3 Mosebog 22:1 (DA1871)
Og Herren talede til Mose og sagde

3 Mosebog 22:2 (DA1871)
Sig til Aron og til hans Sønner, at de afholde sig fra Israels Børns hellige Ting og ikke vanhellige mit hellige Navn, naar disse hellige mig noget; jeg er Herren.

3 Mosebog 22:3 (DA1871)
Sig til dem: Hvilken som helst Mand i eders Slægter af al eders Sæd, der kommer nær til de hellige Ting, som Israels Børn hellige Herren, og hans Urenhed er paa ham, han skal udryddes fra at være for mit Ansigt; jeg er Herren.

3 Mosebog 22:4 (DA1871)
Hvo som helst af Arons Sæd, der er spedalsk eller har Flod, han skal ikke æde af de hellige Ting, indtil han vorder ren; og den ikke heller, som rører ved nogen, der er uren formedelst Lig, eller den Mand, fra hvem der gaar Sæd

3 Mosebog 22:5 (DA1871)
eller den Mand, som rører ved noget Kryb, som man kan blive uren af, eller ved et Menneske, som man kan blive uren af, hvad Slags Urenhed det end er

3 Mosebog 22:6 (DA1871)
den Person, som rører ved det, skal være uren indtil Aftenen, og han skal ikke æde af de hellige Ting, men bade sit Legeme i Vand.

3 Mosebog 22:7 (DA1871)
Og naar Solen gaar ned, saa er han ren, og siden maa han æde af de hellige Ting; thi det er hans Mad.

3 Mosebog 22:8 (DA1871)
Han skal ikke æde Aadsel eller det, som er sønderrevet, at blive uren paa det; jeg er Herren.

3 Mosebog 22:9 (DA1871)
Og de skulle holde det, jeg vil have holdt, og de skulle ikke bære Synd for den Sags Skyld og dø derfor, naar de vanhellige det; jeg er Herren, som helliger dem.

3 Mosebog 22:10 (DA1871)
Og ingen fremmed skal æde det hellige; den, som bor hos Præsten, og en Daglønner skal ikke æde af det hellige.

3 Mosebog 22:11 (DA1871)
Men naar Præsten har købt nogen for sine Penge til Ejendom, da maa denne æde deraf; og hver den, som er født i hans Hus, de maa æde af hans Brød.

3 Mosebog 22:12 (DA1871)
Men naar en Præsts Datter bliver en fremmed Mands Hustru, da skal hun ikke æde af de hellige Ting, som ere en Gave.

3 Mosebog 22:13 (DA1871)
Men naar en Præsts Datter bliver Enke eller forskudt, og hun har ingen Afkom, og hun vender tilbage til sin Faders Hus, ligesom i hendes Ungdom, da maa hun æde af sin Faders Brød; men ingen fremmed maa æde deraf.

3 Mosebog 22:14 (DA1871)
Men æder nogen af det hellige uvitterlig, da skal han lægge den femte Del deraf dertil og give Præsten det tillige med det hellige.

3 Mosebog 22:15 (DA1871)
Og de skulle ikke vanhellige Israels Børns hellige Ting, dem, som de bringe til Gave for Herren

3 Mosebog 22:16 (DA1871)
og ikke belade sig med Misgerning og Skyld, naar de æde deres hellige Ting; thi jeg er Herren, som helliger dem.

3 Mosebog 22:17 (DA1871)
Og Herren talede til Mose og sagde

3 Mosebog 22:18 (DA1871)
Tal til Aron og til hans Sønner og til alle Israels Børn, og sig til dem: Naar nogen som helst af Israels Hus eller af de fremmede i Israel vil ofre sit Offer, enten det er efter deres Løfte, eller deres frivillige Offer, som de ville ofre Herren til et Brændoffer

3 Mosebog 22:19 (DA1871)
da skal det, for at blive til en Behagelighed for eder, være uden Lyde, en Han af stort Kvæg, af Faarene eller af Gederne.

3 Mosebog 22:20 (DA1871)
I skulle intet ofre af det, som der er Lyde paa; thi det bliver ikke til en Behagelighed for eder.

3 Mosebog 22:21 (DA1871)
Og naar nogen vil ofre et Takoffer for Herren til at indfrie et Løfte eller til et frivilligt Offer af stort Kvæg eller smaat Kvæg, da skal det være uden Lyde, at det kan være til en Behagelighed; der skal slet ingen Lyde være paa det.

3 Mosebog 22:22 (DA1871)
Det, som er blindt eller benbrudt eller lemlæstet, eller som har flydende Saar eller Skurv eller Fnat, det skulle I ikke ofre Herren, og I skulle ikke bringe Ildoffer deraf paa Alteret til Herren.

3 Mosebog 22:23 (DA1871)
Baade en Okse og et Faar, som har et Lem for stort eller for lidet, deraf maa du gøre et frivilligt Offer; men til et Løfte kan det ikke vorde behageligt.

3 Mosebog 22:24 (DA1871)
Og I skulle ikke ofre Herren noget, som er blevet krystet eller stødt eller sønderrevet eller afskaaret, og I skulle ikke gøre sligt i eders Land.

3 Mosebog 22:25 (DA1871)
Og I skulle heller ikke ofre af en fremmeds Haand eders Guds Brød af noget af disse Ting; thi der er Skade paa dem, der er Lyde paa dem; de skulle ikke blive behagelige for eder.

3 Mosebog 22:26 (DA1871)
Og Herren talede til Mose og sagde

3 Mosebog 22:27 (DA1871)
Naar en Okse eller et Faar eller en Ged fødes, da skal den være i syv Dage hos sin Moder, og fra den ottende Dag og derefter skal den være behagelig til et Ildoffer for Herren.

3 Mosebog 22:28 (DA1871)
Hvad enten det er Okse eller Faar, da skal man ikke slagte det paa een Dag med dets Affødning.

3 Mosebog 22:29 (DA1871)
Men naar I slagte Herren et Lovoffer, skulle I slagte det for eder til en Behagelighed.

3 Mosebog 22:30 (DA1871)
Det skal ædes paa den samme Dag, I skulle ikke levne deraf til om Morgenen; jeg er Herren.

3 Mosebog 22:31 (DA1871)
Derfor skulle I holde mine Bud og gøre dem; jeg er Herren.

3 Mosebog 22:32 (DA1871)
Og I skulle ikke vanhellige mit hellige Navn, at jeg maa vorde helliget midt iblandt Israels Børn. Jeg er Herren, som helliger eder

3 Mosebog 22:33 (DA1871)
og som udførte eder af Ægyptens Land, at være eders Gud; jeg er Herren.