eder ikke, hvorfra I ere; viger bort fra mig, alle I, som øve Uret!

Lukas 13:28 (DA1871)
Der skal der være Graad og Tænders Gnidsel, naar I maa se Abraham og Isak og Jakob og alle Profeterne i Guds Rige, men eder selv blive kastede udenfor.

Lukas 13:29 (DA1871)
Og de skulle komme fra Øster og Vester og fra Norden og Sønden og sidde til Bords i Guds Rige.

Lukas 13:30 (DA1871)
Og se, der er sidste, som skulle være iblandt de første, og der er første, som skulle være iblandt de sidste.“

Lukas 13:31 (DA1871)
I den samme Stund kom nogle Farisæere og sagde til ham: „Gaa bort, og drag herfra; thi Herodes vil slaa dig ihjel.“

Lukas 13:32 (DA1871)
Og han sagde til dem: „Gaar hen og siger til denne Ræv: Se, jeg uddriver onde Aander og fuldfører Helbredelser i Dag og i Morgen, og paa den tredje Dag fuldendes jeg.

Lukas 13:33 (DA1871)
Dog bør jeg vandre i Dag og i Morgen og den Dag derefter; thi det sømmer sig ikke, at en Profet dræbes uden for Jerusalem.

Lukas 13:34 (DA1871)
Jerusalem! Jerusalem! som ihjelslaar Profeterne og stener dem, som ere sendte til dig! hvor ofte vilde jeg samle dine Børn, ligesom en Høne samler sine Kyllinger under Vingerne! Og I vilde ikke.

Lukas 13:35 (DA1871)
Se, eders Hus overlades til eder selv. Men jeg siger eder: I skulle ingenlunde se mig, førend den Tid kommer, da I sige: Velsignet være den, som kommer, i Herrens Navn!“
Previous Chapter
« Lukas 12
Next Chapter
Lukas 14 »

Lukas (DA1871) Chapter Selection

DA1871 Book Selection List